Yealink IP-telefoner mv.

Forum Fora Udstyr Yealink IP-telefoner mv.

Dette emne indeholder 5 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af  BBlaster 7 år, 3 måneder siden.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #29337


    Med disse billeder kunne det næsten ligne reklamer. Men indlægget her er et forsøg på at få debatteret, hvad der røre på sig indenfor IP-telefonien. Du er meget velkommen til at supplere med andet, som du mener er interessant.

    Kineserne har længe samlet IP-telefoner for utallige fabrikanter, men nu tager de vidst selv førertrøjen på. De er i hvert fald godt på vej.

    Kender du de kinesiske IP-telefoner Yealink?
    Hvis du gør, så ville det være skønt med kommentarer.

    Jeg købte for et par år siden noget udstyr hos VoIPon i England. Jeg havde nok her accepteret, at modtage nyhedsbreve fra dem. I hvert fald, så får jeg disse, en til to gange om måneden. Og jeg har ikke nænnet at afmelde mig – Det giver et billede af noget af det der rører på sig.

    For tiden er det disse Yealink telefoner, som er i fokus. Det kan fx være om firmware opdateringer og hvad det ændrer. Jeg tog så i dag en lidt nærmere kig på Yealink, altså bare på nettet. Man må sige, at de er billige og på visse områder er de helt i front med teknologien. Derfor kunne det også være interessant med praktisk erfaring.

    Mangler: Jeg tror ikke der er en tilstrækkelig dial plan til mit behov, hvor jeg gerne vil have kald til mobiltelefoner ud over min PORTech MV-370 med sin SIM-kort til GSM-nettet.

    Yealink SIP-T28P telefonen (billedet til venstre) kan registrere op mod 6 udbydere af IP-telefoni, men der er tilsyneladende ikke mulighed for at lave fail-over løsning. Nu er jeg måske også forvent med, hvad man kan med snom telefonen. Sammenlignet med den er Yealink noget skrabet i funktioner. Men det basale, det er der og så kan Yealink VP-2009P (billedet til højre) altså også køre video samtaler. Hvad snom ikke kan. – Videotelefoner er normalt dyre. Det kan man ikke sige at Yealink VP-2009P telefonen er.

    Man kan altid Google efter Yealink review, hvor man kan se bedømmelser, fx TCMnet – Bloggers – Yealink SIP-T28P Review, (billedet til venstre) men man finder ikke meget om Yealink endnu.

    Det var også interessant at sammenligne manualerne for Yealink VP2009P Video telefonen med Grandstream GXV3140 IP Multimedia Phone. Grandstream Video telefonen har næsten fået kuller fra de smarte mobiltelefoner.

    Grandstream Video telefonen kan fx køre IM med Yahoo, MSN og Google Talk, samt noget med Twitter og Facebook. Men, tilsyneladende kan den ikke køre IM video konference via disse. Hvilket burde være der, når den nu er nået så langt. Når den allerede er logget ind på disse IM steder og når den har hardwaren, så burde den jo næsten også kunne klare video samtalen. Det er jo ikke så let at chatte via telefonen. Men kan man på en mobil, så kan man vel også her (man kan fx tage en mus til hjælp).

    Jeg ved ikke om det fordrer noget specielt hos IP-telefoni udbyderen, at fungere som SIP VoIP service provider, at køre SIP opkald med Video, der ligger jo lidt mere codec snak i protokollen. Men mon ikke man kan? – Ved du det? – Ellers Grandstream tilbyder at man kan have en konto på deres Grandstream provisioning server (GAPS). Det er ikke SIP men noget proprietært, GAPSLITE. Men Grandstream GXV3140 kan altså også køre 'ægte' video opkald via almindelig SIP.

    Yealink video telefonen er en ægte SIP Video telefon, og kun det. Med video i op til 2 Mbit opløsning, hvilket lyder flot. Det kunne være interessant at prøve den, for at se styrke og mangler.

    Begge video telefoner, Yealink VP2009P og Grandstream GXV3140 har udtag til fjernsynet, PAL signalet. Her venter jeg ellers på, at nogen kommer med en mere smart løsning, fx med DLNA support. Når både video telefonen og fladskærmen er på nettet, så burde der næsten være en løsning, så videoen kan vises på fladskærmen. Det vises i film som sciencefiction og som fremtidsløsninger. Det kommer også, er jeg sikker på.

    Men der er også noget med video konferencer under opsejling imellem Logitech og Google TV: Datatid – Nu kan du selv komme på tv. Det er måske ikke, som vi ønsker. Derfor fik løsningen også nogle kommentarer på aovnet.dk Debat.

