Med Jaxtr kan man linke sin fastnettelefon og mobiltelefon til Jaxtr’s service. Når man har linket sine telefoner (man kan linke op til tre), så kan man tilknytte sin Jaxtr profil til forskellige tjenester såsom: et site, email signatur, WordPress, Myspace, LinkedIn, Blogger, Flickr, Orkut og mange mange flere.
Herefter kan folk ringe gratis til én via det link som man får på f.eks. sit site. Opkaldet er anonymt, såfremt man ikke ønsker at give folk adgang til sit telefonnummer.Taksering
Man kan kun ringe gratis i 100 jax om måneden
. Jax er den enhed, som de takserer med. Prisen til almindelige telefoner er 1 jax/min. og til mobiltelefoner er den 10 jax/min. Man kan tjene flere jax ved bl.a. at få sine venner med på ideen. og man kan altid smide folk til ens voicemail, og der er der ubegrænset antal minutter.
Konklusion
Umiddelbart virker det som en smart tjeneste, jeg tvivler dog på at jeg nogensinde kommer til at bruge den effektivt – Det er leg, men det er også OK. Prøv at klikke på billedet, så vil du se hvordan det ser ud hvis du havde tænkt dig at ringe til mig, du skal også være velkommen til at ringe, jeg sætter den til at smide opkaldet videre til telefonsvaren, så du kan bare give den gas med gode ideer til VoipBloggen eller skamros
Det styrer du selv.
Jaxtr kan være smart for de folk, der lever og ånder på nettet. Og måske for de små iværksættere eller nystartede virksomheder, der omkostningsfrit, ville kunne få folk til at ringe til dem. Dog kunne det tænkes, at de farlige orange farver kunne skræmme folk lidt væk.
Jeg er dog sikker på at vi ikke har set det sidste til Jaxtr eller andre tjenester der tilbyder lignende features.
