HTC Legend én for alle alle for én

HTC Legend – næsten perfekt

Endelig landede den længe ventede præmie fra HTC, en spritny Legend. Nykredit vandt den i Version 2’s Android-udvikling konkurrence for app’en Kontanter. Og da jeg havde været projektleder på en stor del af forløbet, indtil de dejlige tvillinger landede, så var det mig der fik telefonen (og til dels også fordi jeg altid kæmper en kamp mod de proprietære iPhone-elskere :-)).

Som gadget-nørd, så er det jo altid en fryd at få nyt grej, og desværre ankom dette lille kunststykke om morgenen, hvilket betød at min arbejdsdag blev mere end almindelig distræt.

Fra HTC Magic til Legend

Jeg har hidtil haft en anden Android-telefon fra HTC, som jeg har været særdeles glad for. Den “gamle” HTC Magic, var den som banede vejen for Android-telefonernes fremstorm på det danske marked, men siden er der kommet flere modeller til.

Specifikationsmæssigt er der tale om en væsentlig opgradering, hvilket kan mærkes, men den store forskel er alle de 3. parts apps, som jeg ikke længere behøver at installere fordi HTC har taget højde for det, på den ene eller anden måde. Jeg bruger fx ikke taskkiller længere, da telefonen er lynende hurtig. Jeg har fået en widget som styrer Wi-fi, GPS og om jeg skal hente opdateringer (gmail, arbejdsmail osv.). Ét tryk, og så har jeg styr på disse ting, det er skønt.

Den indbyggede ActiveSync er også blevet opgraderet, så den lever op til Microsoft-standarden, hvilket gør, at man ikke behøver at købe andre app’s for at kunne synkronisere med arbejdsmailen, det måtte jeg med Magic’en, da den påstod at have ActiveSync, men det havde den ikke :-(

Galleri af HTC Legend

Hardwaren – en æstetisk oplevelse og to fadæser

Telefonen er virkelig flot strikket sammen, med behageligt helstøbt aluminium og en skærm der bare er hurtig og præcis. Kameraet har indbygget blitz, hvilket gør, at denne telefon i modsætning til Magic’en tager rigtig fine billeder. En af mine kollegaer sagde at den lignede B&O-design, hvilket måske rammer det meget godt. Det er æstetisk OG funktionelt hvilket vel er topmålet for design. MEN når man så skal til at smide ledninger til telefonen så går det helt galt.

Der er to steder at introducere fremmedlegemer i telefonen. Dels 3.5 mm stereo audio jack i toppen og et standard Micro-USB i bunden. Når man tilslutter høretelefonerne, så er det ligesom om at de ikke slutter helt tæt til. Og når man skal smide Micro-USB’en til, så er man i tvivl om den passer, da den skraber mod metallet. Det er to små anker, det ved jeg, men hvis engle-koret skal synge, så skal man ikke kunne sætte en finger på noget.

Softwarefejlen som burde være rettet prompte

HTC, Open Handset Alliance eller Google har lavet en mega bummert, som gør, at der er en masse apps, som ikke kan hentes på Android marked med HTC Legend. Det er apps som gør brug af kameraet til augmented reality (ironisk nok kan man derfor heller ikke hente Kontanter som vi vandt telefonen for). Denne fejl blev konstateret tidligt, og store spillere som Layar har også fat i nakken på HTC, men fejlen er der stadig efter en måned. Det er en pinlig sag, og jeg forstår ikke at det ikke er blevet fikset med det samme.

En mindre software-ting, som også nager mig lidt, er den design-ændring HTC har foretaget på Android Marked. Det er dejligt at man nu kan se billeder af de apps man skal til at installere, men jeg synes oversigterne er blevet for rodede. Toplisterne fylder simpelthen for meget.

Heldigvis er de to softwarefejl noget som kan rettes, men jeg synes at HTC skal have hug for ikke at have gjort noget ved softwarefejlen efter en måned.

Opdateret: HTC har nu frigivet en firmware opdatering som løser problemet.

Konklusion

Jeg har haft de kritiske briller på, men det ændrer ikke ved at dette er en fantastisk lækker telefon. Jeg har kun fundet ankepunkter på små-ting. Overordnet set er det en rigtig dejlig telefon, som samler alle mine digitale udskejelser i ét lille powerhouse.

Om Thomas Clausen

Arbejder til dagligt som Digitaliseringsleder i DSB. Jeg er uddannet Cand.merc.(fil.) fra Handelshøjskolen i København (CBS) og har tidligere været på Computerworld og i Økonomistyrelsen.

104 tanker om “HTC Legend – næsten perfekt

  1. Æv bæv, en ny telefon og endda gratis – jeg arbejder vist på de forkerte projekter :-)

    Glæder mig ellers til Droid kommer til Danmark også. HTC minder mig for meget om dengang de lavede Windows Mobile telefoner til at jeg har turdet at kaste mig i lag med dem.

    1. Ja, det er skønt når man bliver be-gavet :-)

      I forhold til Droid, så er jeg lidt loren ved smartphones med folde-ud tastatur. Jeg synes det ødelægger den lækre oplevelse, og får telefonen til at fremstå klodset.

  2. Hej Thomas.
    Ja, det er en lækker telefon – har selv lige erhvervet mig én.
    Har du erfaringer med SIP på den endnu eller har du ikke forsøgt?
    Jeg spørger fordi jeg har Redspot IP telefoni selv, og har forsøgt mig med Sipdroid mv. uden held. Kan simpelthen ikke få det til at registrere.
    Er så kommet så langt at Linphone fungerer (er dog lidt beta agtigt), men det fungerer kun når jeg er på nettet via 3G. Kan ikke få det til at virke på wi-fi – den registrerer ikke.
    Hvad gør du, er det via Fritzbox?

