Vi har tidligere diskuteret Google og deres kamp for verdensdominans. Nu er de gået ind i browserkrigen, der ellers har været lukke lige siden Internet Explorer smadrede Netscape Navigator. Google har nemlig udgivet deres egen browser, Chrome. Her kommer mit føste indtryk af den nye dreng i klassen.
Chrome er, som så meget andet fra Google, dejligt simpel at bruge uden alt for meget omsvøb. Det er også en dejligt hurtig browser, der virker simpel at bruge og meget lettere end især Microsoft Internet Explorer, men umiddelbart er Chrome også hurtigere end Mozilla Firefox.
Chrome har en lækker detalje når man åbner et nyt, tomt faneblad. Den viser nogle af de websteder man senest har besøgt. Det ser lækkert ud og er sikkert meget brugbart. Og er man ikke interesseret i at andre kigger med (julegaver, andre hemmeligheder), så kan man åbne et ‘inkognito-vindue’. Det betyder at Chrome ikke gemmer information om hvor man browser hen. Det er en rigtigt god idé, men pga. Googles betingelser for brug, er jeg lidt usikker på graden af inkognitostatussen.
Umiddelbart savner jeg mine firefox-plugins, og har ikke kunnet finde en løsning på hvad jeg gør i stedet, om der er muligheder for noget lignende. For skal jeg bruge Chrome til daglig, så skal der altså være flere funktioner end jeg kan se nu.
Det ser ud til at man ikke lige kan installere fx Java, men det kan være mig der ikke kan få det til at virke. Det giver bøvl med netbank mm. og det er irriterende.
Og én ting mere, hvis jeg skal bruge Chrome til andet end lige at se hvad der sker på browserfronten, så skal Google ændre deres betingelser.
Intet er dit eget
Denne korte nyhed er skrevet i Chrome. Derfor er den nu Googles ejendom. For det skriver man nemlig under på, når man installerer Chrome. Den engelske ordlyd er denne:
11.1 You retain copyright and any other rights you already hold in Content which you submit, post or display on or through, the Services. By submitting, posting or displaying the content you give Google a perpetual, irrevocable, worldwide, royalty-free, and non-exclusive license to reproduce, adapt, modify, translate, publish, publicly perform, publicly display and distribute any Content which you submit, post or display on or through, the Services. This license is for the sole purpose of enabling Google to display, distribute and promote the Services and may be revoked for certain Services as defined in the Additional Terms of those Services.
11.2 You agree that this license includes a right for Google to make such Content available to other companies, organizations or individuals with whom Google has relationships for the provision of syndicated services, and to use such Content in connection with the provision of those services.
11.3 You understand that Google, in performing the required technical steps to provide the Services to our users, may (a) transmit or distribute your Content over various public networks and in various media; and (b) make such changes to your Content as are necessary to conform and adapt that Content to the technical requirements of connecting networks, devices, services or media. You agree that this license shall permit Google to take these actions.
11.4 You confirm and warrant to Google that you have all the rights, power and authority necessary to grant the above license.
Kig lige på denne del igen:
you give Google a perpetual, irrevocable, worldwide, royalty-free, and non-exclusive license to reproduce, adapt, modify, translate, publish, publicly perform, publicly display and distribute any Content which you submit, post or display on or through, the Services.
Ved at installere Chrome får Google en permanent, uigenkaldelig, verdensomspændende og gratis adgang til at gøre ved dine frembringelser hvad de vil. Det er alligevel noget. Ikke fordi jeg som sådan er en alt for varm tilhænger af copyright og den måde denne ret håndhæves, men fordi jeg ikke er sikker på hvor meget Google mener, når de siger ‘submit’. Det kan sagtens betyde at hvis jeg chatter med én eller anden eller sender email via Chrome, så er alle mine chats og personlige udgydelser principielt Googles. Den tvivl vil jeg ikke leve med, så jeg holder mig til Firefox.
Jo det er
Brugerne har været rasende og derfor er alt det jeg citerede ovenfor nu ændret til dette:
11.1 You retain copyright and any other rights you already hold in Content which you submit, post or display on or through, the Services.
For en ordens skyld, vil jeg nu afinstallere og installere Chrome igen. Jeg har jo principielt sagt ja til den øverste version.
Godt gået Google
Ikke overraskende har Google leveret et lækkert produkt. Det er værd at prøve.


