Kategoriarkiv: Off-Topic

Vi er nogle teknologi-nørder, og vores interesse strækker sig langt ud over IP-telefoni, derfor er dette område vores frirum til at skrive om alt muligt andet :-)

Musik over internet min, din eller alles?

Min

musik er for længst bleve lagt på mine netværksdiske og alle cd’erne lagt i en kasse, der ligger på loftet. Derfor har jeg brug for at styre hvordan vi hører musik i familjen. Det gør vi mest pr. computer. Og man har tidligere kunnet læse om min søgen efter en god musikløsning, herunder musikservere der kræver internetadgang til brugernes computere. Dem tør jeg ikke bruge. Så fandt jeg Mediamaster, men de har lukket og slukket, så jeg har ledt med lys og lygte efter noget nyt og brugbart til at lede musikken rundt i huset. Der er nogle kommercielle tjenester der knytter sig til Squeezebox, og jeg har prøvet et par af dem, men de har ikke helt levet op til den brugervenlighed som Mediamaster tilbød. Og så er nogle af dem lidt halvdyre og derfor har jeg tøvet med at lægge min musik over på deres servere.

Det der var så godt ved Mediamaster, var at man kunne logge ind alle mulige steder fra. Også fra kontoret. Derfor er almindelige medieafspillere som fx Windows Media Player ikke så interessante.

Ingen af min to netværksdiske kan umiddelbart fungere som webservere som kan ses via internet.

medieafspillere-06Derfor blev jeg meget interesseret da jeg, under endnu én af mine mange søgninger, faldt over Sockso. Det er et interessant program der er skrevet i Java og kan køre på Windows, Mac og Linux. I den daglige omgang med Sockso, vil man ikke se meget til programfladen, for den kan man, ideelt set, nøjes med at bruge til opsætningen, én gang for alle. Det rigtigt smarte ved Sockso er at det styres via browseren. Det betyder at det er let at gå til og at alle computere i husstanden kan se de lydfiler man har liggende (også selvom de fx skulle ligge på flere computere). Når man klikker på at nummer for at få afspillet det, henter Sockso albumgrafik via Amazon. Det giver nogle sjove billeder for især danske musikere, men det kan man rette op på manuelt, hvis man selv har grafikken liggende på computeren.

Desværre har Sockso nogle problemer. Det største er at det bruger en hel masse båndbredde og derfor er meget følsomt overfor andre netaktiviteter. Det betyder at musikken hakker meget i det. Dermed er Sockso ubrugelig, når det kommer til stykket. Dertil kommer at hvor enheder på det kablede netværk let går på Socksos lokale webadresse, så gør bærbare enheder det ikke. De skal over internet. Det er ikke alene en tung genvej, der er også mere end Sockso kan håndtere, for over internet, bliver der mange flere hak i lyden.

Så jeg gik i gang med at lede. Søger man på “media server” i Google kommer der en masse resultater op. Og så er det bare at sortere ;)

Subsonic
Subsonic

Der er en del servere som ikke kan håndtere netværksdrev. Dem kan jeg ikke bruge, men der er helt sikkert noget at komme efter for andre. Det er fx Google Media Server og Subsonic Music Streamer. Ingen af de to kan håndtere netværksdrev. Det betyder at de for mit vedkommende er ude. Og selvom Googles bud umiddelbart ser elegant ud, så er der krav om at man installerer Google Desktop, for serveren er en widget, og så er det så som så med elegancen, for så kommer man til at bruge mere plads på computeren end serveren i sig selv bruger. Subsonic ligner Sockso en del, med en brugeflade i browseren.

Googles bud
Googles bud

Der er også andre ambitiøse serverløsninger. De kan alle nås over internet, men har også alle den svaghed at de er temmeligt komplicerede at anvende. Socksos og Subsonics løsning med en simpel webside er for mig at se helt genial, men det kræver altså at den virker. Jinzora er også en webserverløsning. Den kræver at man installerer en apacheserver, men det er ikke klar hvilken version (subsonic installerer sin egen, og så er man sikker på at den kan bruges til formålet). Jeg har prøvet med flere forskellige. Nogle stoppede allerede i konfigurationen af databasen, mens andre kom hele vejen igennem. Ingen kom til at virke. At dømme efter indlæggene på de relaterede fora, er jeg ikke den eneste der har givet op, men tag ikke mit ord for det. Prøv selv. Der er masser af begejstrede brugere, og en af grundende til at jeg gav op, var også at løsningen er mere ambitiøs end jeg egentlig var interesseret i.