    1. Hej Thomas

      Jeg har haft Fonet kørende fint med SipDroid. Det kan være at Redspot har ændret deres maksimum på 2 samtidige registreringer. Hvis de har ændret dette til 1, eller du allerede har to enheder, som kører med dit Redspot nummer, så har du løsningen på problemet der.
      Umiddelbart vil jeg tro at din opsætning bør se således ud:

        – Authorization Username: Dit telefonnummer
        – Password: dit kodeord (fra velkomstmailen)
        – Server: voice.redspot.dk
        – Domain: skal du ikke skrive noget
        – Username/Caller ID: skal du ikke skrive noget
        – Port: 5060
        – Protocol: UDP

      Og hvs det ikke fungerer, så prøv at gå i Advanced settings og tilføj en STUN server: stun.redspot.dk. Læs mere om generelle Redspot indstillinger her.

      Du skal også vide, at du kun kan lave én registrering i SipDroid, men der skulle komme en opgradering snart, som gør at man kan få flere op at køre. SipDroid kan du sætte op til at registrere automatisk når det er på wifi eller når det er på wifi og 3G.

      Hvis du har en Fritz!Box, så kan du jo også prøve AVM’s eget plugin (som jeg har omtalt her på sitet), men det virker kun, når du er på dit hjemme wifi. Og det er vistnok en spin-off af netop SipDroid (jeg elsker hvad open source gør ved udvikling :-) ).

      Lad mig høre om det virker for dig.

  3. Langt om længe er softwarefejlen rettet, så man kan hente alle kameraprogrammerne.

    Jeg har fundet en smutvej til at få opdateret telefonen, så man ikke skal vente på at den foretager tjekket automatisk.

    1. Gå til Indstillinger
    2. Vælg Om telefon
    3. Vælg Opdateringer af systemsoftware
    4. Vælg Kontroller nu
    5. Download den nye firmware (husk eventuelt at slå wifi til her, for at spare penge)
    6. Gå tilbage til Indstillinger
    7. Vælg Om telefon
    8. Vælg Opdateringer af systemsoftware
    9. Vælg Kontroller nu
    10. Nu får du muligheden for at indstallere den nye firmware
    11. Telefonen genstarter og nu kan du hente Kontanter fra Android Marked

    Det er da let ;-)

  4. @thomas.
    Hej. Jeg har for nylig købt en HTC legend og er meget tilfreds med den. Men jeg prøvede tidligere i dag at hente seneste softwareversion men uden held. Jf ovenstående nåede jeg kun til pkt 5. Derefter skriver den at softwaren er ødelagt og at jeg ska prøve at hente igen. Ved du hvad jeg kan gøre eller har du hørt om problemet?

    1. Ikke lige umiddelbart desværre. Jeg ville give den en nat eller to, og se om ikke det hjalp. Har lige Googlet lidt, men jeg synes ikke der dukkede noget op. Hvis du finder ud af løsningen, så skriv endelig igen…

  5. Jeg er også svært glad for min Magic, men det er dog ikke lykkedes mig at få den til at koble op med SIP gennem Musimi. Er der nogen, der har haft held med det?

    @Søren: Jeg synes der er langt fra Windows-telefonerne, til Android – også selvom HTC laver begge. Personligt har jeg svært ved at holde mig tilbage fra at smide penge efter en opgradering til en af den nye HTC-telefoner, selvom Android fungerer perfekt på min Magic allerede. Jeg er helt overbevist om at kvaliteten er i orden, og så lidt til. Hælder nok mest til Desire. ;-)

  6. Hej igen Thomas,
    Mht softwareopdatering så har jeg nu fundet problemet. Jeg havde lige været på studietur i Kina inden jeg købte den og havde købt et microSD kort derovre på 16GB. Der stod Sandisk på det men ud fra prisen hvis jeg jo godt at det var fake. Anyway, da jeg skiftede over til mit originale 2GB kort som fulgte med mobilen var der ingen problemer med at skrive/læse fra kortet. Hvad er konklusionen så – don’t ever buy fake Chinese crap;-)

    1. Det er sgu meget godt fundet ud af :-) Kører selv med et Kingston 16 GB SD kort (som jeg fandt til lidt over 200 kr. på edbpriser, så det var jo ikke galt), og der har ikke været nogle problemer. Så det må være det kinesiske islæt og ikke størrelsen :-) Men tak for opfølgningen.

  7. Super fed telefon kan varmt anbefales, har haft den en uges tid og det eneste jeg lige kan falde over er at den sorterer kontakter i efternavne så der er min hukommelse sat på en prøve :) ja og så holder batteriet ikke voldsomt længe hvis man konstant har skærmen tændt.

    1. Nej, jeg har leget lidt med TaskKiller, og selvom der i de fleste fora anbefales ikke at bruge det, så øger det altså min Legends præstationsevne betragteligt både hvad angår hastighed og batterilevetid.

      1. Hej igen Thomas,
        Jeg har også installeret AdvancedTaskKiller for et par dage siden fordi jeg tænkte over om mobilen ikke bruger mange kræfter på at holde de seneste 6 programmer igang hele tiden (som man kan se hvis man holder “home-knappen” nede i nogle sekunder). Mine første erfaringer med ATK er at det giver en del længere batteritid hvilket er rigtig fedt da disse smartphones er nogle strømslugende bæster;-) Jeg har ikke oplevet noget negativt med ATK, dog har der været et par gange efter at have “killed apps” og jeg trykker tilbage, så går skærmen ganske kort i sort baggrund med teksen HTC foran (lidt ligesom en genstart), men dette varer kun 3-5 sekunder, så er den ved skrivebordet igen.

        1. Jeg brugte selv TasKiller free af Thibaut Nicolas, og der kan man sætte de væsentligste programmer til ignore. Det gør at den ikke lukker dem ned. Så slipper du også for den sorte skærm vil jeg tro. Den app kan jeg i hvert fald varmt anbefale.

