Google har netop annonceret at de vil hjælpe os med at se TV, når vi har lyst. De gør det dog nok ikke for vores blå øjnes skyld…
Mediekonvergensens mester
Det er spændende netop fordi det er Google der tager dette initiativ. Vi så det senest, da Google annoncerede turn-by-turn navigation til deres Android telefoner (hvor bliver det af i Danmark Google?). Her faldt Garmin og TomToms aktier fuldstændig til jorden. For børserne ved, at når Google gør noget, så gør de det godt, og gratis. I hvert fald hvis ikke man tæller det med, at de selvfølgelig ved alt om os ![]()
Ydermere, så vil vi garanteret komme til at se nogle spændende synergier mellem fx Android styresystemet, Google Analytics, Google Adwords og TV’et. Spændende og skræmmende.
De kommercielle TV-stationers dage er talte
Men én ting er sikkert, de kommercielle TV stationer får det svært. I dag ligger der utrolig meget magt i de tal som Gallup offentliggør hver mandag på baggrund af 1.018 husstandes TV-forbrug (TV Meter seertal). På baggrund af disse tal kan mediebureauerne fx fortælle annoncørerne hvordan de rammer de købestærke teenagere, eller den velstillede familie eller noget helt tredje.
Google kommer nok til bare at sige haps, og det er et eller andet sted meget fedt. Det er fedt fordi, der er alt for mange penge i spil, og TV Meters seertal er en anakronisme. Det handler om medieforbrug på TV’et, men tager ikke højde for den voldsomme brug af video, der er på nettet. Det er ikke så fedt fordi at det bliver indlemmet i Googles black-box. Dog med det forbehold, at det garanteret vil blive brugt i Google Ad Planner (tidligere DoubleClick), hvor man kan researche folks forbrugsvaner på nettet (det kræver at du er oprettet).

Det lyder spændende;)