snom 821 IP-telefon

Opsætning af snom 360 og 821 IP-telefonen

snom 821 IP-telefon
snom 821 IP-telefon

Det første i at konfigurere en IP-telefon må være, at kunne sætte det basale manuelt. Det er hvad jeg berører her, med snom 821 i fokus.

Formålet

Jeg har af og til behov for at kunne henvise til en konfiguration der virker, hvor jeg så ikke lige der har tid til at lave en præsentation af det. Derfor dette indlæg.

Jeg har kørt med vore snom telefoner op imod en række udbydere af IP-telefoni. Fonet til det seriøse og andre mest for test. Opsætningen er stort set ens alle vegne. Er der forskelle, så går det igen for alle SIP opkoblinger mod udbyderen. Der er ikke noget specielt for snom, på det niveau jeg får berørt her. Jeg kommer lidt ind på at bruge ENUM og kommunikationen med vores SIP PSN Gateway, men viser også, hvordan du kan springe det over.

Lidt om snom 360 og snom 821

En forskel imellem snom 360 og 821 er display størrelsen – 360 er med sort/hvidt, uden mange nuancer og 821 har farveskærm. 821 har større hukommelse. 360 telefonbogen kan indeholde godt 100 adressater. I 821 kan man frådse med pladsen, fx ved at lave en overordnet linie for en familie eller for et firma og derunder lægge linier med telefonnumre. Man kan også det med 360, vi gør det ikke her grundet den manglende plads. 821 telefonbogen kan suppleres med billeder. Det er lykkedes mig at finde et billede, at supplere med for de fleste. Hvordan det virker med billeder er en positiv overraskelse. Man skulle tro det var nok, at få vist navn og telefonnummer, fx ved indgående kald. Men man er helt anderledes på forkant, når billedet vises også. Mange der ringer op er overrasket over, at man helt er klar over, hvem de er, før samtalen begynder. Når jeg nu nævner så meget om telefonbogen – Man kan også have den liggende på en server, hvor man kan bruge samme bog for flere telefoner, også samme database for såvel 360 og 821, men her må jeg henvise til dokumentationen hos snom, kig fx efter LDAP. Vi har ikke behovet, så længe det kun drejer sig om to apparater. Snom 821 kan give fuld udnyttelse af codec G.722 med optimeret lydoplevelse. Snom 360 kan opgraderes til det, ved at få et nyt håndsæt. At få noget ud af optimeringen fordrer dog, at begge parter i en samtale bruger G.722 og har deres udstyr optimeret med lyden. Her har vi passeret, hvad de gamle ISDN telefoner kunne præstere. Man kan forholdsvis let integrere telefonerne med applikationer på computeren, ligesom de også er i web-brugersnitfladen.

Det ville være rafineret med

Selv om vi er tilfredse med telefonerne er jeg også faldet over detaljer, som jeg måske kunne ønske var med. Et par eksempler: Begge kan konfigureres til at køre op mod i alt 12 udbydere af IP-telefoni, eller SIP PBX lokalnumre, Identity 1 til 12. Hver Identity sættes op for sig (jeg viser så kun en), heri er der også en dial plan. Jeg kunne ønske der var en overordnet dial plan, så kald til visse numre rammer én Identity og andre en anden. Dog muligheden er med i telefonbogen. Man kan også vælge det manuelt på telefonen, før man taster et nummer. Jeg ved at dette er et sær-ønske: Jeg kunne ønske at snom kunne køre videokald, hvor videoen kunne vises på tv fladskærmen, fx via DLNA. Jeg lagde for længe siden forslaget hos snom – snom kunne ikke lige få øje på det behov, til deres kunder :)

Masser af dokumentation hos snom

Fra hovedsiden hos snom bør nok nævnes fanebladet Support. Herfra er der bl.a. link til dokumentation i wiki og herunder snom Web User Interface. Der er også en oversigt over FAQ og link til snom Forums, samt snom knowledgebase. Der er dokumentation i metermål hos snom. Det kvæler også lidt overskueligheden.