  8. Hej :)

    Har lige købt en HTC Legend, og kan ikke finde ud af at finde mit hukommelseskort på den, så jeg kan finde min musik og sådan ? nogen hjælp at hente nogen steder, er på ingen måden god til det her :)
    Tanja

    1. Hej Tanja

      Du skal bare gøre følgende:
      1. Tilslut din telefon til din computer med det medfølgende kabel
      2. Vælg tilslut som drev på telefonen (det gør du i det lille rullevindue oppe i toppen)
      3. Gå ind på Denne Computer på din pc, der er nu kommet en ekstern enhed ligesom en memorystick (det er din legends memorykort)
      4. Opret en mappe der hedder musik i roden
      5. Smid alt din musik over i denne mappe

      Håber det hjælper dig i den rigtige retning :-)

  9. Hej Thomas ..

    Tak for det :) Endnu et problem :) Jeg ville synkronisere mobilen, og i manualen står der at ikonet skulle være grønt,men det funger overhoved ikke..

    1. Hmm, jeg er ikke helt sikker på hvilket ikon vi taler om her :-) Umiddelbart skulle det jo bare køre automatisk hvis du kører 3G fra din udbyder (eller wifi).

      Men ellers gå til Indstillinger -> Konti og Synkronisering og sæt kryds i Automatisk synkronisering. Klik på Google (hvis det er den som ikke vil), og vælg hvad du vil synkronisere.

  10. Hej Thomas.

    Har købt min første android (legend) og er super glad for den. Har kun en STOR udfordring. Ønsker at sync kalender med Lotus Notes kalender på arb. over wi-fi. Der er en masse sikkerhedskrav, hvotfor sync via ActiveSync ikke er muligt. Dog har jeg ikke haft problemer tidligere med at sync både Nokia og Sony Ericcson over wi-fi.
    Nogle ideer?

    1. Hej Joannis

      Jeg har brugt Touchdown fra Nitrodesk på mit arbejde, men jeg tror ikke den fungerer med Lotus Notes. Her er deres understøttede platforme:
      * Exchange Server 2003 SP2 and above
      * Zimbra
      * Kerio
      * Novell GroupWise
      * Sun Java Communication Suite
      * Oracle OCS & Beehive Suites
      * Mirapoint Messaging Server
      * Alt-N MDaemon
      * People Cube’s Meeting Maker
      * OpenText First Class
      * Google Premier Apps
      * Mirapoint

      Alternativt, så kan du prøve Lotus Launcher, men jeg har ikke selv prøvet den, da jeg ikke bruger Lotus Notes.

  11. Hej Thomas, Som nyslået lykkelig Legend ejer og min første Android tlf, har jeg kokset lidt over at jeg ikke kan komme til at høre DRs netradio. Jeg har googlet som en gal, men har ikke fundet nogen løsning.

    Men da jeg faldt over denne blog, tænkte jeg at du virker som en der har fingeren på pulsen ifht android. Så kender du en løsning?

  12. Har lige købt en HTC legend, og jeg har oprettet en Exchange Activsync konto, det virker perfekt, men der er en ulempe, en meget stor ulempe, og det er hver gang man skal bruge telefonen til feks. at ringe op fra, skal man indtast en kode, og når man bruger telefonen til arbejde er det et stort irritationsmoment, kender i nogen mulighed for at undgå denne kode, jeg havde en NOKIA før hvor jeg brugte mail for exchange der skulle ikke bruges en kode, jeg håber i har en god løsning.

    Hilsen Per

    1. Jeg har brugt Touchdown fra Nitrodesk på mit arbejde. Det koster godt nok lidt, men er meget cool at arbejde med. Der er 30 dages prøve på det. Og så bliver du kun promted før kode når du starter programmet.

      Vi kan også håbe at vi bliver bedre stillet med Android 2.2 (som indeholder én opgradering af den indbyggede ActiveSync), men den rammer desværre først vores legends til efteråret

  13. Hej Thomas
    Jeg kæmper med at få min HTC Legend til at synkronisere med vores MS exchange 2010. Synkronisering af emails og kontakter er perfekt, men kalenderfunktionen er helt manglende. Laver jeg en aftale i HTC´en synkroniserer den øjeblikkeligt over i outlook.
    Har du et forslag ?

    1. Hej Jan

      Jeg har ikke slev oplevet det problem, men jeg mener heller ikke vi kører så ny en version af Exchange på arbejdet.

      Du kan prøve at installere Touchdown fra Nitrodesk og sætte den op, der er en 30 dages prøveperiode på den, og app’en er rigtig god. Hvis I kører Active sync på jeres Exchange-server, så skal du også indtaste pin-koden hver gang du skal tilgå telefonen (med den indbyggede Exchange klient på Android 2.1), det skal du ikke med Touchdown. Der skal du kun indtaste koden når du starter mailen op. Og det er en befrielse, hvis man som jeg ikke rigtig har det skel mellem arbejde og fritid, som man burde have :-)

      Som et lille kuriosum skal nævnes, at Android 2.2 ha fået en overhaling på den indbyggede Exchange klient. Det bliver spændende at se hvad den byder på. Den eneste vi mangler for at Android er 100 % Business-minded er kryptering af SD kortet :-)

  14. Hej Thomas

    Da jeg overvejer at købe en HTC Legend, vil jeg lige spørge om du ved om det er muligt, at updatere styresystemet i HTC’en, sådan som det lige er blevet muligt med iphonen.
    Såvidt jeg ved køre HTC’en med 2.1 Android, men version 2.2 Android er tilgængelig.

    1. Hej Jan

      Strengt taget, så er det kun HTC, der ved om de vil komme med en officiel opdatering. Du kan altid selv smide det på, men det kræver lidt fingerspitzgefühl.

