Der er nogle som har valgt at give Voip-User.dk en tidlig julegave, selvom det ikke er en god en af slagsen. Der har sneget sig en iFrame ind på siden som kalder en anden side udenfor Voip-User.dk
Når man navigerer rundt på siderne, så bliver man omdirigeret til 7speed.info/t (lad være med at prøve adressen) - hvor der af og til så er virus. Derfra bliver man så dirigeret videre til voip-User.dk men der kommer så fx en blank side frem.
Så hvis ikke du allerede har et virusprogram, så installer fx. AVG eller Avast. Hent også Ad-Aware som fjerner spy- og malware.
Tak til Herman Ransborg for tippet.

Så skulle det være ordnet i følge Thorkild, som har Voip-User.dk. Læs den officielle meddelelse her.
Der er dog stadig nogle mærkelige ting hvis man kigger på kildekoden, men jeg har givet Thorkild besked herom.
Ja, min gratis version af avast fangede skidtet – tror og håber jeg
Thomas, skønt at du sendte informationen videre til Thorkild – jeg havde ikke lige hans e-mail adresse. Og skønt at han fik det rettet.
For at kunne lægge sådan noget skidt til malware på en hjemmeside så er der jo en eller anden sikkerhedsbrist for eller ville det jo ikke kunne lade sig gøre. Derfor spekulerer man jo altid på, når det sker, hvor er fejlen, er det er kendt sikkerhedsbrist med rettelser til osv. Her får vi jo nok ikke svaret, og dog noget: Jens G henviser hos voip-user.dk til ‘Nyhedsgruppen dk.edb.internet.udbydere.webhotel’ Servage – Site hacked
, hvor det altså er rigtig mange domæner hos udbyderen Servage, som har fået samme angreb. – Altså et server sikkerhedsbrist, hvor hullet så måske er kendt eller ikke.
Hmm måske er problemet opstået hos Savage. Det er jo svært at sige hvor fejlen ligger, men det er heller ikke første gang spammerne har fået sneget sig indenfor hos Voip-User.dk, det som skræmmer mig er, at de denne gang kan lægge noget ind i kildekoden, det må betyde at de har administratorrettigheder, og når de har det, så kan de jo ændre hvad de har lyst til
Så er de mærkelig ting fra kildekoden også væk. Lad os håbe hackerne bliver væk.