Jeg er blevet anbefalet at kigge nærmere på denne lille lækre sag. Det drejer sig om en Snom m3, som er en trådløs DECT telefon, der kombinerer det lette look fra mobiltelefoner med et minimalistisk design. Jeg kan ikke finde nogle priser på den, men den bliver givetvis dyr. Da den foruden det flotte ydre også kan have 8 samtidige SIP registreringer.
Selvom jeg tidligere har udtalt mig meget forbeholden overfor DECT teknologien, så synes jeg denne telefon er meget spændende, især pga. de 8 samtidige registreringer.
Tak til Herman Ransborg for tippet. Herman har også berørt strålingsproblemer i dette spændende indlæg.

Snom m3 er interessant da de øvrige snom IP-telefoner både kan meget, og de har en super flot lyd. Med hensyn til snom m3 så bemærkede jeg, at har man flere håndsæt, så kan man have tre kald kørende samtidigt.
Jeg har for et par år siden hjulpet lidt med at sætte snom 360 telefoner op. Det er herfra jeg bemærkede kvaliteten. Der findes en demo softphone af snom 360, til Windows. Her er der barberet lidt af i forhold til den rigtige snom 360 telefon, men demo telefonen giver et godt billede af, hvad man kan. Snome softphone fungerer fint, og den har næsten lige så flot lyd som den rigtige telefon. Så jeg kan anbefale dig at prøve. Snom 360 understøtter også brug af ENUM. Snom har fjernet download linket til snom 360 softphone, men den findes på en engelsk site SnomShop.co.uk – Snom VoIP Softphone 5.3. I 2005 lagde jeg en vejledning hos Musimi. Den er der stadig. – Det som gør demoversionen lidt upraktisk, som blivende løsning til computerens softphone er, at den vises med et stort billede på skærmen af snom 360. – Man kan fx også ringe op fra configurationsmenuerne, også på den rigtige snom 360.
Jeg er lidt spændt på detaljerne for snom m3.
Hvorfor m3 – De fleste af os køber en boks (ATA), som en selvstændig enhed, eller indbygget i en router. Her kobler vi så en almindelig analogtelefon til, og mange af os væger en DECT telefon. Derfor er DECT indbygget i ATA’en nok at foretrække. Bl.a. på grund af færre bokse om mindre strømforbrug.
Jeg fandt et sted (via Google), hvor m3 er annonceret med danske priser: Basisenhed med et håndsæt til lige under kr. 2.000, og ekstra håndsæt til ca. kr. 1.100. Den bliver nok noget billigere, når der kommer konkurrence om at sælge m3.
Mens jeg faldt over snom m3 var jeg på jagt efter både SIP med DECT og med integreret GSM simkort, så man kan ringe via GSM, hvor det er billigst og via SIP. Jeg fandt faktisk to, men det var fabrikater, hvor jeg ikke kender kvaliteten. De sælges ikke i Danmark, men den ene annonceres ret meget i Polen. Fandtes det i snom kvalitet, så ville jeg hænge i lysekronen.
Tak for den rigtig gode uddybning Herman, det sætter ligesom telefonen mere i perspektiv.
Det bliver spændende at høre erfaringer, når der er nogen der får lejlighed til at prøve telefonen.
Jeg overvejede M3 da vi skulle i ‘rigtig produktion’ med SIP IP-telefoni.
Jeg havde ikke erfaringer med den, så jeg vidste ikke om det var ‘katten i sækken’ og jeg synes den fik lidt skeptiske ord med på vejen i diverse anmeldelser, da den var ny på markedet.
Jeg kendte til gengæld snom 360 lidt fra SoftPhone demoen og fra at jeg har hjulpet andre med den. Her var jeg rimelig sikker på, hvad man købte. I dokumentationen hos snom nævnes at der ikke er samme muligheder med dial-plan for M3, som for fx snom 360. Det gav udfaldet at vi købte snom 360.
Men M3 er blevet billigere og det kunne stadig være interessant at høre om andres erfaringer med den – især fordi en trådløs headset til snom 360 virker til at være noget kluntet, der får man alt for meget med ledninger og omsætter boks.
M3 basisenheden og 1 håndsæt koster nu, ved køb i Tyskland, under 700 kroner. Det må man da sige lyder rimeligt.
Så hvis du kender M3 – fortæl fortæl-
Jeg forstår faktisk ikke helt Hermans problemer med DECT telefoner – sammenlignet med Kirk telefonerne, er det da guds gave til folket
Hvis Hermans problem med Dect telefoner skyldes Echo Cancelation forstår jeg ham egentlig godt, men vil så samtidigt tilføje at så bør han lade være med at købe Lumatron og andre tilbuds telefoner i Brugsen. Også selvom det er en Super Brugs eller en Føtex/Bilka biks.
Selv har jeg nu i flere år benyttet mig af DECT telefoner ( foretrækker Siemens E450 serien fordi de er robuste) og har absolut ingen problemer med dem. Faktisk har vi en blanding af Siemens, Motorola og Panasonic og oplever faktisk ikke Echo Cancelation problemet – men det skyldes måske at de billige telefonener i forvejen hurtigt røg ud alligevel – og der var problemet ikke Echo Cancelation men helt generel lyd kvalitet.
I starten kørte disse telefoner på deres egen DECT base, men i dag kører de på en Siemens 4175 basestation – sat efter min lille AVM 7050 Så længe det varer).