Din

Spotify
Spotify

musik ejes af andre. Det sørger ophavsrettighedslovene for. Der er masser af muligheder der koster penge og som tilbyder muligheder for fx at abonnere på musik på internet. Meget få af dem må bruges i Danmark, hvor YouSees ‘Play’ dominerer markedet. Det er rigtigt ærgeligt, for for mig at se er en streaming service meget bedre end fx at have masser af filer liggende på sin egen computer. Musik drejer sig for mig om tilgængelighed, ikke om ejerskab. Et rigtigt godt bud på en streaming service er Spotify, der giver adgang til en stor mængde musik, som både kan streames og købes. Man kan også købe sig til en lidt bedre service, men grundlæggende er Spotify en gratis, og lovlig, service. Men ikke i Danmark. Det er naturligvis muligt at snyde Spotify, og så vil man kunne konstatere at der er tale om en fatastisk velsmurt maskine, der, uden hak eller lignende, bare streamer musik ud i højttalerne. Det er meget godt klaret, når Sockso ikke kan klare at sende musik otte meter uden at snuble i netværket.

Alles

internetforbindelser giver mange måder at få adgang til musik på, og mit indlæg her, ville ikke være komplet, hvis jeg ikke kiggede lidt på de mange muligheder der er for at dele musik over internettet. Der er først og fremmest tjenester som Youtube og MySpace. Begge kan samarbejde med web 2.0-tjenester som fx Facebook. Dernæst er der fildelingssteder og -programmer. De sidste giver normalt ikke mulighed for at streame medier, men i stedet for at hente mediefiler (dog er Janus Friis’  Joost en streamende p2p-service (og Janus har vist givet op)). Youtube er et helt fantastisk medie til at distribuere musik og video på, mens Facebook er en imponerende effektiv måde at gøre andre opmærksomme på det man har fundet på Youtube. Der har været lidt diskussioner om ophavsretlige krænkelser i forbindelse med Youtube, men efterhånden har de fleste vist fundet ud af at det ikke er helt dumt med et sted at vise sig frem. Det understreger historien om Monty Pythons succes i hvert fald.

Fizy.com
Fizy.com

Al musik i verden ser ud til at kunne findes på Fizy.com som er en søgemaskine der finder musikvideoer. Opretter man sig som bruger, kan man oprette afspilningslister. Det er helt gratis og fungerer fint. Også Grooveshark har rigtigt meget musik + en lækker flash-brugerflade.

En helt speciel tilgang er Vuze. Det er en kombineret mediestreamer (med fokus på video) og bittorrentklient. Den kan kun bruges til netværksafspillere som den kender i forvejen (fx XBox og PS3) og den kendte ikke min, så jeg kunne ikke bruge den. Den er ikke helt let at blive klog på og der er en reel fare for at man kommer til at lægge sine videofiler op til download uden selv at ville det, og så har vi balladen med copyright, gældsfængsel mm.

Jeg skal ikke opfordre til at man bryder loven om ophavsret (eller andre love), men jeg tror at dem der har rettighederne til musik og film, er ved at have forpasset en enestående mulighed for at tjene penge, mange penge på internetbaserede services. Hvor har jeg adgang til Youtube, men ikke til Spotify? Hvorfor er brugerne af p2p-programmer i større fare for at ryge i umådelig gæld, når brugerne af Youtube ikke er. Hvorfor er det ok at jeg optager en film på min hd-optager og ser den dagen efter, mens det ikke er det, hvis jeg glemmer at optage den og henter den på Pirate Bay? Hvis man søger på Michael Jackson på Youtube, får man 822.000 resultater, søger man på det samme på Torrentz.com, får man kun ca. 1500. Jeg ved godt at der  hele albums mm. på Torentz.com, men pointen er at jeg sikkert kan høre alle Michael Jacksons sange på Youtube på samme måde som jeg kan få fat i dem via fx p2p. Eftersom al min, og sikkert flere og fleres, musik ligger digitalt på en harddisk, er forskellen mellem at bruge computeren på den ene eller anden måde minimal. Og hvis der kommer flere programmer i stil med Vuze, der meget poleret (og uden de konstante reklamer for tvivlsomme barer og services, der kan findes på mange p2p-sites) tilbyder download og afspilning af filer på mange platforme, bliver denne forskel endnu mindre, og dermed bliver det sværere og sværere for brugerne at se forskel på om det de laver er tolereret (som i Youtubes tilfælde) eller om det ikke er det (som i p2p’s tilfælde).

