Billede af Saracino
Mens vi chattede den anden aften, kom det pludselig frem at mens Thomas har lukket sin profil, er Karsten en ivrig bruger af Facebook. Det er rigtigt interessant at netop vi to, der bruger alskens internetteknologi med stor glæde, har så forskellige tilgange til noget af den mest hypede sociale tjeneste, og derfor har vi stillet hinanden fem skarpe om Facebook.
1: Hvad er den største fordel/ulempe ved Facebook?
Karsten:
Den største fordel er at jeg har fået kontakt til venner som jeg eller ikke har set længe. Det har været rigtigt rart at genoptage kontakten og ligefrem mødes med nogle af dem jeg var venner med for mange år siden. Af ulemper er der faktisk mange. Fx kan man få ting og sager at vide om folk som egl ikke kommer en ved. Jeg finder det meget uheldigt at hvis en vens ven lægger billeder af den fælles ven op, så kan jeg se billederne, selvom jeg ikke er venner med den der lagde billederne op. Der er flere lignende ulemper og det er for mig at se noget værre rod.
Thomas:
Ligesom med sladderblade, så er der mange fordele ved Facebook. Man kan se og snage i andres liv, man kan få det hele på glittet papir. Man kan godte sig i andres ulykke, og man kan glæde sig ved at man selv endnu ikke er blevet afsløret i ikke at være en snus bedre end dem som står for skud. Men sladderbladene læser jeg heller ikkeHvis man lever livet på “torvet”, så er man egentlig bare endnu en udsat hjemløs!?
2: Hvad er den største udfordring ved at bruge Facebook?
Karsten:
Det er at man skal jonglere med så mange roller. Der er familjekontakter, venne- og bekendtekontakter, og så er der også professionelle kontakter. Det betyder at der er ting man ikke kan gøre. Skal man tages seriøst af job- og fagkontakter, er det vigtigt at man holder én eller anden form for professionel facade. Men der er lidt ærgerligt, for så kan man ikke fjolle rundt med vennerne og skrive alt muligt pjat til dem.
Thomas:
Facebook er et maskebal for ekshibitionister. Vi er potentielt hele tiden afklædt og befinder os godt med det. Vi skal vedvarende kunne balancere mellem de roller vi har som menneske, og vi er hele tiden i risiko for at blive afsløret. Ydermere, så skal vi hele tiden forholde os til os selv (det vi laver) og til det andre laver. Hvis ikke vi laver noget interessant eller kommenterer på det andre laver, så glider vi ud i periferien af det “venskab”.
3: Kan man bruge Facebook seriøst?
Karsten:
Bestemt. Jeg har brugt den til at netværke i forbindelse med mit job, men jeg kan da godt se at jo flere quizzer à la hvilken person fra Paradise Hotel er du, jo mere taber jeg i troværdighed.
Thomas:
Helt sikkert og absolut ikke
4: Hvad ser du som den vigtigste grund til ikke at bruge Facebook?
Karsten:
Det er sikkerheden. Den er yderst problematisk. Dernæst kommer problemerne med ejerskabet til de ting jeg lægger op. At det overhovedet har været sådan at de ting jeg lægger op har tilhørt Facebook og ikke mig.
Thomas:
Integritet
5: Hvad er fremtiden for Facebook?
Karsten:
Den er uvis. Facebook kæmper med en hel masse problemer ifm. privatlivskrænkelser, styring af information mv. Derudover er det helt klart min fornemmelse at Facebook lider under det faktum at det er lavet til langt færre brugere.
Thomas:
Facebook er lidt ligesom Microsoft (som jo også ejer en lille flig af Facebook). Det er blevet en integreret del af vores hverdag, og derfor er det svært at forestille sig hvordan man skulle klare sig uden. Alt den information man har afgivet er jo som et minde man holder fast ved, glædes ved og hygger sig med. Derfor vil det også være svært at dræbe denne mostodont. Men dø vil den, og så vil der komme en endnu mere triviel, let og selv iscenesættende teknologi, som vi vil omfavne som får uden at stille så meget som et enkelt kritisk spørgsmål som: Hvorfor!
Hvad synes du om Facebook? Er der noget vi har glemt? Er Thomas bare en sur gammel mokke? Og er Karsten bare jubelglad? Lad os høre hvor vi er helt galt afmarcheret…
Robert Sand
Ole Rasmussen
Chano Andersen
Arne Bolen
Jeg synes det i begge skriver om Facebook matcher meget god sammen og også sammen med hvad jeg har oplevet. Jeg har også kontakter via Facebook som ellers var gået tabt. Det er nok det eneste som binder mig til ikke at melde mig ud.
Tager jeg en overordnet vurdering af, hvad jeg elles får ud af Facebook så bliver det meget let til en tidsrøver og jeg får stort set ikke ret meget ud af det selv.
Jeg er fortsat med i Facebook men jeg har flere gange overvejet at droppe det.
Jeg sammenligner det lidt med MySpace. Her kan jeg nøjes med at være tilskuer. MySpace er et knippel godt værktøj for fx musikere. Jeg har da haft fornøjelige aftener med at bladre rundt.
I Facebook er det meste meget overfladisk. Fx at en niece har det dårligt i dag. At en niece har det endnu dårligere i dag. At en anden niece glæder sig, for nu er der snart weekend og så skal der … Du inviteres hermed i beboerforeningen i ‘Holmeolstrup’, nu skal vi protestere. Jeg skal også være med i en klub der skal redde Hjerl Hede. I enkelte tilfælde har jeg forbarmet mig og har accepteret, mest på grund af hvor invitationen kom fra. Men de mange nye henvendelser der kommer ud af det er stort set uvedkomne.
Jeg har også sammenlignet det med Groupcare, som er rigtig god. Ulempen er at man her hver halve år skal betale 50 kroner for at være VIP medlem, ellers løber man tit ind i at man ikke kan logge ind grundet adgangsbegrænsninger. I såvel Facebook som i Groupcare har vi samme familie Forum. Det er dog mange år siden der sådan rigtigt er hændt noget i vores forum i Groupcare, men jeg får fortsat påmindelser om fødselsdage via e-mail, fordi jeg har tilmeldt mig det. Og det værdsætter jeg. Groupcare indeholder servicefunktioner, der ligger lige til at plukke og anvende, der er intet anmassende. Det er et opslagsværk, en album, som vi sammen har bygget. I Facebook fik jeg en uendelig strøm af e-mails, hvor jeg skulle informere om relationer indtil jeg frameldte mig disse e-mails. Og vi får altså ikke ret meget ud af dette forum i Facebook. Det er plat.
Har helt glemt at fortælle, at jeg blev ringet op af Magasinet Lederne, der efter at have læst mine “rabiate” holdninger til Facebook,synes det kunne være sjovt at interviewe mig til magasinet. De har også lagt det online her: http://www.lederne.dk/magasinet/magasiner/2010/nr4juliaugust2010/temasocialemedier/livetefterfacebookdenskeptiske.htm