Jeg er blevet kontaktet via kontaktformularen med et ønske om en sammenligning af erhvervsorienterede voip-udbydere.
For mig at se er det først og fremmest interessant at finde ud af, hvad man vil finde ud af!?
Jeg har kigget lidt rundt omkring på forskellige erhvervsorienterede voip udbydere, og det er umiddelbart svært at lave en prissammenligning, da det ikke er alle der skilter med deres priser. Man kan næsten altid se opkaldspriserne (og det kan jeg sagtens lave et regneark med), men hvad med omkostningerne ved etablering? Der er svaret som oftest, ring til vores salgsafdeling.Man ville også kunne lave et ark der bare segmenterede på forskellige parametre, hvorefter man kunne se de udbydere, der passer til ens ønsker (Kom gerne med flere spændende parametre, som er mulige at grave frem):
- Flatrate
- Forbrugsafregning
- Hosted PBX (dvs hosted hos udbyderen)
- IP-PBX (hos virksomheden selv)
- Teknologi
- Codecunderstøttelse
- Taksering pr. sekund versus pr. minut
Jeg har pt. kigget på disse udbydere, men der er garanteret masser jeg glemmer, kom gerne med flere hvis du kender nogle:
- Detele
- Telsome
- Unotel
- v2tel
- IP Vision
- Avaya
- Nettel
- Onfone (Totalt underlig side, klik hen på deres site: http://www.onfone.dk og klik på erhverv… hvad er lige det for en side man kommer til???)
- Primo Telekom
- Der er vist også en lille én der hedder Jysk Telef… TeleDanm… jeg mener TDC
Man kunne også bare smide det hele ind i Faktaguiden (Online regneark Download til Excel, OpenOffice)
Men kan man lave en brugbar sammenligning på parametre, som er til at finde om alle udbyderne og vigtigst af alt brugbare?
[poll=6]

Jeg kunne ikke lige finde ud af at svare på spørgsmålet “Skal VoipBloggen have en erhversorienteret voip-udbydersammenligning?” – Jeg tror man kan se på det på to måder. Det ene er, om det ville gavne mig, om jeg har brug for det. Det andet er om jeg tror det er en god idé, er gavnligt, måske for andre.
Jeg mener ikke jeg selv har brug for det, men jeg tror det er en god ide også at kigge på forhold for erhverv. Ofte har overblikke og konklusioner til erhverv en udstråling af ekspertvurderinger og des lige, selv om der sagtens kan være store usikkerheder i konklusionen. Derfor ville det, tror jeg være godt at der også var brugerevalueringer fra erhverv, altså noget der er mere nede på jorden. Men i vurderingen om det skal startes skal måske også tages med, om man her er lige så villig til at give sit bidrag med vurdering, som private er. Måske.
Bar nogle taker / mvh / Herman
Jeg er sådan set enig med dig Herman, jeg tror bare ikke vi finder mange der “gider”/har lyst til at afgive vurderinger af deres udbyder på erhvervsmarkedet. Det skyldes flere ting vil jeg mene.
1. Jeg tvivler på at der er mange professionelle brugere af VoIP, der bruger deres tid på VoipBloggen. Ingen tvivl om at de burde
men vi må jo være realistiske.
2. Der er væsentligt mere i klemme økonomisk/tidsmæssigt mm. ved samarbejdet med voip-leverandørerne på erhvervsmarkedet, og man ønsker helt sikkert ikke at kompromittere samarbejdets muligheder ved at være negativ offentligt, slet ikke op til en eventuel genforhandling af betingelser.
Mit store problem er nok, at udbyderne ikke ønsker at blive sammenlignet… Men hvis vi skal sammenligne dem, hvordan skal vi så gøre det? Ud fra erfaringer, priser, services?
Der er givet større problemer med at få erhvervsbrugere til at melde tilbage, men en prisguide kunne måske generere lidt mere trafik og på den måde gøre bloggen mere interessant for en større gruppe.
Jeg er meget på linje med Herman i overvejelserne, og mener kun det er noget der skal sættes i værk, hvis der er en fornemmelse af at det er en frugtbar idé. Men som Thomas er inde på er ét nok hvad vi kan læse os til og som kan føres ind i et regneark, mens noget andet er de aftaler forskellige kunder kan forhandle sig frem til og derfor kan kan være bange for at en erhvervsprisguide ikke er retvisende overhovedet.
Hmm jeg må kigge lidt på det og komme med et forslag, når vejret skifter
Som seriøs, stabil og billig SIP operatør til erhvervslivet, vil jeg anbefale Cirque Erhverv. Det har vi hos 3pas gode erfaringer med i vores Avaya-baserede kommunikationsløsninger.
Vi har i øvrigt også gode erfaringer med en mindre udbyder i det jyske, nemlig Viptel.
Jeg mener klart at der er brug for en sammenligning på erhvervssiden, har længe været på udkig efter billig Hosted PBX eller lign. men det er fuldstændig umuligt at gennemskue det marked!
Der findes tilsyneladende ikke simple, billige løsninger i Danmark som feks. https://www.voipfone.co.uk/ hvor man til en lav pris har omstillingsanlæg, fastnetnumre og meget mere.
Det kan også være det bare er mig der er dårlig til at afsøge markedet, men jeg tror der er mange derude som ikke kan gennemskue hvordan man kommer igang med en erhvervsløsning.
Ja, jeg må snart se at få gjort noget ved det. Godt det snart er efterårsferie