Find alle hæveautomater på din Android eller iPhone

I Nykredit har vi netop lagt et lækkert program ud på iTunes og Android Market. Programmet gør det let at finde hæveautomater og bankers telefonnumre i Danmark.

Som flere af jer ved arbejder jeg i Nykredit. Og jeg havde fornøjelsen af at udarbejde konceptet til programmet. Desværre kom der en fædreorlov i vejen, så jeg kunne ikke følge den hele vejen i mål, men jeg nåede at komme tilbage fra orlov i tide til at teste Android delen færdig.

Hvad kan Kontanter?

Programmet tager afsæt i din position og viser dig hvilke hæveautomater, der er tættest på dig. Der er tre måder at få præsenteret hæveautomaterne på.

  1. Som en liste
  2. På Google Maps
  3. Eller gennem kameraet (vist nok det første danske program til Android og iPhone, der benytter sig af Augmented Reality)

Der er også forskellige hjælpemuligheder, hvis man skal lukke sit dankort eller lignende. Det hele er selvfølgelig lavet bank-uafhængigt, så alle I, der endnu ikke har set lyset, også kan brug Kontanter til noget ;-)

Screenshots fra Android-udgaven af Kontanter

Her er lidt billeder fra Android applikationen, hvis du vil se nogle fra iPhone udgaven, så smut over på Nykredits blog, og læs min chefs indlæg.

Vindermuligheder

Vi deltager også i konkurrence om om at Danmarks bedste Android program, så smut over på version2 og giv os en god stemme, hvis du synes om Kontanter. Hovedpræmien er en tur til Mobile World Congress i Barcelona 17.-18. februar 2010, men jeg synes næsten det kunne være federe at vinde andenpræmien, som er gear fra HTC (man er vel nørd).

Vi har flere spændende programmer på vej, og jeg glæder mig virkelig til at vise dem frem. Men nok reklamesnak, hvad synes du om det?

Om Thomas Clausen

Arbejder til dagligt som Digitaliseringsleder i DSB. Jeg er uddannet Cand.merc.(fil.) fra Handelshøjskolen i København (CBS) og har tidligere været på Computerworld og i Økonomistyrelsen.

15 tanker om “Find alle hæveautomater på din Android eller iPhone

  1. Hej Thomas,
    Det lyder genialt. Men jeg kan ikke finde programmet i Marked. Heller ikke når jeg bruger linket fra nykredit.dk/atm …

    Virker det på din Legend?

    1. Hej Anders

      Det er et fantastisk program, og det fungerer upåklageligt. Desværre har Google gjort i nælderne i forbindelse med oprettelsen af HTC Legend i deres Android Marked database. Det har gjort, at de ikke viser programmer som kan give kameraintegration på telefonen.

      Dvs. lækre apps som Layar, Barcode Scanner, Google Goggles og selvfølgelig Nykredits Kontanter ikke kan installeres.

      Her over en måned efter at fejlen blev identificeret har Google og HTC fundet ud af at de må gøre noget, så der skulle komme en Over-The-Air opdatering til alle HTC Legend telefoner indenfor kort tid (de fleste mener en uges tid). Umiddelbart skulle opdateringen være en lille SMS-besked om, at man kan downloade en patch, dvs. at man ikke skal lave den lidt mere omstændelige ROM-opdatering. Og jeg har ingen anelse om hvordan Søren de arkitekturmæssigt klarer det ;-) Men jeg venter meget spændt på denne opdatering.

    2. Jeg har fundet en smutvej til at få opdateret telefonen, så man kan hente Kontanter og alt det andet guf fra Android Marked.

      1. Gå til Indstillinger
      2. Vælg Om telefon
      3. Vælg Opdateringer af systemsoftware
      4. Vælg Kontroller nu
      5. Download den nye firmware (husk eventuelt at slå wifi til her, for at spare penge)
      6. Gå tilbage til Indstillinger
      7. Vælg Om telefon
      8. Vælg Opdateringer af systemsoftware
      9. Vælg Kontroller nu
      10. Nu får du muligheden for at indstallere den nye firmware
      11. Telefonen genstarter og nu kan du hente Kontanter fra Android Marked

      Det er da let ;-)

  2. Det er nice app – det virker bare. – Har netop installeret den på min nye Legend efter den havde auto opdateret – og hvis man en dag får brug for kontanter til at betale for noget sort arbejde så er det jo lige blevet nemmere at finde:-

  3. Meget nytig app. Hvor får i dataerne fra? er det pbs der har oplysningerne om hvor alle dankort automater er, eller har i fået overtalt alle bankerne til at give jer deres oplysninger?

    1. Det er en lidt speciel sag, hvor vi var vidt omkring. Faktisk var det, det sværest ved denne app. Men til sidst blev det en datamining-opgave. Hvor vi via forskellige kilder samlede dataen. Men man har mulighed for at rapportere eventuelle fejlplaceringer i selve Kontanter-app’en.

  4. Nu er jeg lidt sent ude med den her app.
    Men for satan den er fed!
    Den fungere upåklageligt!
    Nu har jeg en iPhone (sent ude, som jeg sagde) og det fungere bare, perfekt app.
    100000 stjerne herfra
    (man kan vel høre jeg havde brug for en hæveautomat xD)

  5. Flot program.. mit store problem består i at finde en hæveautomat om natten der har åbent ! , og de åbningstider i har listet i app’en kan ikke bruges til noget.
    mange automater lukkes fra 3-6 hverdage og fra 2-6 søndage, men det er ikke alle der gør det. kan i evt. opdatere åbningstiderne

    1. Hej Thomas

      Det er helt sikkert at Kontanter app’en ville have godt af en opdatering. Jeg giver din forespørgsel videre til min kollega, som nu sidder mest med den, da jeg er videre på andre opgaver i Nykredit i øjeblikket :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>