      Der er dog forlydender, der peger i retningen af, at den er lige om hjørnet: http://androidforum.dk/2010/06/23/maske-android-2-2-froyo-til-htc-legend-og-htc-desire-om-2-uger men jeg tør ikke love noget før jeg har set det sort på hvidt.

      Men da Legend må anses for at være én af HTC’ high-end modeller, så tror jeg ikke de vil lade den hænge på 2.1 længe.

  15. Har netop købt en HTC Legend og den er dejlig, men
    Jeg kan ikke få Wifi til at koble på min trådløse Zyxel router.
    NGB-415N.
    Andre tråløse net er ok, så jeg undrer mig

    VI HAR BÆRBAR COMPUTER SOM KØRER FINT trådløst PÅ NETTET.
    Een der har Apple Iphone, kobler sig fint på med Wifi.

    1. Har du sørget for at indtaste den rigtige kode (til dit netværk altså)?

      Ellers tænd for din WiFi og gå til Menu -> Indstillinger -> Trådløst og Netværk -> Wi-Fi-indstillinger -> tryk på dit Wi-Fi og indtast koden.

      Det kan jo også være du har sat andre restriktioner på dit netværk, såsom MAC-adressering (at kun specifikke MAC adresser får lov at tilgå netværket).

      Håber det bringer dig videre.

  16. Hej Thomas.
    Har søgt og ledt, uden held. Så prøver her.
    Har købt en Legend, i mandags, er glad ved den, kanon telefon.
    Det eneste jeg “mangler” er at lave mapper til mine billeder, altså flere mapper så jeg kan dele mine billeder op i forskellige grupper. Syntes der lidt træls at blade 100 hvis af billeder igennem.
    Håber du kan hjælpe?

    1. Det kan du vist sagtens. Du skal bare lave mapper på dit SD-kort, og smide billederne derhen, så finder din galleri applikation dem automatisk. Jeg fandt det svar her.

      En anden løsning kunne være at synkronisere billederne med en Picasa, Flickr eller Facebook konto, og så arrangere dem dér!

  17. Takker for det hurtige svar.

    Hmm. Har prøvet at lave mapper med usb stikket i computeren.
    Og de er der oss når jeg kigger i computeren.
    Men når jeg tager stikket ud er de der ikke.?!??
    Andre foreslag??

    Rasmus

  18. Hej Thomas..

    Min mand og jeg har en htc legend og Desire.
    Vi kan simpenhen ikke få billeder fra facebook til at vise sig på vores kontakter (personer)..
    Der er fint billede af os selv, men vil vi linke fra facebook så skrever den at vi ingen venner har..
    Vi kan fint gå ind på face på mobilen….

    1. Hej Cia

      Nu er jeg ikke selv på Facebook (mere :-)). Men jeg vil tro at du kan gøre det ved én af disse to måder:

      1. Gå til indstillinger -> Konti og synkronisering -> Tilføj konto -> Vælg Facebook (eller Facebook for HTC Sense) og udfyld så dine informationer

      2. Ved at gå ind på de enkelte kontakter, og der kan du klikke på det lille ikon oppe i højre hjørne der cirka ser således ud: ( -)

      Så skulle du kunne synkronisere din kontaktbog med dine facebook-venner vil jeg tro.

      Håber det hjælper, glæder mig til at høre hvad der var løsningen…

  19. Hej igen Thomas…

    Det har jeg lige prøvet. Jeg kan godt se tegnet (-).
    Den går også fint videre, men så skriver den vælg konkaktpersone, men der kommer bare ingen frem… Og skriver jeg thomas som min mand hedder så skriver tlf: der blev ikke fundet nogen matcher….

    Går jeg i personer trykker meny og trykker vis så kommer der en sidde frem hvor der står Sim
    Telefon 64 Mine tlf nr.
    Facebook. , men her står der (0)
    Der skulle jo stå et tal for de venner som jeg har nr på og som har face…

    Meget mærkeligt…

  20. Hej Min Legend skriver at der ikke er meget hukommelse tilbage på min telefon og at jeg derfor ikke kan hente mere fra Android marked. Kan man ikke lægge programmerne ind på mit SD-kort (16 GB), hvor der er plads nok ? Det ser ud som om at alle apps. bliver lagt på telefonkortet. MVH. CC

    1. PT. kan man ikke flytte programmerne til SD kortet, men med FROYO (Android 2.2) opdateringen, så kan man vælge hvor programmet ska være installeret. Og det lader til at denne opdatering kommer indenfor meget få dage: http://androidforum.dk/2010/07/29/android-2-2-froyo-meget-snart-pa-vej-til-htc-desire Jeg fik faktisk en OTA opdatering her til morgen, men den opdaterede bare min telefon til 2.05.405.2. Jeg vil dog tro at det er en forløber for den lææææææænge ventede 2.2 opdatering.

      Se mere om alle de læke Android 2.2 her: http://developer.android.com/sdk/android-2.2-highlights.html

  21. Hej Thomas!
    har lige købt denne herlige telefon (Legend), MEN mit Wi-Fi er hele tiden afbrudt, den vil ikke logge på mit trådløse, har prøvet ALT, men aner ikke hvorfor det ikke virker.

    1. Jeg forestiller mig, at det kunne skyldes at dit trådløse netværk er sikret med en eller flere af følgende:
      – Adgangskode i form af WPA eller WEB kryptering. Det vil bare kræve at du indtaster adgangskoden til netværket, hvis du kender den :-)
      – MAC adressering som gør, at kun de enheder hvor du har indtastet MAC-adressen får lov til at tilgå netværket. Du kan finde din telefons MAC adresse her: Menu -> Indstillinger -> Om Telefonen -> Hardwareoplysninger

      1. Hej,
        Mht Skype så har jeg fulgt dit link. Jeg indtastede mobilnummer og fik en sms med et link, men på denne side står der at Skype ikke endnu findes til min mobil (HTC Legend). Jeg har også prøvet http://www.skype.com/m med samme resultat:(
        Jeg skal til London i 4 måneder fra september og havde i den forbindelse regnet med at skulle bruge Fring når jeg skal snakke med min kæreste…har du nogen forslag til hvordan Skype ellers kan integreres på HTC Legend?

