Det ser i hvert fald ud til at være det implicite budskab i artiklen “Fastnettyveri kundernes egen skyld” hvor det vises at et fastnetabonnement let kan koste over 1600 kroner om året. Og det før betaling af ekstraservices og opkald. Artiklens pointe er at man skal gå over til mobilen og det vil sikkert være en god idé for mange, mens andre nok vil kunne profitere af en ip-telefontjeneste. I hvert fald kommer man langt med 1600 kroner hos de fleste ip-telefoniselskaber. Regn selv efter.
Jeg vil tro at en kombination af ip- og mobiltelefoni vil kunne spare de fleste mennesker for en del helt unødige udgifter og det er mig en gåde at der stadig, men de internetforbindelser mange har, at så mange holde fast i et alt for dyrt abonnement. Det kan sagtens være at mange har råd til at betale 1600 om året, men det samme produkt koster under 100 kroner hos fx Musimi (og det er altså inkl. vis nummer og telefonsvarer).
Nu er dette jo ikke ligefrem stedet at propagandere for ip-telefoni, men 1500 kroner om året er immervæk en stor besparelse. Og så er de lavere samtaleafgifter ikke engang regnet med. Og derfor er det relevant at stille spørgsmålet om hvorfor der er mennesker der vælger hvert år at betale 1500 for ingen som helst ting.

Jeg ved godt at du sigter på folk som i forvejen har bredbånd, men jeg kan alligevel ikke dy mig for lige at hæfte nogle kommentarer til.
Husk på at det er langt fra alle som har computer og internet.
Dvs. du skal oveni betale 1200 kroner om året (hvis du kan få internet for 100 kroner om måneden som kan bruges til IP-telefoni). Derudover skal du betale godt 2000,- i licens, pga. Brian Mikkelsens grådighed.
Hvis du oven i de 100 kroner til musimi lægger indkøb af IP-adapter og udstyr,, oprettelse af internetforbindelse (hvis ikke man er heldig at det billigste selskab kører en kampagne, men disse mennesker har nok brug for at få en tekniker ud til at sætte routeren i stik kontakten og telefonstikket i, og det koster jo altid). Så er det selve det at få Musimi til at virke. For nyelig måtte jeg sætte Musimi op for en (næsten-færdig) datalog. Vedkommende kunne sikkert godt have klaret det, men synes det virkede lidt indviklet, og så ville jeg naturligvis gerne hjælpe.
Folk er også usikre på stabiliteten af IP-telefoni, og de har hørt skrækhistorier om tele-fin der ingen service har og ikke virker, og problemer med alarmcentralen. Alting noget der idag er løsninger på, men mange mennesker æder sådan noget FUD.
Dvs. for nogen mennesker kan det slet ikke betale sig, udgifter til bredbånd og licens overstiger de udgifter, som de idag har til Tele-farmand. For andre gør usikkerheden sig gældende. De er ikke teknisk mindede, og ville sansynligvis også have problemer med at starte en Musimi op, og hvis deres børn og børnebørn heller ikke er særlig teknisk orienterede, har de nok god grund til at tro at de ikke magter det.
Så kommer vi til de andre IP-løsninger, hvor der er support og udstyr kan lånes. Her er dog det problem at de skal binde sig, nogen gange i et halvt år eller mere. Samtidig skal de, i mange tilfælde, med det samme portere deres nummer, hvis ikke de vil give flere hundrede kroner for et nyt nummer.
Sammenlagt tror jeg overnævnte overvejelser tager modet fra folk.
Jeg tror ikke man kan sige de er dumme, de er bare ikke glade for at kaste sig ud i en sø af usikkerhed. Jeg ved godt at man kan komme med alle mulige argumenter og scenarier hvor de i ro og mag kan skifte trinvist, men jeg tror bare ikke det falder hr. og fru Jensen ind umiddelbart.
Tak for kommentaren, Morten. Nu er det ikke mig der siger at folk er dumme, men det er min tolkning af den artikel, jeg henviser til.
Ellers kan jeg følge dig meget langt hen ad vejen, selvom jeg tror at dit scenario hvor et menneske der hverken har TV (ellers vil licensen jo ikke være ekstra) eller bredbånd nok er lidt langt ude. Og så ér min artikel spidsvinklet. For den kræver at man har det dyreste fastnetabonnement og vælger det billigste ip-abonnement.
Men der ér meget uvidenhed. Fx er der mange af de mennesker der har et isdn-telefonabonnement, der ikke er klar over at ved strømsvigt, kan de ikke ringe 112 (eller noget som helst andet).