I stedet går jeg her blot ud fra min egen konfiguration, som er sat op ved at bruge web brugersnitfladen til IP-telefonerne. Altså en opsætning til husbehov.

Vejledningen

Vi har en snom 360 og snom 821, som begge er konfigureret op mod Fonet. Jeg kører også med en PORTech MV-370 SIP GSM Gateway på lokalnettet, som rammes direkte via dial plan, når vi ringer til mobilnumre. Jeg har port forwarding for SIP og RTP i routeren, som er uden SIP ALG. Jeg går her ud fra min aktuelle konfiguration i snom 821, med kommentarer dertil. Dækker ikke her hele konfigurationen med SIP GSM Gatewayen. De fleste har sikkert ikke dette behov, det tager jeg i stedet højde for. Ønskes mere her: På nettet findes en kopi af min tidligere MV-370 konfiguration.

Rigtig meget har jeg ikke kommenteret, men du kan se, hvad jeg har valgt.

Kan du ikke se detaljerne i grafikken, så kunne du eventuel sætte browseren til at forstørre lidt. Og hvis du klikker på billederne, så får du dem op i fuld (og overskuelig) størrelse.

Preferences

Preferences snom
Præferencer i snom

Webinterface Language – Jeg valgte engelsk, så kan man let sammenholde med dokumentationen hos snom. Bemærk der er link direkte til wiki dokumentationen for næsten alt.

Jeg bruger Ringer 3, hvor jeg kan vælge. Ringer 3 lyder mest naturligt som telefon ringning, synes vi. En del af de andre ringelyde vækker os fx ikke. Default ringelyden lyder som blød kalkunpludder.

Avancerede indstillinger

Hvis du klikker på billederne kommer du til en ny side, hvor jeg under billedet flere steder har skrevet lidt om min indstilling.

Configuration Identity 1 – Login

Configuration Identity Login snom
Configuration Identity Login snom

Outbound Proxy – Kører du med en router, som har SIP ALG, eller en anden gateway for SIP igennem NAT, så skal du sætte IP Gateway adressen her. Man kan hente en kopi af adressen under Advanced Settings – Network

Failover Identity – Jeg kan ikke udnytte det i min nuværende konfiguration. Tidligere kørte jeg med en Intertex IX67 router, som har noget SIP PBX indbygget. Her kunne jeg lave en løsning så jeg ved fejl kunne ramme min GSM Gateway, hvilket var praktisk ved fx udfald på internettet. Men skaden er nu ikke så stort, vi tager mobiltelefonen i stedet.

Configuration Identity 1 – SIP

Configuration Identity SIP snom
Configuration Identity SIP snom

Dial-planen nedenfor er lidt lang, fordi min GSM Gateway sidder på IP adressen 192.168.25.37 og den vil jeg gerne ramme for alle kald til mobiltelefoner. Gatewayen sidder på lokalnettet, uden at være logget ind på en SIP PBX. Gatewayen er konfigureret op med en filter for, hvem der må bruge den. Ved indkomne kald riger kun den ene snom telefon, desværre. Der skal en SIP PBX til, for at lave det lidt mere smart. Der er dog ikke givet køb på sikkerheden.

Dial-Plan String:
|(^11[248])$|sip:\1@\d|d |(^2[0-9]{7})$|sip:\1@192.168.25.37|d |(^[36][01][0-9]{6})$|sip:\1@192.168.25.37|d |(^[45][0-2][0-9]{6})$|sip:\1@192.168.25.37|d |(^[78]1[0-9]{6})$|sip:\1@192.168.25.37|d |(^53[0-9]{6})$|sip:\1@192.168.25.37|d |(^000[0-9]*)$|sip:\1@\d| |^00([0-9]*)$|sip:+\1@\d;phone=yes| |(^[1-9][0-9]{7})$|sip:+45\1@\d;phone=yes|d |^([a-zA-Z]+:.*)$|\1\2| |^([a-zA-Z0-9&=+\$,;?\-_.!~*'()%]+@.+)|sip:\1| |^([a-zA-Z0-9&=+\$,;?\-_.!~*'()%]*)$|sip:\1@\d|

