Jeg har tilføjet et plugin, der gør at hvis man er oprettet på gravatar.com, så får man sit billede med når man skriver en kommentar. Der er utrolig mange sites, der benytter sig af gravatar, som er blevet købt af folkene bag WordPress, nemlig firmaet Automattic.
Derfor er det ikke kun på Voipbloggen du kan få glæde af at oprette en avatar (et billede af noget der symboliserer dig), men på mange blogs og sites rundt omkring på nettet.
Så opret dig på Gravatar og få vist din avatar, her og alle mulige andre steder.
Det tog lang tid at komme igennem en sådan proces med Gravatar.
Gravatar.com kørte enormt langsomt, og jeg kunne så ikke lige se, at billedet kom med her på Voipbloggen, men man skal åbenbart bare være tålmodigt, så kommer den
Først lavede jeg en .gif fordi jeg gerne ville have transparent baggrund, men Gravatar accepterede ikke gif. Ok, så lavede jeg en .png fordi den kan også have transparent baggrund, faktisk flere med forskellige gennemsigtigheder, men jeg kunne ikke lige finde frem til om jeg kan gøre det med PaintShop Pro, så det blev en .png uden gennemsigtighed i baggrunden. – Men det der tog mest tid var at arbejde i Gravatar, selv om der faktisk kun er ganske lidt man skal. Jeg gætter på at den har efterårsforkølelse i aften
Jeg prøvede selv at oprette en gravatar profil for laaang tid siden, men jeg konstaterede, at det var alt for langsommeligt (det kan være jeg var løbet ind i den amerikanske rush hour). Men da jeg så læste dette indlæg af Matt Mullenweg, så var jeg klar på at forsøge igen
Det er underligt at det ikke virker med gif’er, men det må være noget de har i pipeline.
Hvorom alting er, så er jeg ked af at det tog dig lang tid, men glad for at kunne gense graveren som vi kender så godt fra Voip-User
>Det er underligt at det ikke virker med gif’er
Efter jeg skrev kommentar (1) her checkede jeg, hvilken format det blev til når billedet vises på voipbloggen, og det var i .gif. Jeg prøvede derfor om igen, og denne gang brokkede Gravatar sig ikke over formatet. Men det hele hang nu flere gange, så jeg kom ikke igennem med et normalt forløb, måtte lukke vinduet og starte om igen, men både gif og png kunne den hente. Fx nåede jeg ikke til at kategorisere billedet med, hvor sexet den er.
Lige nu mener jeg at grundlaget for mit billede er i gif, men jeg leverede det med et transparent baggrund (og ellers med farvetonen, som her fra kommentarer), men den mister det transparente når Gravatar får behandlet billedet. – Så de har nok en del at kunne forbedre.
Jeg vil da opfordre andre til at prøve også. Det var ikke nogen skrækoplevelse, og det kunne jo også være at problemerne er drevet over igen.
Gravatar er netop blevet væsentligt mere interessant. Kreative udvikler har lavet plugins, som gør det muligt at se gravatar-billeder i nogle forskellige mail-programmer.
Til Mac OSX og til Thunderbird. Det synes jeg er fantastisk dejligt.
Så har Gravatar løst problemet med transparente baggrunde til billeder. Så man skal bare uploade billedet igen, så skulle det virke (det kan godt tage lidt tid, før det træder i kraft).