Debitel IP, som for kort tid siden skiftede navn til Callme-IP har for nyligt solgt deres kundebase til Bolig:net. Kunderne overdrages pr. den 30. juni 2008.
Bolig:net er en lidt sjov størrelse i forhold til stand-alone IP-telefoni, da de umiddelbart har fokus på installation af bredbånd til boligforeninger som vi kender det fra fx. ComX og Dansk Bredbånd.
De tidligere Callme-IP kunder kan se frem til ikke længere at være begrænset af et maks på 1.000 minutter om måneden for opkald til fastnet, og der vil ikke opkræves opkaldsafgift på opkaldsforsøg. Bolig:net gør produktet mere gennemskueligt, og det kan kun tilskyndes herfra. Disse ting er nu rettet i prisguiden.
Hvis du er snart tidligere Callme-IP kunde, så kunne det være interessant at høre om dine oplevelser i forbindelse med skiftet.
Tak til Paw Larsen for tippet.