Dial planen vist virker ved alle forhold efter hensigten. Ringer vi op til mobilnumre, så rammer kaldet vores GSM Gateway, her foretages ikke ENUM opslag. Ringer vi op til danske 8-cifrede fasnetnumre, så sættes der automatisk +45 foran og der laves ENUM opslag. Ringer vi op til internationale numre, med 00 og landekode foran, så laves der også ENUM opslag. Vi kan ringe op til SIP URI, kortnumre hos Fonet, peering kald, eller hvad der ellers kan være behov for, det understøttes af dial planen. I Adressebogen kunne vi også have liggende et international nummer med + landekode og nummer, det ville virke, men der foretages ikke ENUM opslag ved det kald. Enkelte udbydere af IP-telefoni understøtter ikke + foran ladekoden, som vidst nok Musimi, det skal jo så ændres til 00, hvis man skulle gå ud fra min dial plan.

Jeg valgte at sætte Dial Plan String via det snom kalder for Regular Expressions. En alternativ metode for dial plan er at bruge XML. Med XML er faciliteterne i øvrigt anderledes. Jeg fandt en stor hjælp i FAQ Using the Dial Plan on the snom phones.

Vil du ikke noget specielt, så kan feltet DialPlan String være blank
Jeg kan anbefale at du starter ud med en blank felt. Piller du i min dial plan alle elementer væk som indeholder 192.168.25.37, så har du også en smart dial plan.

|(^11[248])$|sip:\1@\d|d |(^000[0-9]*)$|sip:\1@\d| |^00([0-9]*)$|sip:+\1@\d;phone=yes| |(^[1-9][0-9]{7})$|sip:+45\1@\d;phone=yes|d |^([a-zA-Z]+:.*)$|\1\2| |^([a-zA-Z0-9&=+\$,;?\-_.!~*'()%]+@.+)|sip:\1| |^([a-zA-Z0-9&=+\$,;?\-_.!~*'()%]*)$|sip:\1@\d|

Men læs lidt videre først.

Peering kald

Fonet er tilmeldt, at kunne anvende faciliteterne hos SIPBroker, så vi kan bruge peeringen der findes hos SopBroker. Alle peering numre hos SipBroker starter med * her indsættes i stedet hos Fonet 000, fx et kald til nummer 8000 hos Gratissip vil være 0004378000. At kunne ringe det, uden ENUM opslag, tilgodeses i dial plan med elementet |(^000[0-9]*)$|sip:\1@\d| – Det kan du så fjerne, hvis du ikke har abonnement hos Fonet.

I stedet for at ringe via peering så kunne jeg også i telefonbogen lægge en SIP URI. Det understøtter Fonet og dial planen også. Adressen kunne fx være 8000@gratissip.dk.

Når du sætter
Countrycode: 45
ENUM Support: on

Så ryger der automatisk information ind i en blank dial plan, når du taster Save. Det var hvad jeg byggede videre på.

Configuration Identity 1 – NAT

Configuration Identity NAT snom
Configuration Identity NAT snom

Bemærk: Jeg bruger ikke dette her, fordi jeg i stedet valgte port forwarding i routeren. STUN eller ICE må heller ikke være aktivt, hvis der er SIP ALG i routeren. Men ellers, uden SIP ALG og uden port forwarding i routeren, så ville jeg til eksempel sætte:

STUN
server (IP-addr:port): stun.musimi.dk

STUN
interval (seconds): (stadig blank)

Keepalive
interval (seconds): 15

Configuration Identity RTP snom
Configuration Identity RTP snom
I dokumentationen står, at man for STUN server skal skrive IP-adressen:port. Man kan også skrive adressen, som vist, og uden angivelse af port, når der anvendes default port 3478 (fx stun.musimi.dk).

