Google Voice er nu åbent for alle

ForumForumsUdbydereGoogle Voice er nu åbent for alle

Tagged: 

This topic has 6 voices, contains 13 replies, and was last updated by  Thomas Clausen 288 dage ago.

Viewing 14 posts - 1 through 14 (of 14 total)
Author Posts
Author Posts
juni 22, 2010 at 22:27 #26113

Arne Bolen

Google har idag på sin officielle blog The Official Google Blog meddelt at Google Voice fra idag kl 10 Californisk tid er åbent for alle. Tidligere kunne man kun få en konto hvis man havde en invitation.

Google Voice er en dejlig service som virker meget godt med mange dejlige funktioner. Jeg har selv brugt Google Voice i flere år og jeg kan varmt anbefale servicen. En oversigt over en del interessante funktioner i Google Voice kan ses på:
http://www.google.com/googlevoice/about.html

Det er stadig gratis at have en konto hos Google Voice og opkald til amerikanske telefonnumre er også gratis. Opkald til danske fastnetnumre koster kun 2 cent (12 øre) per minut og det er ingen opkaldsafgift. Det koster også 2 cent per minut til de fleste stater i EU.

Når man opretter en Google Voice konto får man et "rigtigt" telefonnummer, det er hverken oprettelse- eller månedsafgift. Telefonnummeret kan også bruges til at sende og modtage SMS, noget som er meget praktisk. Indkommende SMS kan naturligvis videresendes til emailadressen.

Med Google Voice følger også en gratis voicemail. En praktisk funktion i voicemailen er Voicemail Transcripts, så man kan både lytte til og læse indkommende beskeder.

Den personlige Google Voice side har en meget god og praktisk brugerflade, som faktisk ligner Gmail meget. Fra sin personlige side kan man sende SMS så man slipper for at holde på med mobiltelefonen.

juni 23, 2010 at 09:00 #26114

Thomas Clausen

Det eneste problem er, at man tror det er åbent for alle, men så er det kun amerikanere og canadiere :(

juni 23, 2010 at 11:13 #26115

ht

Lige netop, jeg fik den her tekst da jeg prøvede:

Google Voice is not available in your country.
Thanks for visiting Google Voice. We're not yet open for users outside the US, but are planning to expand our service to additional countries in the future.

juni 26, 2010 at 11:52 #26116

Arne Bolen
Thomas Clausen skrev:
Det eneste problem er, at man tror det er åbent for alle, men så er det kun amerikanere og canadiere :(

Det er faktisk åbent for alle. Du skal blot sørge for at åbne kontoen med en nordamerikansk IP adresse, når kontoen vel er åbnet har du adgang fra din danske IP adresse eller fra hvilken anden IP adresse som helst i verden.

Søg på Google så får du vide hvordan du får en amerikansk IP adresse, du skal kun bruge IP adressen én gang når du åbner Google Voice kontoen. ;)

juni 26, 2010 at 14:00 #26117

Karsten Pedersen

@Arne Bolen: Det er desværre ikke rigtigt. Jeg åbnede en konto i oktober, men jeg var i USA, men bliver ikke logget ind fra min danske ip-adresse. Som det kan ses på billedet, kan jeg logge ind, men så ikke mere.

juni 26, 2010 at 17:33 #26118

Arne Bolen
Karsten Pedersen skrev:Jeg åbnede en konto i oktober, men jeg var i USA, men bliver ikke logget ind fra min danske ip-adresse. Som det kan ses på billedet, kan jeg logge ind, men så ikke mere.

Jeg kan uden problemer logge ind på min Google Voice konto fra danske IP adresser, uanset internetudbyder. Det virker også fra udenlandske (ikke amerikanske) IP adresser.

Når en amerikaner er på rejse udenfor Nordamerika forventer han at kunne have adgang til sin Google Voice konto overalt i verden, bl.a. for at kunne se modtagne SMS og voicemail. At nægte adgang til Google Voice kontoen blot fordi IP adressen ikke er fra USA/Canada ville være helt ulogisk. Det er derfor mærkeligt at du bliver afvist.

juni 26, 2010 at 19:57 #26119

Karsten Pedersen

Hvis det passer, at det kun er mig der ikke kan komme ind, kan alle vha. http://www.hidemyass.com/ komme på Google voice.

juni 26, 2010 at 22:31 #26120

Thomas Clausen

Jeg har godt nok ikke held med at oprette mig via en amerikansk ip-adresse :-(

Jeg kommer ligesom igennem til backenden, men når jeg så ikke længere er på proxyen, så får jeg den nedslående melding.

Jeg har også prøvet at fjerne alle cookies, men det førte bare til, at Google blev sur på mig, og bad mig slå cookies til :-)

juni 27, 2010 at 10:52 #26121

ht

Nu har jeg prøvet at skrive i min google-kontoopsætning at jeg bor i Arizona, men ud over at det ændrede pinden der viser hvor jeg bor korrekt på kortet og at jeg får den Amerikanske version af google søgemaskinen i stedet for den danske ændrede det (endnu) ikke googles mening mht. at kunne oprette sig. Jeg giver det nogle dage og prøver igen, men jeg har ikke de store forhåbninger.

september 1, 2010 at 15:14 #26122

djernaes

Hej,

Jeg så lige at i snakkede om Google Voice uden for USA og skrev lige ganske kort ned hvordan jeg har gjort.

http://www.djernaes.dk/martin/2010/09/01/google-voice-and-a-us-number

Martin

september 2, 2010 at 20:05 #26123

Karsten Pedersen

Martin, det var bare lige det jeg har ledt efter så længe. Nu er jeg på Google Voice inkl. nummer. :D

september 8, 2010 at 10:56 #26124

djernaes
Karsten Pedersen skrev:
Martin, det var bare lige det jeg har ledt efter så længe. Nu er jeg på Google Voice inkl. nummer. :D

Glad for at jeg kunne hjælpe.

august 5, 2011 at 21:21 #30885

Mobilius

Så er der åbnet for Danmark. Se: http://comon.dk/nyheder/nu-ma-danskerne-v-re-med-ring-fra-din-gmail-1.475003.html . I første omgang er det nok kun en trussel mod Skype.

august 5, 2011 at 21:35 #30886

Thomas Clausen

Mobilius skrev:

Så er der åbnet for Danmark. Se: http://comon.dk/nyheder/nu-ma-danskerne-v-re-med-ring-fra-din-gmail-1.475003.html . I første omgang er det nok kun en trussel mod Skype.

Jeg slog lige din nyhed med 5 min her :-) http://voipsnak.dk/30873/google-voice-nu-abent-for-alle-gmail-brugere

Viewing 14 posts - 1 through 14 (of 14 total)

You must be logged in to reply to this topic.