        På forhånd tak

        1. Hvad med at oprette dig hos en IP-telefoni udbyder. Jeg har selv Fonet og Viptel, men der er rigtig mange gode på det danske marked. Så kan du installere SIPDroid, og så kan I ringe sammen kvit og frit. Ydermere vil du kunne blive op af alle dine danske venner, som om de ringede til et dansk nummer, og det samme den anden vej hvis du skulle ringe til dem!

          1. Hej igen Thomas,
            Det lyder smart. Grunden til at jeg ikke har gjort så meget i VoIP tidligere er at jeg har troet at det måske er for besværligt. Har nu kigget på begge selskaber du nævner og umiddelbart passer Viptel bedst til mig tror jeg. Men er det nemt at sætte op på mobilen? Virker SIPDroid fint til HTC Legend? Jeg talte med en fra deres kundeservice, han havde selv iPhone så kendte ikke så meget til deres løsning via Android.
            Jeg tror jeg tilmelder mig, det er dog afhængigt af at det ikke er vildt kryptisk at sætte op for hvis det bliver for besværligt tror jeg ikke at jeg får det brugt.

            Håber du har tid til at give en kommentar.
            På forhånd mange tak

            //Jeppe

          2. Hej Jeppe

            Det er superlet at sætte op. Du skal bare kaste dig ud i det, det skal nok gå. Desværre har mange den opfattelse af VoIP er besværligt, men her bærer udbyderne nok også en del af skylden. Det er jo bare telefoni!

            Der er mange gode udbydere at vælge imellem, kig eventuelt i Kvalitetsguiden, hvor du kan se hvad andre mener om de forskellige udbydere.

            SipDroid fungerer upåklageligt under wifi, har faktisk ikke prøvet det via GPRS, men jeg tror det er ok, så længe man har en god 3G forbindelse.

  22. Hejsa!
    Har nu i fem omgange forsøgt at få gang i HTC-Sync på henhv. netbook m. XP og en bærbar m. Vista. HTC (Claudia )support har fået mig til at prøve alt. Sidst med en afinstall. af Norton, men, men,men Sync står på skærmen m. et lille: Afbrudt i nederste h. hjørne d.v.s. ingen funktion mulig. Som gl. Nokia-mand med superfunktionelle Nokia PC-suite er det en mega skuffelse at det officielle HTC ikke kan løse dette, men måske er der nogen i dette forum som kan gi en hånd. Håber på svar.
    Hilsen Bjørn Krogh

    1. Ja, nu bruger jeg ikke lige HTC Sync, kun de få gange jeg skulle have en n ROM ind på min Magic. Hvad bruger du det til?

      Jeg tror de kan give bedre svar på http://androidforum.dk/forum hvor alle hardcore brugerne er. Mit bedste bud ville være at:
      – du ikke har den nyeste HTC Sync (2.0.33 i skrivende stund)
      – du måske ikke har slået HTC Sync til på din telefon via rullegardinet i toppen
      – der er én eller anden konflikt med en sikkerhedsindstilling på din pc
      – eller noget helt fjerde.

      Men meld gerne tilbage, når du få løst dit problem. Det ville være rart at vide hvad der skulle til, hvis andre løber ind i samme problem.

  23. Hejsa Thomas!
    Det jeg efterspørger er et PC-interface til min legend som har den samme funktionalitet til HTC enheder, som Nokia PC-suite
    har til Nokia enheder. Hvis ikke det er Sync, hvad kan jeg så hente? Tak for hurtig respons.
    Mange hilsner
    Bjørn skrogh

    1. Nu er det lang tid siden jeg selv har haft en Nokia (men der brugte jeg heller aldrig Nokia PC Suite, da jeg synes det var rodet lidt ligesom med HTC Sync). Men hvad er det konkret du skal. For det er jo netop en telefon, som kan klare tingene via nettet i stedet for at du skal slutte kabler til.

      Hvis det er mail synkronisering, så er der jo rige muligheder via de indbyggede programmer, hvis det er dokumenthåndtering, så kan jeg foreslå DropBox, hvis det er kalender, så kan jeg foreslå Google Kalenderen. Det eneste som kan være lidt besværligt er synkroniseringen med musik, men der har Google jo annonceret at de vil lancere noget i slutningen af i år tror jeg det var.

      1. Hejsa Thomas!
        Nu er det ved at dæmre for mig: Google kalender, Dropbox til dokumenter, Springpad til noter m.m. Gmail synkronisering, musikken må vente lidt, men hvad gør jeg med mine ca. 240 kontakter som ligger på en backup-fil på PC’en (og på min N-75) oprettet via PC-suite. Hvordan kan jeg overføre dem til Legend og derefter backe’ dem up fortløbende? Du må undskylde det lidt lave niveau og tak for din tålmodighed.
        Mange hilsner
        Bjørn Krogh

        1. Det var så lidt, jeg kan fornemme, at vi nok skal få dig i mål.

          Mht. kontakter, så kan jeg se at du er heldigt stillet, da du jo kommenterer her med en gmail e-mail. For din gmail synkroniserer alle dine kontakter på telefonen til din gmail konto. Så hvis fx får en ny android telefon eller installerer en ny ROM på din telefon, så synkroniserer den bare alle dine kontakter fra din gmail.

