Redspot vil kapre Onfones VoIP-kunder

Billede af Nisha A.
Billede af Nisha A.
Det lader til at flere af Onfones IP-telefoni kunder ikke kan ringe til udlandet. Og nu går Redspot på strandhugst i Onfones kunder med denne tekst:

Onfone har for nylig spærret for brug af deres IP-telefoni fra udlandet og mange kunder står derfor uden telefon. Redspot har ikke disse begrænsninger og har flyttet de første strandede kunder.

Du kan enten vælge et nyt telefonnr. eller få overflyttet dit nuværende. Bemærk at det udstyr du har fra Onfone typisk er deres og skal returneres og at du derfor skal anskaffe dig nyt. Se mere under “Ofte stillede spørgsmål…”.

Hvis du kender nogen som er ramt af Onfones initiativ, eller du selv er det, så hører vi gerne fra dig…

Om Thomas Clausen

Arbejder til dagligt som Digitaliseringsleder i DSB. Jeg er uddannet Cand.merc.(fil.) fra Handelshøjskolen i København (CBS) og har tidligere været på Computerworld og i Økonomistyrelsen.

10 tanker om “Redspot vil kapre Onfones VoIP-kunder

  1. Jeg er en af de berørte. Jeg har et dansk telefonnr. hos Onfone (gammel Telefin-kunde), så folk kan ringe til mig, når jeg er i udlandet. Jeg er netop taget til Barcelona med min egen adapterboks og trådløs telefon, som jeg plejer. Pludselig virker det ikke.
    Da jeg ringer til Onfone, får jeg at vide, at de har lukket for al anvendelse uden for Danmark. Uden at informere kunderne! Jeg gør opmærksom på, at det netop var den anvendelse det blev markedsført på i sin tid, og får at vide, at jeg jo bare kan skifte udbyder. De har også fjernet alle tilslutningsoplysninger, som skal bruges til adapterboksen, fra min personlige Onfone-side – af sikkerhedshensyn.

    Nu sidder jeg jo i Spanien og Onfone-nummeret står på min hjemmeside, så folk kan ringe til mig. Jeg har også et dansk Unotel-nummer, og beslutter at sætte boksen op til Unotel og så viderestille mit Onfone-nr. til Unotel-nummeret på min Onfone-side, hvilket stadig er muligt. Boksen virker bare heller ikke til Unotel, og da jeg ringer til Unotel får jeg at vide, at de har lavet helt samme kundepleje: Ingen anvendelse uden for Danmark, tilslutningsoplysninger er hemmelige, og ingen information til kunderne om, at vilkårerne er ændret!

    Utrolig dårlig kundeservice fra de Onfone og Unotels side!

    Så er det da fint, at Redspot lover, at de ikke vil lukke fra udlandet. Der er bare den hage ved det, at billigste Redspot koster 39 kr. om måneden. Det synes jeg er dyrt bare for at have et nummer, der kan ringes til. Onfone koster 15 kr. og Unotel 0 kr. Når jeg selv ringer ud, bruger jeg en linie fra Betamax/Dellmont Sarl, men der hører ikke noget telefonnummer til.

    Har nogen et bedre forslag til et andet selskab eller en anden smart løsning?

    God Påske fra Barcelona!

    1. Ja, det er jo en fuldstændig vanvittig måde at behandle sine kunder på. Jeg synes det er fair nok, hvis de vil ændre på deres service, men gør det med en tidshorisont, så man som kunde kan tage sine forbehold.

      Jeg kan på det varmeste anbefale Fonet som jeg selv bruger, men du kan også kigge forbi voipsnak.dk, og høre om gode råd i forummet, der er flere brugere, som måske har et lignende forbrug som dig, og som måske endda kender nogle gode spanske udbydere…

  2. Hej

    Min onfone konto har ikke virket det sidste korte stykke tid. Måske er overstående årsagen. Hvis det er rigtigt , så viser onfone endnu en gang hvor elendigt et firma de er.

    Er der nogen der kan forklare hvad årsagen er:
    – blokerer onfone sip login der kommer fra et sted udenfor det danske IP “space”? eller
    – blokerer onfone kontoens ejer, der ikke er registreret i folkeregisteret som bosat i Danmark?