Tjek også:

Der er så meget musik på internettet. Prøv fx  Deezer og Jiwa.fm

Og vinderen er …

Songbird
Songbird

Der er ingen vinder af min personlige søgen efter en letanvendelig musikstreamingsoftware. I stedet besluttede jeg at installere Songbird. Det er en gratis  musikafspiller, baseret på Mozillaprojektet, og den minder om så mange andre musikafspillere, men er ikke så tung at danse med som fx Windows Media Player og ikke så omklamrende som iTunes. Det er faktisk en slags browser, og den kan søge efter og spille musik fra internet. Man kan også bruge Songbird som butik, ligesom mange af Firefox’s plugins virker med Songbird. Songbird kan finde tekster og grafik som som mange af de andre services kan, og man kan endda købe musik via programmet.

Jeg har været forbi en del andre services og programmer på min vej frem mod Songbird. Kig på disse to websteder, for at se flere end det har været muligt at nævne her:

http://www.readwriteweb.com/archives/18_streaming_music_resources.php

http://lifehacker.com/tag/media-server/

For at søge på forskellige typer af musik, har jeg været lidt rundt omkring i genrerne. Jeg har søgt på streaming services på specifikke numre med danske og udenlandske bands og kunstnere som jeg har i min egen samling:

Kunstner Titel Deezer Jiwa Grooveshark Spotify Fizy
Aerosmith I Don’t Wanna Miss a Thing x x x x
TV-2 Der går min klasselærer x
Cornelis Vreeswijk Veronica x x
Cornelis Vreeswijk Veronica (hollandsk) x x x
Steve Forbert I’m in Love with You x x
Fix you Coldplay x x x x
Mew Introducing Palace Players x x
Nephew Police bells and church sirens x x
Polarkreis 18 Allein allein (Nephew remix) x x x x x
Metallica Nothing else Matters x x

2×5 gode grunde til (ikke) at bruge Facebook

Billede af Saracino
Billede af Saracino

Mens vi chattede den anden aften, kom det pludselig frem at mens Thomas har lukket sin profil, er Karsten en ivrig bruger af Facebook. Det er rigtigt interessant at netop vi to, der bruger alskens internetteknologi med stor glæde, har så forskellige tilgange til noget af den mest hypede sociale tjeneste, og derfor har vi stillet hinanden fem skarpe om Facebook.

1: Hvad er den største fordel/ulempe ved Facebook?

Karsten:
Den største fordel er at jeg har fået kontakt til venner som jeg eller ikke har set længe. Det har været rigtigt rart at genoptage kontakten og ligefrem mødes med nogle af dem jeg var venner med for mange år siden. Af ulemper er der faktisk mange. Fx kan man få ting og sager at vide om folk som egl ikke kommer en ved. Jeg finder det meget uheldigt at hvis en vens ven lægger billeder af den fælles ven op, så kan jeg se billederne, selvom jeg ikke er venner med den der lagde billederne op. Der er flere lignende ulemper og det er for mig at se noget værre rod.

Thomas:
Ligesom med sladderblade, så er der mange fordele ved Facebook. Man kan se og snage i andres liv, man kan få det hele på glittet papir. Man kan godte sig i andres ulykke, og man kan glæde sig ved at man selv endnu ikke er blevet afsløret i ikke at være en snus bedre end dem som står for skud. Men sladderbladene læser jeg heller ikke :-) Hvis man lever livet på “torvet”, så er man egentlig bare endnu en udsat hjemløs!?

2: Hvad er den største udfordring ved at bruge Facebook?