          Det eneste du så skal gøre er:
          1. At importere dine kontakter til din gmail ved på http://www.gmail.com at klikke Kontakter -> Importer oppe i højre hjørne.
          2. at sikre at telefonen synkroniserer kontakter: Menu -> Indstillinger -> Konti og Synkronisering -> Klik på din Google konto og sikr dig at SynkroniserKontakter er klikket af.

          PS Jeg Astrid Tasks til noter, men det skal ikke skille os ad :-)

  24. halløjsa – jeg er absolut ikke god til telefoner og jeg bruger heller ikke min HTC legend særligt meget ud over til en enket telefonoopringning og et par enktelt sms i løbet af en dag – men alligevel skal den oplades hver aften. Er der nogen der ved hvordan jeg får batteriet til at holde længere.

    1. Batteriskift kunne være en udvej. Jeg ville dog sikre mig, at du ikke kører en masse ting uden du er klar over det. fx bluetooth og wifi. Det tager en del på batteriet.

      Prøv at installere den widget der hedder strømkontrol, og se hvad du har slået til. Du finder den ved at trykke og holde nede på skærmen, så klikke widget og dernæst strømkontrol.

      Du kunne også overveje en taskkiller. Flere mener de gør mere skade end gavn, men jeg synes at have god brug af den, hvor den forlænger min batterilevetid. Jeg bruger TasKiller free af AxDroid LLC.

  25. Haløjsa Bente!
    Havde samme oplevelse og købte et nyt batteri ( ca. 3oo,- kr.) og med dette var levetiden over dobbelt så lang.
    Hilsen
    Bjørn krogh

  26. Legend ret uperfekt!
    Efter et HTC-værkstedsophold på næsten en måned ( graverende softwarefejl ) modtog jeg med stor forventning min tlf. hvor kun aluskallen var oprindelig ( ny “indmad” med nyt IMEI-nr ). Meganederen: Bluetooth funkt. med parring og forb. til bilsæt og fruens tlf ( hvor Nokia E75 kører upåklageligt ) havde samme fejl som før, MMS’er sendes tilsyneladende. men modtageren får den ikke. Der kan muligvis være mere fnidder, som ikke er opdaget. Er der mon nogen ( Thomas inc.), som har lignende oplevelse og hvad kom der ud ar det? Har ellers mest lyst til at kaste håndklædet og blive Nokia-mand igen.
    Hilsen Bjørn

  27. Undskyld, det er mig igen!
    Det går fint med at sync’e kontakter, gmail, men men kalendersync (Google på PC) virker ikke!!! Ud fra det jeg kan læse i et G- calendar-forum er der en flok, som oplever det samme med HTC telefoner; Android Google skulle da netop funke, men ak desværre nej. Er der mon noget at gøre ved det eller måske en anden kalender?
    I al ydmyghed
    Bjørn

    1. Ingen grund til at undskylde, jeg sætter pris på tilbagevendende besøgende :-)

      Jeg har ikke lige oplevet det som du refererer til. Kan du ikke skrive linket til der hvor der er nogle som oplever samme problem.

      Prøv også at sikre, at din telefon er fuldt opdateret: Menu -> Indstillinger -> Om telefon -> Opdateringer af systemsoftware -> Kontroller nu

  28. Hej Thomas – jeg har fået installer SIPDroid på min Htc Legend. men hvad skal jeg installer på pc . er det skype man bruger der på pc eller Sipdroid på pc

    mvh michael

  29. hej . okii – har lige et spørgsmål – hvordan kan man få en film over på HTC legend

    hvis jeg trækker en over på en mappe på mobil kan jeg ikke find den – og på htc sync . vil den ikke find den….. jeg køre med realplayer håber du kan hjælpe mig tak

  30. Hej igen ja så kan jeg find den film nu tak – men men der ikke noget billede på kan kun høre lyden – mvh michael

    1. Det er ret begrænset hvilke filformater Android vil spise ‘out of the box’.

      Jeg benytter selv den løsning af køre filerne igennem et program der laver dem om til et format som min Legend kan spise.

      Men for nyligt er der også kommet en ny videoafspiller der skulle kunne afspille en hel del flere formater. Programmet hedder RockPlayer (findes i gratis version på Marked med en lille smule reklamer, men ikke noget man bliver generet af under afspilning af film) og skulle være ret godt, men jeg har endnu ikke prøvet det endnu. Men det løser muligvis dit problem.

      Hvis ikke det gør så må du til at lave filerne om. Det er ikke spor svært og der findes et rigtigt godt gratis program der ordner det hele for dig. Det program hedder Handbrake (http://handbrake.fr/downloads.php) og her er en guide til hvordan man sætter programmet op så den fil det smider ud passer til din Legend: http://www.knowyourcell.com/htc/htc-legend/legend-guides/487464/how_to_convert_videos_and_transfer_them_to_the_htc_legend.html

      Programmet kan en hel masse og det kan godt være lidt forivrende, men hvis du bare følger guiden så er det nemt nok. Eller ved du jo hvor du kan spørge :)

      Mvh Jacob

  31. Hej – så virker det med det rockplayer – men det er som om man ser en tysk film smiler ? – men det går nok

  32. Hejsa har en HTC legend og der er teila på den….. når jeg får en mms – skriver tlf at jeg skal gå ind på teila hjemmeside – hvad gør man så man kan se den med det samme på mobilen – så man ikke skal gå ind på hjemmesiden for at se det

    1. Umiddelbart skal du sætte det op inde hos Telia på din personlig side:
      http://telia.dk/mobil/kundeservice/spgogsvar/mms så prøv at logge på selvbetjening på Telia, og se om ikke, der er et sted hvor du får lov at sætte det op. Meld gerne tilbage hvordan du gjorde hvis det lykkes.

      Opdateret: Jeg fandt lige denne guide på Telias hjemmeside, men husk stadig at du skal være sat op til at kunne modtage MMS på din personlige side hos Telia.