Jeg anbefaler normalt ingen et musimiabonnement, hvis jeg ved at de ikke har talent for at klare eventuelle problemer selv, så mine lillesøstre har ikke Musimi. Mine forældre har, men det kræver også noget support en gang i mellem. Men min storesøster og hendes teknologiskeptiske mand betaler stadig både fastnet og bredbånd. Det er efter min bedste overbevisning penge ud ad vinduet. Jeg har prøvet at overbevise dem om at portere nummeret til fx Viptel og så give mig resten af pengene, men det vil de ikke, selvom det ville tilfredstille både deres telefonbehov og behovet for at komme af med penge.
Der er en meget høj penetration af bredbåndforbindelser (selvom TDC tolker selv meget smalle forbindelser som brede). Mange af dem vil kunne bære ip-telefoni, og det er synd at folk ikke benytter sig af den mulighed. Især fordi ip-telefoni ofte giver en masse services helt gratis. Men der ér meget der kan gå galt. Og mange af de skrækhistorier man hører om i TV ser for mig ud til at være en kombination af folk der ikke kan finde ud af teknikken og arrogante udbydere. Det giver ip-telefoni en rigtigt dårlig presse.
Derfor er det jeg stiller spørgsmålet: Vil du helst betale 100 eller 1600 for den samme service?
Der er også en simpel forklaring i at mange (ja, mange) har firmabetalt telefon. Og så er der intet incitament til at ændre behageligheden ved det kendte, til et skifte til noget der – trods alt – kræver en indsats at få til at spille optimalt.
Skulle jeg selv betale min fastnettelefon var jeg selv langt mere aktiv på Skype og IP løsninger.
Det er en spændende diskussion. Hvis vi skal forsøge at kvalificere den yderligere, så kan vi se tal fra IT- og Telestyrelsen (ITST) ½-års statistik for 1. halvår af 2007. Her kan man se at følgende gør sig gældende i Danmark:
Fastnetabonnenter 2.974.000
Bredbåndsabonnenter 1.865.000
IP-telefoni-abonnenter 309.031
Dvs. der er gode muligheder for de resterende 1.555.969 bredbåndskunder som ikke har IP-telefoni (1.865.000 – 309.031), som formentlig ikke allesammen er firma-betalte abonnementer at gå over på IP-telefoni. Jeg kunne desværre hverken hos ITST eller SKAT finde ud af hvor mange firmabetalte fastnettelefoner, der er i Danmark.
Det er pudsigt at vi forbrugere har en tendens til at køre efter tilbud, vi køber ind i mængder fordi der er rabat på køb ved flere ting, nogle tager sågar til udlandet for at købe ind, men når vi så falder og et fantastisk tilbud, som fx IP-telefoni, så stiger skepsisen. Det er klart, at de andre tilfælde er standardvarer, men når man kigger på hvor ufortrødent vi fx skifter mobiludbydere (238.000 porteringer alene i 1. ½-år af 2007 det er 1304 mobilnummerporteringer om dagen), så synes jeg det er pudsigt, at vi er så knyttet til fastnettelefonen.
Jeg har ved yderligere studier kunne finde nogle tal hos SKAT for betalt telefon i indkomståret 2007 fra begyndelsen af 2008. Her fremgår det at 180.590 personer har oplyst, at de har fri telefon i indkomståret 2007.
Hvis vi trækker disse personer fra tallet jeg fremkom med ovenfor, så er det potentielle marked: 1.375.379 personer, og det er vel også en slags tal, selvom det er en lidt pudsig måde at regne det potentielle marked ud på. Så jeg vil kaste bolden tilbage og sige, at det giver råderum for mange (ja end dog rigtig mange) nye IP-telefoni abonnenter
Citat: “Men der ér meget uvidenhed. Fx er der mange af de mennesker der har et isdn-telefonabonnement, der ikke er klar over at ved strømsvigt, kan de ikke ringe 112 (eller noget som helst andet).”
I så tilfælde er der sket en konfigurationsfejl.
Ledningen fra centralen kan strømforsyne 1 telefonapparat, der skal konfigureres til at kunne benytte “nødstrømmen”.
Muligvis i “degraded mode”, så f.ex. højttaler og displaybelysning er sparet væk, men der skal ihvertfald kunne ringes.
Leif
Ok, så er det mig der er uvidende (og min nabos isdn, der er fejlkonfigureret). Jeg kender kun til isdn på anden hånd. og bøjer mig gerne for kendsgerninger.