Og nej … i dag kunne jeg ikke drømme om at undvære den frihed en DECT telefon giver mig – tænk at kunne vandre rundt i huset og haven mens man holder gang i en ligegyldig samtale – her falder en alm analog tlf. altså af i svinget hvor man må nøjes med at tromme i bordet med en blyant.
Så – ærlig talt Herman – kast dig nu ud i noget nyt (du har jo allerede brugt en formue på MV-370) – så hvad med at give SWMBO (She Who Must Be Obeyed) mulighed for at snakke med veninderne mens hun laver en masse andet – den slags mennesker multitasker jo
PS: Glæder mig …. min AVM 7270 skulle komme i den kommende uge – en router/ATA med DECT og wireless. Så får vi se om den kan erstatte min gode gamle Siemens 4175 ISDN trådløse basestation.
PPS: Echo Cancelations problemet skyldes at IP Telefoni adapterne internt forsøger at håndtere echo i telefonrøret – altså når det man selv siger gentages i det man hører, samt når det man hører gentages i mikrofonen .. OK … meget enkelt forklaret ..
En DECT tlf benytter sig også af Echo Cencelation, da de som udgangspunkt er beregnet til alm fastnet (som i udpræget grad bruger Echo Cancelation).
Derfor opstår der sommetider problemer når 2 * Echo Cancelation skal lyde som om der ingen Echo Cancelation er – så modvirker det faktisk hinanden med utrolig dårlig lyd som resultatet (men ingen ekko – bare dårlig lyd).
På fastnet er det ikke et problem, da der ikke er samme latency/delay som på IP telefoni – men på IP telefoni smadrer det lyden totalt. Derfor er Echo Cancelationen en balancegang mellem at undgå ekko ( som ikke kan undgås ) og og det få få en god lyd (med ekko)
PPPS: Er vi enige om at DECT telefoner ikke er det samme so GAP telefoner ?
(altså digital kontra analog transmission/kodning af telefon signalet)
Heldigvis ser vi ikke alle ens på alt og sådan skal det også være.
Men det er rigtigt, både Ellen og jeg opfatter lydkvaliteten og tastekvaliteten bedre i den gamle Kirk. Det er endda en gammel model, uden display.
Årsagen er nogle detaljer. Lyden er nok en kende bedre i Kirk telefonen og så kommer de lidt mere drilske: 1) Når man holder DECT telefonen til øret så kan man meget let komme til at holde den lidt forkert placeret, derfor opfattes lyden måske let dårligere, end den egentlig er. Sjovt nok så tænker vi ikke altid over at det er placeringen der er problemet. Det har sikkert noget med håndsættets form at gøre. 2) Når man taster på knapperne så er man nødt til nøje at følge med på displayet, blev det man tastet samlet op eller ej. Jeg har ofte oplevet både prel og manglende cifre. 3) DECT telefonen sender radiostøj ind i andet elektronik, man skal holde en god afstand. Det gælder for både basisstationen og for håndsæt. GSM telefoner kan også, men typisk kun lige før der kommer et kald. For DECT er det hele tiden.
Vi har fx ikke de samme problem med vore to forskellige Nokia GSM mobiltelefoner, selv om de jo begge har en mindre størrelse. Her er man aldrig i tvivl om at den samler det op man taster, selv om tasterne er mindre, og lyden, ja den er da også godt nok, når man tager i betragtning, at det er nogle små dimser. Man lærer sig let at holde de små Nokia telefoner optimalt. Med mobilen har jeg en overgang også brugt headset, så er lyden jo suverænt, men så meget ringer vi heller ikke, at det skulle være nødvendigt til hverdag.
Jeg må da indrømme at jeg er ved at sætte vores gamle Fritz!Box Fon ATA op og sammen med den starter jeg ud med igen at bruge vores Siemen DECT med to håndsæt. Men det er da muligt at vores Kirk igen vil afløse DECT håndsættene, hvis vi nok en gang bliver trætte af dem.
I stuen har jeg sat en snom 360 telefon op. Her er der hverken problemer med lyden eller tasterne, men når den ringer, så kan vi overhøre det. Som ringelyd kan vi her vælge imellem en hel række ‘kalkun pludder’. Det opfattes bare ikke altid, som at der ringes, fx hvis der ringes når vi sover, hvis der ringes og fjernsynet går, og endelig, hvis der ringes og vi er i haven eller sidder på terrassen – og så savner jeg allerede at kunne tage telefonen andre steder også. Her får DECT telefonerne så en chance mere. – Man kan godt lægge sin egen ringelyd ind i snom, men det med behovet for at sprede telefoner gjorde udfaldet hos os.
Dette er bare vores opfattelse.
Jeg er enig i at Echo Cancelation er en balancegang både hvad angår den akustiske og elektroniske genererede ekko. Jeg føler ikke vi har problemer med det, heller ikke med DECT. Jeg tror det var med noget Grandstream at jeg en gang tumlede en del med balancegangen mellem lydstyrke og ekko og så når der decideret er fejlsituationer som jeg fx havde på Vista, hvor en metallisk rumklang var kraftigere end talelyden. Det fik jeg dog fjernet ved at opgradere codec for lydkortet.
DECT og GAP
Så vidt jeg husker, GAP er nogle rammer indenfor DECT. Hvis både basisstationen og en håndsæt understøtter GAP, så skal det kunne anvendes sammen, men man kan godt miste nogle funktioner når man såtter udstyr sammen, som ikke lige er skabt til at blive anvendt sammen.
Jeg skal måske tilføje at vores DECT er en Siemens Gigaset C250 og en ekstra håndset Gigaset C2.