      1 Find “Navne på adgangspkt.”

      Tryk på Pil op for at åbne hovedmenuen.
      Tryk på Indstillinger.
      Tryk på Trådløst og netværk.
      Tryk på Mobilnetværk.
      Tryk på Navne på adgangspkt..

      2 Opret ny eller redigér eksisterende dataforbindelse

      For at oprette en ny dataforbindelse:
      Tryk på Menu-tasten.
      Tryk på Ny APN.
      For at redigere en eksisterende dataforbindelse:
      Tryk på den ønskede dataforbindelse.

      3 Indtast navn på dataforbindelse

      Tryk på Navn.
      Indtast MMS GPRS og tryk på OK.

      4 Indtast APN-navn

      Tryk på APN.
      Indtast http://www.mms.mtelia.dk og tryk på OK.

      5 Slet brugernavn

      Tryk på Brugernavn.
      Tryk på Slet-tasten for at slette en evt. tidligere indtastning.
      Tryk på OK.

      6 Slet password

      Tryk på Adgangskode.
      Tryk på Slet-tasten for at slette en evt. tidligere indtastning.
      Tryk på OK.

      7 Indtast MMS-server

      Tryk på MMSC.
      Indtast http://mms.telia.dk og tryk på OK.

      8 Indtast IP-adresse

      Tryk på MMS-proxy.
      Indtast 193.209.134.131 og tryk på OK.

      9 Indtast portnummer

      Tryk på MMS-port.
      Indtast 8080 og tryk på OK.

      10 Indtast APN-type

      Tryk på APN-type.
      Indtast mms og tryk på OK.

      11 Gem og afslut

      Tryk på Menu-tasten.
      Tryk på Gem.
      Tryk på Hjem-tasten for at afslutte og vende tilbage til standbypositionen.

  33. 0 Hejsa thomas det virker…… mange tak – hvor kan man find 2,2 software til htc legend
    1
    Find “Navne på adgangspkt.”

    Tryk på Pil op for at åbne hovedmenuen.
    Tryk på Indstillinger.
    Tryk på Trådløst og netværk.
    Tryk på Mobilnetværk.
    Tryk på Navne på adgangspkt..

    2
    Opret ny eller redigér eksisterende dataforbindelse

    For at oprette en ny dataforbindelse:
    Tryk på Menu-tasten.
    Tryk på Ny APN.
    For at redigere en eksisterende dataforbindelse:
    Tryk på den ønskede dataforbindelse.

    3
    Indtast navn på dataforbindelse

    Tryk på Navn.
    Indtast MMS GPRS og tryk på OK.

    4
    Indtast APN-navn

    Tryk på APN.
    Indtast http://www.mms.mtelia.dk og tryk på OK.

    5
    Slet brugernavn

    Tryk på Brugernavn.
    Tryk på Slet-tasten for at slette en evt. tidligere indtastning.
    Tryk på OK.

    6
    Slet password

    Tryk på Adgangskode.
    Tryk på Slet-tasten for at slette en evt. tidligere indtastning.
    Tryk på OK.

    7
    Indtast MMS-server

    Tryk på MMSC.
    Indtast http://mms.telia.dk og tryk på OK.

    8
    Indtast IP-adresse

    Tryk på MMS-proxy.
    Indtast 193.209.134.131 og tryk på OK.

    9
    Indtast portnummer

    Tryk på MMS-port.
    Indtast 8080 og tryk på OK.

    10
    Indtast APN-type

    Tryk på APN-type.
    Indtast mms og tryk på OK.

    11
    Gem og afslut

    Tryk på Menu-tasten.
    Tryk på Gem.
    Tryk på Hjem-tasten for at afslutte og vende tilbage til standbypositionen.

    1. Det har HTC ikke frigivet endnu, så vi er fanget på 2.1 indtil videre. Det kan være vi får det, når 3.0 rammer Desire :-)

      Men jeg kan anbefale at kigge efter andre launchere. Det er ligesom at få en ny telefon. Jeg bruger selv LauncherPro, som er helt fantastisk.

  34. Hej Thomas,
    Kan du forklare lidt mere omkring LauncherPro og hvordan det fungerer?
    Paa forhaand tak og tak for en god blog:)

    1. Hej Jeppe

      Tak for roserne :-)

      Det kan være jeg egentlig burde skrive en hel artikel om de apps jeg bare ikke kan undvære til min Android. Men hvis jeg lige skal svare på dit spørgsmål, så vil jeg sige, at det er disse ting jeg ikke kan klare mig uden fra Launcher Pro:
      – Scrolling genveje i bunden. Man kan smide forskellige genveje ned i bunden, og man kan scrolle i dem uden at scrolle i de forskellige vinduer
      – Scrolling widgets. Jeg bruger en kalenderapp, der hedder Android Agenda Widget, og med den kan jeg lave en mashup af alle mine kalendere Google, Exchange og arbejdskalender, og med Launcher Pro kan jeg så få denne widget til at scrolle inde i widgetten.
      – Mere lækker end Sense – Jeg kan bedre lide det look n’ feel som Launcher Pro har, det virker ironisk nok mere gennemarbejdet end HTC Sense.