Karsten:
Det er at man skal jonglere med så mange roller. Der er familjekontakter, venne- og bekendtekontakter, og så er der også professionelle kontakter. Det betyder at der er ting man ikke kan gøre. Skal man tages seriøst af job- og fagkontakter, er det vigtigt at man holder én eller anden form for professionel facade. Men der er lidt ærgerligt, for så kan man ikke fjolle rundt med vennerne og skrive alt muligt pjat til dem.

Thomas:
Facebook er et maskebal for ekshibitionister. Vi er potentielt hele tiden afklædt og befinder os godt med det. Vi skal vedvarende kunne balancere mellem de roller vi har som menneske, og vi er hele tiden i risiko for at blive afsløret. Ydermere, så skal vi hele tiden forholde os til os selv (det vi laver) og til det andre laver. Hvis ikke vi laver noget interessant eller kommenterer på det andre laver, så glider vi ud i periferien af det “venskab”.

3: Kan man bruge Facebook seriøst?

Karsten:
Bestemt. Jeg har brugt den til at netværke i forbindelse med mit job, men jeg kan da godt se at jo flere quizzer à la hvilken person fra Paradise Hotel er du, jo mere taber jeg i troværdighed.

Thomas:
Helt sikkert og absolut ikke :-) I Facebook er der jo en sladderbladslogik, der altid vil forsøge at tage over. Når først man har indladt sig på fjæsen, så adopterer man også dets præmisser. Helheden er ikke bedre end summen af delene. Hvis ikke Facebook bliver brugt til det det er bedst til (afklædning), så bliver det uinteressant. Derfor mener jeg at man kan starte seriøst, men essensen i Facebook er udvanding. Og det er der man ender… Helt ude på det dybe vand. Man vil dog altid kunne bruge Facebook seriøst som annoncør. For det er jo nærmest det som Facebook er bygget til. Fortæl mig alt om dig, og jeg skal vise dig produkter som du har behov for! Det er et fantastisk medie til at målrette budskaber via

4: Hvad ser du som den vigtigste grund til ikke at bruge Facebook?

Karsten:
Det er sikkerheden. Den er yderst problematisk. Dernæst kommer problemerne med ejerskabet til de ting jeg lægger op. At det overhovedet har været sådan at de ting jeg lægger op har tilhørt Facebook og ikke mig.

Thomas:
Integritet

5: Hvad er fremtiden for Facebook?

Karsten:
Den er uvis. Facebook kæmper med en hel masse problemer ifm. privatlivskrænkelser, styring af information mv. Derudover er det helt klart min fornemmelse at Facebook lider under det faktum at det er lavet til langt færre brugere.

Thomas:
Facebook er lidt ligesom Microsoft (som jo også ejer en lille flig af Facebook). Det er blevet en integreret del af vores hverdag, og derfor er det svært at forestille sig hvordan man skulle klare sig uden. Alt den information man har afgivet er jo som et minde man holder fast ved, glædes ved og hygger sig med. Derfor vil det også være svært at dræbe denne mostodont. Men dø vil den, og så vil der komme en endnu mere triviel, let og selv iscenesættende teknologi, som vi vil omfavne som får uden at stille så meget som et enkelt kritisk spørgsmål som: Hvorfor!

Hvad synes du om Facebook? Er der noget vi har glemt? Er Thomas bare en sur gammel mokke? Og er Karsten bare jubelglad? Lad os høre hvor vi er helt galt afmarcheret…

Det tæmmede ledningshelvede

Vi kender vist alle bøvlet med masser af ledninger, kabler, strømforsyninger, forlængerledninger mm. Det er meget irriterende. Ikke bare fordi de roder og tiltrækker uanede mængder af nullermænd, men især fordi det gør det rigtigt svært at overskue hvad der går til hvad.

Den slags bliver ikke lettere, hvis man får digitalt tv ind gennem fællesantennen og internet ind via et kabelmodem, for hvor det er smart at tv-signalet kommer ind ad et stik i stuen, er det ikke givet at det er dér man vi have at internetsignalet kommer ind, men det gør det altså, når to teknologier skal kombineres på den måde.