    Hvis blokeringen kun er baseret på om en bruger befinder sig udenfor det danske IP-“space”, kan man da løse problemet ved at lave SIP login til onfone indenfor Danmark, og derefter route forbindelsen hvorhen man ville?

    Tak

    Jo

  3. Hej!

    Har samme problem…..ringede til Onfone efter 5-6 dages toldmodighed, hvor jeg fik forklaringen at der har fundet et groft misbrug sted af stjålne SIP konti, fra udenlandske IP-adresser. Denne IP-blokade var sat i verden for at begrænse misbruget, og der var ingen planer om at ophæve den…
    Hvis man ellers kan stole på denne oplysning og at det virkelig er et forsøg på at begrænse et problem, så er tilgangen til løsningen da speciel i år 2011, hvis en virksomhed gerne vil opfattes som seriøs og professionel.
    Helt overordnet udviser Onfone en yderst arrogant adfærd, ved ikke at finde det nødvendigt at informere sine kunder om denne pludselige begrænsning.
    Som bosiddende i udlandet, var det for mig netop ideen med en VOIP abonnement.

    Mvh
    TBO

  4. Hej. Til deres forsvar vil jeg da sige, at man kan ringe til dem og bede dem om at åbne for en specifik IP adresse i udlandet – det vil de gerne. Det var der en af mine venner der fik, så han alligevel kunne have sin adapter med til Italien. Tror problemet primært er manglende info…

  5. Ligesom med mange andre supportfunktioner, så er Onfone nok ikke stærkere end det svageste led. Man kan garanteret godt få fat i nogle ubehøvlede supportere, men heldigvis så er der også nogen som er flinke fx den person Christian har talt med :-) Hvis der er nogen, som er interesseret så er der jo en bagvej til at klare den udlandske registrering. Jeg har lovet ikke at offentliggøre den på sitet, da jeg har fået den af en loyal læser, men skriv til mig via kontaktmuligheden, så skal jeg nok fortælle hvordan du kan gøre det.

    1. Hej Thomas

      Jeg har onfone af den grund at jeg bor i sverige men kan have et dk nummer her i sverige så er meget interesseret i hvordan det er muligt at få det til at virke igen..
      har haft nulstillet alt og sat det op igen men nej den gik ikke og nu har jeg rodet med det igen og så faldt jeg over denne side på nettet.
      da jeg ringede til onfone fik jeg advide der ikke var nogen problemer så der var ikke meget at hente der

      mvh Jimmy

  6. Også jeg havde Voip hos Onfone til en telefon opstillet i Frankrig. Da der ofte havde været problemer med forbindelsen undrede vi os ikke i april da vores familie ikke kunne ringe os op. Nogle måneder senere opdagede jeg ved et tilfælde, via Redspots hjemmeside, at Onfone havde lukket alle udenlandske Voip.
    Ved henvendelse til Onfone bekræftede de nedlukningen men nægtede at tilbagebetale abonnement for de måneder, hvor forbindelsen ikke har været aktiv.
    I deres manifest skriver Onfone bl.a. at de vil være det selskab der har de mest tilfredse kunder. Der er vist langt til at den målsætning er opfyldt.
    Stort ØV

    1. Hej Niels!

      Jeg ville ikke give op så nemt. Har selv haft en heftig kamp med OnFone dengang jeg som Telefin kunde blev flyttet over, og der var en del problemer med “uændret abonnement”. Jeg blev uretmæssigt opkrævet alle mulige gebyrer som OnFone indførte, på trods af at vi tidligere Telefin-kunder var blevet lovet uændrede vilkår. De tilbage førte en del gebyrer, men jeg skulle selv sidde og kigge hele min regning igennem, og ringe ind til dem med alle de rettelser som deres nye smarte platform ikke selv kunne tage højde for. Dumt at love noget de ikke kunne holde.
      Efter utallige opkald og noteren af de forskelliges navne jeg havde talt med, begyndte jeg at bede om at snakke med deres overordnede, for deres ‘service’ kunne jeg simpelt hen ikke bruge til noget. Til sidst fik jeg mine penge tilbage, og jeg flyttede til Fonet som jeg hørte godt om.
      Jeg mener bare at man ikke skal affinde sig med at et firma der profilerer sig som Onfone gør, bare skal slippe afsted med deres dårlige behandling af deres kunder!

      Beklager mit kedelige indlæg, men jeg har haft mit at trækkes med hos dem…
      Vh. Robert

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>