Configuration Identity 1 – RTP

Bemærk – Jeg sætter G722 som højeste prioritet. Det sker måske sjældent, at vi får et kald med den codec, men når det sker får vi en ekstra flot lydkvalitet, bedre end med G711.

Manual Software Update

Manuel Software Update snom
Manuel Software Update snom

Jeg har brugt denne side til at hente firmware opdateringer. Sidst var det fra adressen http://provisioning.snom.com/download/fw/snom821-8.4.31-SIP-r.bin
– Linket var oplyst hos snom, og jeg kan se der igen er kommet en nyere version.

Fejlfinding

Til fejlfinding finder jeg især at SIP Trace og DNS Cache er skønt at have.

Screen capture

Skærmbillede fra snom 821
Skærmbillede fra snom 821

Med kommanoen http://[Phone IP]/screen.bmp kan man hente en kopi af snom 821 skærmen over på computeren.

Første Linje er Fonet. Fonet er on-line og det er den valgte default Line Identity, hvis jeg fx løfter røret og taster et nummer. Ligeledes, hvis en linje i telefonbogen ikke har valgt Line Identity. Næste er Musimi, som også er on-line. Med næste, GSM, har jeg tidligere ramt en SIP User i min lokale IX67 PBX, hvor jeg via det kunne ringe ud gennem trunken mod GSM Gateway. Den er slået fra for tiden og er derfor ikke on-line. Det var også denne Line Identity jeg tidligere havde fail-over til. Den sidste, Iptel, er heller ikke sat aktiv, fordi Iptel af og til er ustabil.

En snapshot fra hverdagen – Ubesvarede kald

Ubesvarede opkald snom 821
Ubesvarede opkald snom 821

Vi kommer ind af hoveddøren. 360 i stuen lyser med en lille gul lampe og 821, på kontoret, blinker faretruende rødt i hele den øverste højre hjørne – Vi har ubesvarede kald. Jeg tænder computeren, starter mail programmet. Mens det sker checker jeg ubesvarede kald på 821. De bliver vist med tidspunkt og telefonnummer. Findes nummeret i telefonbogen så vises også navnet. Jeg får mails fra Fonet, hvis der er lagt telefonbeskeder. Her vises også telefonnummeret. Jeg kan lytte til beskeder og jeg kan bruge nummeret, med copy/paste til opslag på fx Kraks. – Kontoret er åbnet igen.

– Skal der ringes op til de ubesvarede kald, så kan det gøres fra listen på telefonen. Det kan også gøres fra web-brugersnitfladen på computeren. Herfra kan man stort set alt, hvad man ellers kan på telefonen, pånær at løfte røret og føre en samtale.

Jeg har indlagt et par viderestillingsløsninger

Det springer jeg over. Historien bliver for lang, synes jeg. Måske bliver der en tilføjelse senere, for det er en smart viderestilling, hvor der via en feature hos Fonet er Music On Hold (MOH), for den vi stiller om, mens der introduceres, hvem vi stiller om.

Virker fremlægningen lidt kluntet, så er det nok fordi – her er mit første indlæg med WordPress.

mvh
/ Herman

Om Herman Ransborg

Interessen for teknik og kommunikation har fulgt mig. Teknik, ja men kommunikation, alle facetter af den har altid interesseret mig, fx det at fungere som en gruppe og grupper, at sætte mål og løse opgaver sammen, evaluere, nyde resultater og at sætte nye mål. I en årrække fyldte den del mest. Der har også været tid til meget andet fx at lave oliemalerier og at sejle kapsejlads og lystsejlads, ungdomsarbejde, klubarbejde, at bygge pr. materialer, foto, hjemmesidebyggeri (fx dynamiske sider), skiferier og naturligvis familien og hjemmet.

En tanke om “Opsætning af snom 360 og 821 IP-telefonen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>