Debitel har valgt at skifte navn til Call me. Ifølge TV2, så skyldes navneskiftet to ting. Dels at rettighederne Debitel-navnet udløber i 2009 (langt ude at rettigheden til et navn kan udløbe
) og dels at Call me vil repositionere sig i markedet:
Med Call Me navnet baner vi vejen, for en stærk repositionering i markedet. Vi vil være et teleselskab, som ikke længere skriver noget med småt,
siger markedsdirektør Helle Nedergaard fra Debitel / Call Me.
Det synes dog som om, at navneskiftet ikke har trukket spor over på Debitel IP endnu, som stadig ligner sig selv (Call me har dog købt domænet callmeip.dk).Selvom navneskiftet ifølge Helle Nedergaard indtræffer med det samme, så har Call me ikke gjort meget ved deres visuelle identitet. Det er en lidt tynd lancering måske i håbet om at fjerne fokus fra tidligere tiders dårligdomme. Der er blevet uploaded et nyt logo og smidt lidt skotsk tern ind hist og her, og så er udviklingsafdelingen ellers blevet sendt på weekend ![]()
Det er helt rart at læse citatet ovenfor, især når Helle Nedergaard siger:
Vi vil være et teleselskab, som ikke længere (min fremhævelse red.) skriver noget med småt
Det må jo sige at Call me anerkender, at de tidligere har trukket deres kunder rundt i manegen, med uigennemsigtige tilbud.
Men vi kan da kun håbe at Call me vælger at følge Helle Nedergaards strategi om, at det med småt skal væk. Spørgsmålet er så bare hvordan de skal kunne lokke kunder i butikken, hvis de ikke længere frister med mobiler til 1 krone, som man så betaler godt og grundigt ud over tid… (jeg ved det, for jeg har været Debitel-kunde to gange
)