      Der er flere der mener at man risikerer at kører med både HTC Sense og Launcher Pro, hvilket så vil belaste batteriet negativt, men jeg kører også taskkiller, hvor jeg har sørget for at HTC Sense bliver dræbt, og hvis jeg ikke starter det op igen, så skulle man vist være udenom den problematik. Jeg kan i hvert fald ikke se at de begge kører…

      Håber det besvarer dit spørgsmål :-) Og hold øje med sitet, så håber jeg, at jeg snart kan skrive lidt om de apps jeg bare ikke kan klare mig uden…

  35. Hej Thomas – siger tak alt for din hjælp…….. vil høre – når man går på facebook – på min htc legend ………… er der et program så man kan chat med dem der er på facebook……….. mvh michael

  36. Hej Thomas
    Super blog du har her!

    Jeg oplever at bluetooth på min legend har langt kortere rækkevidde (ca 80 cm) end på min Nokia N95 8GB.(fire -fem meter) Og det er med to forskellige headsets. (Sennheiser VMX 100 og Plantronocs 510)

    Har du hørt om problemet?
    Jeg kører naturligvis med Android 2.1

    Vh

    1. Hej Arne

      Jeg må indrømme, at jeg ikke har observeret bluetooth problemer, men jeg bruger det heller aldrig, så det giver jo god mening :-)

      Og tak skal du have for roserne. Var også lige inde på din side. Kan huske jeg så en temalørdag for nogle år siden om masseovne, og fik totalt lyst til at have sådan én. Desværre tror jeg ikke vores gulv (med krybekælder under) ville kunne klare så mange ton :-(

  37. Hej Thomas . jeg har fået et problem med min HTC legend – her på det sidste når jeg skal ringe op til en – så sker ikke noget men når baggrund’s lyset går ud så ringer den op………… og der går ca. 30 sek til et min. inden den ringer op

    mvh michael

  38. Ja så blev spændningen vist udløst mht. Froyo 2.2. Jeg installerede en opdatering som telefonen selv foreslog i går. Da jeg idag checkede under indstillinger – om telefon – softwareoplysninger, stod der Android-version 2.2.
    Det er ikke rigtigt at alt bliver slettet hvis man siger ja til opdateringen. Tror den selv laver en systembackup og geninstallering af alle sms, apps osv. Mit er i hvert fald ikke slettet.

    Jeg har Telmore.

    God jul til alle

    1. Hej Jan

      Man kan i indstillingerne sætte telefonen til at tage backup, og så gendanner den det hele efterfølgende. Jeg har også kørt med Froyo i et par dage nu, og jeg er rigtig godt tilfreds. Specielt Exchange-delen har fået et gevaldigt løft, det er skønt.

      Og god jul til dig også :-)

  39. hej, jeg har en htc legend og har lige fået en håndfri plantronics til bilen, men kan ikke få dem parret, det er som om der ikke er nogen forbindelse mellem dem, selv om det ser ud som om de er forbundet på télefonen. Er der noget jeg gør forkert eller er der andre som har været udsat for det.
    Mvh Britta.

  40. Hej Thomas……. jeg har kommet til at slet Rockplayer på min htc – har prøvet og find det under market – men kan ikke find det der igen hvad skal man så bruge

    mvh michael

  41. hej igen – det er pga jeg har film på min htc – men den skriver den ikke kan afspille – men det kun det da jeg ha rockplayer

    1. Af en eller anden grund er nogle udgaver af rockplayer blevet slettet fra market. Den kan dog stadigvæk hentes fra udviklerens hjemmeside (http://rockplayer.freecoder.org/index_en.html).

      ALeternativt kan du søge på market for arcMedia som er en afspiller der også håndterer en del formater, men ikke endnu lige så godt som rockplayer.

      Derudover er de gode folk hos VLC ved at udvikle en Android version som gerne skulle komme snart. år den kommer vil den sandsynligvis være det klart bedste bud på en afspiller.

      Men den i mine øjne klart bedste løsning er faktisk at konvertere filerne til et format som andorid vil spise med standart medieafspilleren. Det vil give dig langt længere batterilevetid ved filmafspilning, og du kan også spare plads ved kun at benytte den opløsning som skærmen på din telefon bruger.
      Du kan se min post længere oppe i denne tråd hvordan man let gør dette.

  42. hej Thomas.. jeg har fået min fars htc legende men jeg kan ikke fjerne hans numre…. ( ikke slette dem men have dem hen på min pc eller på et memorycard )

    MVH. sebastian

    1. Er det ikke fordi han stadig er logget ind med hans google konto?

      Du kan ændre det her: Menu -> Indstillinger -> Programmer -> Administrer Programmer -> Gmail og tryk på Ryd cache. Jeg tror umiddelbart det burde hjælpe. Det er inspireret af dette indlæg.

  43. Hej…. Thomas jeg har en htc legende… jeg vil høre om hvor jeg finder abobe flash player til min htc… hvor kan man download det hen – kan ikke find nogle steder…..

    mvh michael andersen

    1. Umiddelbart kan du ikke hente den fra Android Market, men det undrer mig, at din telefon ikke kommer født med det, for det gjorde min gamle HTC Legend. Gå eventuelt ind i Menu -> Indstillinger -> Om telefonen -> Opdateringer af systemsoftware, og se om din telefon er fuldt opdateret. For det lyder mærkeligt, at den ikke vil vise flash…

  44. Jeg har lige fået en legend. Hvordan sorterer jeg mine kontakter? Nu er det efter efternavn og jeg ønsker sortering efter fornavn.

    1. Uhh nu er det noget tid siden jeg har haft en Legend. Men på min Nexus S kan man klikke på menuknappen og trykke indstillinger for visning, når man er inde på kontaktlisten. Og her har man muligheden for at vælge hvordan de skal sorteres.

      Jeg skal nok prøve at undersøge om det er anderledes for HTC Legenden.

  45. Hej, min htc legend som (selvfølgelig) ikke er ny har for første gang slettet ALLE mine sms-beskeder – jeg har IKKE bedt den om noget – men i dag er alle væk. Havde nogle meget vigtige – så vil høre om man kan gendanne dem??

    1. Det tror jeg desværre ikke Anita. Jeg har i hvert fald aldrig hørt om det. Jeg har heller ikke en HTC Legend mere, men når jeg nogle gange tester med den på arbejdet. Så bliver jeg helt glad. Den er stadig perfekt i størrelsen og har et lækkert design. Hvis bare den havde mere power :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>