Pageflakes er ligesom Netvibes og Google Personlig Startside en side hvor man kan samle alle mulige forskellige RSS-feed. Derfor er de oplagte startsider, da man hurtigt kan få et overblik over hvad der er sket siden sidst man var online. Jeg har tidligere kigget på hvordan Netvibes sætter Google Personlig Startside til vægs.
Pageflakes minder i funktionalitet utrolig meget om Netvibes. Jeg vil mene, at de hver har nogle ting de er gode til, og nogle de er dårlige til.
- Netvibes har problemer med at rykke rundt med boksene, det er intet problem med Pageflakes.
- Med Pageflakes kan man ikke få ikoner på sine faneblade, det kan man i Netvibes.
- Med Netvibes kan man ikke skrive mails direkte på siden, det kan man med Pageflakes (der er dog måske nogle sikkerhedsissues her, som jeg ikke har overblik over)
- Med Pageflakes kan man vælge hvordan RSS-feed skal reagere når man trykker på dem, det kan man ikke med Netvibes
- Pageflkes’ iCal viewer er kedelig og ligner bare et almindelig feed, frem for Netvibes hvor man kan se kalenderen.
- Med Pageflakes kan man dele sin startside med andre, men jeg har svært ved at se behovet for at kunne dette, specielt hvis den indeholder privat information som emails og kalender.
- Med Pageflakes kan man tilpasse kolloner som man har lyst, dvs. man kan få lige det look man leder efter, dette kan man ikke med Netvibes
- Med Netvibes kan man få siden på dansk, det kan man ikke med Pageflakes.
Det eneste jeg kan sige er, prøv dem begge og find ud af hvilken der passer til dit behov. Du kan også kigge på Googles startside, men så kommer du til at snyde dig selv for en masse funktionalitet.