Man kan godt få digitalt tv over fællesantennen. Det havde vi allerede i stuen, men vi vidste fra forsøg med at flytte digitalboksen til andre rum, at antennesignalet (endda forstærket) var for svagt til at bære et ordentligt digitalt signal til resten af huset, så enten skulle vi have nye kabler til hele huset eller bevare det analoge signal i hele huset. Og det sidste var vi (eller var det bare mig?) ikke interesserede i.

Her kommer internet, tv og telefon (hvis man har valgt det) ind i huset.
Her kommer internet, tv og telefon (hvis man har valgt det) ind i huset.

Problemet med to sæt ledninger løses ikke ved at få tv via fibernet. For der skal kabler til både tv og internet, men det man kan er at gentænke installationen, så den er optimeret til den nye situation og ikke til en situation, hvor der kun var fællesantenne. Og den lejlighed benyttede jeg mig af da jeg bestemte mig for at få fibernet. Der er jo ingen 100% rigtige løsninger på den slags, men jeg valgte at få fibernet ind i bryggerset og så fordele det derfra. Det giver nogle fordele og nogle ulemper. De vigtigste fordele er at nu kommer internet og tv ind et sted, hvor vi ikke ser det og fordeles derfra, og at det tv der kommer ind er digitalt. Ulemperne er at vi allerede har en, ganske vist analog, tv-infrastruktur, som nu skal erstattes og at vi skal have nye stik ind der hvor der allerede er stik.

Internet og tv kommer ind ad hvert sit stik. Der er også mulighed for telefoni via et tredje stik. Alle stikkene er helt alm. netværksstik og trafikken er ip-trafik, men trafikken på linjerne er rettet mod forskellige funktioner. Jeg har valgt telefoni fra, for det har jeg jo allerede. Dog er det sådan at hvis jeg vælger telefoni over fibernet, så vil det ikke tage af min internetbåndbredde. Det gør det, når jeg lader det køre gennem min Fritz!Box, men eftersom det ikke har været et problem ved båndbredder fra 4/1, vil 24/24 ikke være et problem. Men er man interesseret i den rene vare, skal man også vælge telefoni via en indholdsudbyder (man behøver ikke vælge den samme til tv, telefoni og internet).

Det kan sikkert gøres endnu mere ryddeligt, men dette er den orden jeg har fået i elektronikken. Alt dette rod var tidligere fordelt rundt om i huset. Nu er det oven på et skab i bryggerset.
Det kan sikkert gøres endnu mere ryddeligt, men dette er den orden jeg har fået i elektronikken. Alt dette rod var tidligere fordelt rundt om i huset. Nu er det oven på et skab i bryggerset.

Altså internet via ét stik. Det stik går pr. kabel til routeren og optager et lan-stik (sådan er det, når man bruger en Fritz!Box til andet end adsl-modem). Dermed er der tre tilbage. De to går til to netværksharddiske lige ved siden af routeren og det tredje går til en switch og derfra går der seks kabler videre til en patchbox, nummereret fra 1-10. De øvrige fire stik i pacthboksen er tv-signalet, der fordeles via et kabel til en anden switch.

Skematisk ser det sådan her ud:Skematisk oversigt

Den helt store ulempe ved de fleste former for digitalt tv er at man skal have en digitalboks til hvert tv. Det kommer vi heller ikke uden om. Og den slags koster. Belært af erfaringerne med YouSees digitale bokse, har vi valgt at leje fire bokse til vore fire fjernsyn i stedet for at købe, så er vi ikke nødt til at købet evt. nye bokse, men kan bare skifte ud når/hvis det bliver nødvendigt. Hos SmileContent er boksene alle HD-bokse, men det varierer. Man kan både få bokse med og uden harddiskoptager i. Også det varierer fra udbyder til udbyder.

