Jajah har lavet et Firefox plugin, som kan bruges til at ringe via den almindelige telefon til mennesker over hele kloden til billige penge.
Det eneste man skal gøre er:
- Hent plugin her.
- Når der er et telefonnummer på en side får man muligheden for at ringe op til nummeret. Man kan også anvende den boks der kommer ved siden af søgemaskineboksen øverst til højre i Firefox.
- Man klikker ring, og ens egen telefon begynder at ringe, man tager sin telefon, og herefter etableres forbindelsen til den man har ringet op til.
Det er et meget sjovt lille plugin med regulær click2call funktionalitet. Dette plugin giver folk, der endnu ikke er kommet på VoIP-vognen, mulighed for at ringe billigt til fjerne destinationer.
Jeg synes dog dette plugin er lidt rodet sat op, og det integrerer ikke særlig godt med Firefox browserens udseende. Men det giver mulighed for at ringe billigt uden at anvende headset osv.