Jeg installerede Chrome så hurtigt, at jeg ikke nåede at læse hverken deres betingelser eller overveje om hvad jeg nu gav dem af information om mig.
Jeg må sige at jeg er meget imponeret af browseren. Dens hastighed er fantastisk, og den har en meget rent og intuitiv brugergrænseflade. Min anke (ud over hvad Karsten fx. skriver om muligheden for plugins) går mest på at jeg fx. ikke kan se en sides titel (altså det som man kan se i toppen af “de gamle” browsere
Chrome fik også en hård medfart i deres betingelser, da de skrev at man ved at acceptere afgav alle former for rettigheder til materiale produceret med browseren til Google. Der kom gang i tasterne på den gangske klode, og Google har netop skrevet dette på deres officielle blog, der må være én hos Google som har røde ører.
Men herfra er browseren godkendt, og jeg glæder mig til den kommer til Linux, men for nuværende bruger jeg den flittigt på min Vista maskine og på arbejdet.
Jeg installerede den også på min lille Asus 701, og efter et par opslag på nogle franske sider, bragede den ned og frøs hele maskinen.
Da det skete igen et par minutter senere efter genstart, fjernede jeg den, da jeg åbenbart ikke er den eneste der oplever alvorlige fejl med browseren.
Rent sikkerhedsmæssigt er der også problemer, så måske man skal vente på en opdateret version.
Det irriterede mig, at jeg ikke fik mulighed for at vælge, hvor browseren skulle installeres.
Mon ikke vi er de mere eller mindre villige ofre for Googles betapolitik? Det er helt klart at når de sender betaer på gaden, så er der masser af ting at komme efter. Det man kan frygte, er at hvis Chrome skal opfylde alle fornuftige sikkerhedskrav, kan det være at den mister noget af farten.
Jeg har ikke oplevet de store problemer, men jeg har da oplevet at så stoppede en plug-in lige pludselig og at jeg var nødt til at genstarte computeren for at få internetadgang igen.
Noget af min egen og Thomas’ kritik er problematisk ift. den grundlæggende tanke med Chrome, nemlig at man ikke skal mærke at man er på nettet eller at man bruger en browser, for kan man se sidetitler og har man alle sine plugins, så begynder tyngden nok at indfinde sig.
Og den der omklamring der ligger i at Google mener at vide bedre end den enkelte bruger hvor vedkommendes programmer skal installeres er meget irriterende.
Hvad er det mere specifikt? For der er jo ingen tvivl om at alle browsere har huller, det gælder både Explorer, Ildræven og alle de andre.
Jeg har faktisk ikke oplevet ustabilitet med Chrome endnu, den har kørt stabilt og hurtigt. Man skal huske at der kræves Service Pack 2 til XP, for at den kører ordentligt.
Jeg er enig i at det er underligt at jeg ikke blev spurgt hvor den skulle installeres, men på den anden side, så synes jeg også jeg er vant til det fra Linux (i hvert fald når jeg bruger synaptic).
Helt enig i betragtningerne om Linux! Det er da noget af det værste, jeg længe har prøvet! Prøv at installere en bluetooth-dongle på en Alexandros.
Måske Chromes ustabilitet skyldes, at jeg har anvendt den på en gammel processortype på min Asus Eee, der dog problemløst kører XP sp3.
Det kan også være, at http://www.gites-de-france.fr har nogle indbyggede problemer – for det var der den crashede i flere omgange.
Men altid forfriskende, når der kommer nye gratis tiltag. Dog gerne uden omklamring!
Jeg har lige testet dit website m. Chrome på Vista. Uden problemer, så det er ikke websitet eller Chrome i sig selv der giver nedbrud. Jeg klikkede på alt der rørte sig.
Min firewall rapporterede om at Chrome var ændret i dag og den nye version er 0.2.149.29, Den tidl. version har sikkerhedsfejl: http://politiken.dk/tjek/digitalt/computer/article564364.ece
Som Karsten skriver i overskriften, så vil Google have din sjæl, eller i hvert fald din adfærd på nettet.
Jeg faldt lige over en mulighed for at sætte en lille stopper for googles sult efter information med Unchrome
UnChrome og Iron set på newz.dk.
Tak for tippet, Herman, Jeg har installeret Iron, og eftersom den er bygget på Chrome, er den helt som Chrome, bare uden nogle af de meget kritiserede punkter.