Til at begynde med gik vi efter dem med det som vi mente var det bedste tv-udbud, men eftersom det gik i vasken, måtte vi finde det næstbedste. Det har altså ikke først og fremmest været prisen, vi har kigget på. Men regnestykker har vist at der ikke er den helt store forskel på de forskellige indholdsudbydere (heller ikke på prisen hos fællesantennen+internet og prisen for tv+internet over fibernet). Det betyder også at det samlet set er blevet dyrere for os, men i den højere pris er der altså en opgradering af den lokale infrastruktur der giver sig udslag i en meget højere tv-kvalitet i alle rum. Det samlede regnestykke ser sådan her ud:

  • Internet (24/24): 429 pr. måned
  • TV (den store standardpakke med ca. 45 kanaler): 269 pr. måned
  • Boksleje (4 bokse): 295 pr. måned
  • Samlet pr. måned: 993 kroner

Og det kan gøres billigere eller dyrere alt efter temperament. Denne pris er ca. 100 kroner højere end den jeg betalte tidligere med internet og tv over fællesantennen. Jeg har større båndbredde (over det dobbelte), men færre tv-programmer (flertallet af dem jeg havde over fællesantennen (YouSees kabeltv) så vi aldrig, så det er kun nominelt at vi havde flere). Skulle vi have lejet digitalbokse til fire fjernsyn, havde vi skullet betale noget mere, men over fællesantennen kan man kombinere alm antennesignal med digitalt signal og dermed nøjes med en boks og stadig se forskellige programmer på de forskellige tv samtidigt.

Efter ca. tre uger med tv og internet fra SmileContent er vi stadig tilfredse, min kones TV3-abstinenser er ved at fortage sig, internetforbindelsen fungerer upåklageligt (fx ingen problemer med ip-telefonien) og først og fremmest er vi sluppet af med en masse ledninger rundt om i huset. Det behøvede vi ikke fibernet for, men det blev anledningen.

Og smilet bliver bredere

ph

Min kone er ikke tilfreds. Hun kan ikke se Paradise Hotel mere. SmileContent som vi køber tv hos, tilbyder nemlig ikke Viasat og dermed ikke TV3.

Personligt er jeg lykkelig.

Det er der to grunde til:

1) Jeg har lidt mit hidtil største nederlag på gør-det-selv-fronten

2) Al tv i huset er digitalt og jeg har 24/24 Mbit internet i hele hytten

Gør det selv!

For ca. en uge siden smuttede jeg ud til en elektriker og købte i rå mængder netværkskabel, stik, stikdåser mm. så jeg kunne komme i gang med at trække ledninger til internet- og tv-stik i hele huset. En smal sag for en mand der engang har lavet op til flere netværkskabler, skulle man synes. Og det syntes altså jeg. Så jeg gik ufortrødent i gang med det første kabel. Det skulle trækkes fra bryggerset til soveværelset. De to rum er dem i huset der længst fra hinanden. Jeg trak kablet på loftet og terminerede det, så man kunne slutte netværksudstyr til, i den ene ende og med et stik, som gik ind i Fritz!Boxen i den anden. Det gik overraskende let, så jeg forbandt de to ender for at se hvor godt det virkede.

Det virkede slet ikke

korte-kabler
En eftermiddags arbejde med kablerne

Jeg tjekkede den ene ende. Det kunne se ud som om der var noget galt, så jeg klippede et lille stykke kabel af og satte stikket sammen igen.

Det virkede stadig ikke.

Jeg tjekkede den anden ende. Det kunne se ud som om der var noget galt, så jeg klippede et lille stykke kabel af og satte stikket sammen igen.

Det virkede stadig ikke.

Jeg tjekkede den ene ende. Det kunne se ud som om der var noget galt, så jeg klippede et lille stykke kabel af og satte stikket sammen igen.

Det virkede stadig ikke.

Jeg tjekkede den anden ende. Det kunne se ud som om der var noget galt, så jeg klippede et lille stykke kabel af og satte stikket sammen igen.

Den opmærksomme læser har sikkert draget den samme konklusion som jeg gjorde: Det gør kablet kortere og i løbet af nogle timer ville jeg få brug for at besøge elektrikeren igen, så jeg besluttede mig hurtigt, og stærkt tilskyndet af ovenstående kone, hvis vurdering af mine gør-det-selv-evner er noget mere realistisk end min egen, til at bestille en montør.

Montøren kommer

Sådan en montør er et irriterende menneske. Han fløjter og traller, mens han med en næsten arrogant, og helt bestemt drillende, lethed, gør det jeg ikke kan. Og han får monteret et velfungerende netværk på meget kortere tid end jeg ville kunne montere et delvist defekt ditto. Han gør det oven i købet uden at lægge sig ud med min kone eller skælde ud på børnene. Det kunne jeg ikke have klaret.