    Hos VoIPon koster Yealink VP-2009 IP Video Phone pt. £236.90 – £245.70. Seneste model snom 870 IP Phone koster pt. £283.80 – £294.80 – Snom har også billigere IP-telefoner. Hos VoIPon koster Grandstream GXV3140 IP Multimedia Phone pt. £178.75 – £185.71. Grandstream er billigst. Jeg ved ikke hvorfor – men jeg tror nok mere på Yealink. Måske fordi jeg for år tilbage har prøvet Grandstream HT-bokse og BT-102 IP-telefonen.

    Det blev kun til at kigge via nettet :)

    mvh / Herman

    Links relateret:
    Debatindlæg – Hvor bliver video-telefonien af
    Voip-Info.org – Video in Asterisk
    Voip-Info.org – VOIP Phones
    Voip-Info.org – SIP Video Phones
    atl telecom IP400
    Tandberg – SIP Video telefonen E20
    AuPix – AP-100 Videophone
    Leadtek – AMOR 8A10 Video telefon
    Leadtek – XTP8886 Video telefon
    OjoVision – Digital Video Phone – til egne kunder – skulle være solgt til Leadtek
    Wooksung Electronics Korea – flere modeller, men kun salg til forhandlere

  • #29338
    hermanR skrev:
    Men indlægget her er et forsøg på at få debatteret, hvad der røre på sig indenfor IP-telefonien. Du er meget velkommen til at supplere med andet, som du mener er interessant.

    Det er altid spændende at kigge lidt i krystalkuglen, for at regne på hvad der kommer til at ske fremover. Jeg tror at vi vil se færre innovationer på hardware-fronten, hvorimod jeg spår at flere producenter (og udbydere) vil begynde at drage nytte af API'er eller bare muligheder.

    Virksomhederne har jo gjort det i årevis, haft en tæt integration til mellem deres CRM og telefoni, men det er vel ikke stort anderledes for os almindelige privatpersoner? Hvorfor ikke synkronisere dem som ringer ind i min kontakter på nettet (Google Contacts i mit tilfælde). Så kunne man også synkronisere videre med Picasa, Flickr eller billeder på Facebook. Det kunne også være mere "poppet" og være en integration af status på Facebook, Foursquare tjek ind (og det kan man også på Facebook nu), Twitter, LinkedIn og lignende initiativer.

    Så når jeg tror at hardware kommer til at være mindre i fokus, så er det selvfølgelig under den forudsætning, at den indeholder det der skal til, for at kunne drage nytte af alle de forskellige muligheder der foreligger.

  • #29339

    Jeg efterlyste om udbydernes SIP server løsning understøtter video codec 'forhandling' i protokollen.
    Hvis to brugere med video telefoner ringer til hinanden, kan de så bruge det?
    Har du praktiske erfaringer her, så ville det være skønt med en kommentar.

    Mens jeg kørte hos Musimi havde jeg også prøvet lidt af hvert af SoftPhones, men jeg kan ærlig talt ikke huske, om jeg nogensinde fik testet en videosamtale. Jeg søgte derfor lidt i Musimi forummet; mindst en bruger her har med succes kørt med video samtale med opkobling via Musimi, med eyeBeam SoftPhone. Så vi må formode, at det virker med Iptel SER SIP server. Men virker det også med Astrisk, med en standard installation i dag?

  • #29340

    BBlaster
    Deltager

    Jeg er i besiddelse af begge Yealink du viser billed af og jeg må sige at jeg er skuffet.. Udfra spec. burde Yealinks telefoner kunne en masse.. Video telefonen har HD voice, kæmpe skærm osv. Men altsammen er bare ikke godt nok.. Jeg har stadig ikke forstået hvorfor der skal være en mediaplayer i alle deres telefoner.. Eller en valuta beregner ?

    Det er ligesom Grandstream, de skal kunne alt og intet af det virker 100%

    Som alle andre kineser produkter virker det hele bare ikke godt nok.

    Men det jo nemt nok at tage nej kasketten på :) Hvis du har lyst må du gerne låne dem så du selv kan bedømme dem.

    Du kan bare sende mig en PM hvis det er.

    Har også snom m9 hvis du vil teste.

    //Jonas

  • #29341
    Hvis du har lyst må du gerne låne dem så du selv kan bedømme dem.

    Nej – Det behøver jeg ikke så – men det var rigtig skønt med en melding.

    De er flotte på papiret – intentionerne er der måske også – men åbenbart bras, indtil videre :)

    Det var ellers disse Wooksung Electronics Korea jeg var mest skeptisk overfor. De minder mig om noget vi i et par år så fra Frankrig, hvor alt så forsvandt fra nettet igen.

    Men kan du få video samtaler igennem via din udbyder af IP-telefoni? Hvis ja, hvem er det?

    Tak / Herman

  • #29342

    BBlaster
    Deltager

    Hej

    Ja jeg kan godt få video igennem :)

    Men det er fordi jeg arbejder i selskabet.

    Vores kunder har ikke mulighed for videotelefoni medmindre vi tillader det på deres bruger.

    //Jonas

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.