Montøren følger min plan og inden længe har jeg 5 stikdåser med hver to netværksstik fordelt ud over hele huset og et patchpanel i bryggerset. Og når jeg forbinder netværket med den omgivende verden, virker det med det samme. Dermed kan jeg sætte lidt mere fart på internetforbindelsen, for manglen på infrastruktur har gjort at jeg har sendt internet gennem en WDS-forbindelse mellem mine to Fritz!Boxe.

De to stik i stikdåserne har hhv. internet og TV (undtagen én der har internet i begge stik), og det betyder at jeg nu let kan forbinde digitalboksene fra SmileContent til fibernettet, så vi nu kan se digitalt tv der hvor vi har bestemt at det skal kunne lade sig gøre. Signalet fra SmileContent er en anelse bedre end det fra YouSee (det har jeg haft via fællesantennen) og det er hurtigere at skifte kanal. Der er et par HD-kanaler og mulighed for at leje film over boksene. Dette er meget lig YouSees løsning, bortset fra at YouSees boks spiller lidt bedre sammen med mit TV, fordi boks og TV er samme mærke.

Vedr. digitalt TV gennem forskellige udbydere, vil jeg gerne understrege at ingen løsninger ser ud til at være optimale. Det skal forstås på den måde at jeg allerede har oplevet et par nedbrud og genstarter af mine bokse (Motorola) fra SmileContent. Det var også en fast del af tilværelsen med YouSees bokse (især den første fra Sagem, men også den aktuelle fra Samsung). På den anden side er nedbrud ikke så hyppige at jeg ikke finder det umagen værd med en digitalboks.

At have fordelt stik rundt omkring i huset er en dejlig ting. Man slipper for massevis af synlige ledninger og det er skønt bare at sætte en ip-telefon i stikket og så opleve at det bare virker. Dertil kommer at netværket i huset virker mere stabilt nu, hvor det ikke længere er skruet sammen af en amatør (altså mig). De professionelle kan altså noget som vi alm. dødelige ikke kan.

Så jeg er lykkelig

Og mon ikke min kone kommer sig over tabet af Paradise Hotel. Ellers kan vi jo gå tilbage til Dansk Bredbånd.

Internetvrede – nu med et smil

Mod alle odds

Der var en gang hvor jeg trorede at jeg aldrig ville få glæde af min nye smarte fibernetforbindelse.smile-1

Den tid er, til min store lettelse, tilsyneladende forbi nu, for nu har jeg en 24/24 Mbit forbindelse fra en udbyder der hedder Smile Content. Jeg har testet intensivt i to dage nu, og det ser ud som om jeg får den båndbredde jeg skal have og at den noget banale ting som jeg havde problemer med tidligere (læs her og her) ikke gør sig gældende hos Smile. Den skarpsindige læser har bemærket at jeg ikke valgte den helt store båndbredde på 50/50 (det hedder 48/48 hos Smile), men nøjedes med 24/24. Grunden til det er ganske enkelt at jeg ikke lige kunne se hvad jeg skulle bruge al den båndbredde til og at man altid kan opgradere sin forbindelse, så skulle behovet vise sig, er jeg på Smiles 48/48-tilbud, men indtil videre har jeg bestemt at 24/24 er nok for mig.

Meget let at sætte op

Det har været let at komme i forbindelse med Smiles support. Det var meget venlige, men havde ikke noget svar på mit spørgsmål om de låste sig fast på MAC-adressen som fx Dansk Kabeltv og YouSee. Det ville nemlig betyde at jeg efter at have oprettet mig som bruger, ville være nødt til at vente lidt før Smile havde opdaget at jeg havde byttet min computer ud med min router. Der var en god grund til at Anja i supporten ikke havde et svar til mig. Smile låser nemlig ikke deres service til MAC-adresser. Derfor foregik tilslutningen af min router, Fritz!Box 7140, også ganske smertefrit: Alt det trådløse hoppede glad på igen, så min printer og min Squeezebox var de første der virkede. Med de andre ting tog det lidt længere tid, fordi fibernettet kommer ind i huset et andet sted end min hidtidige forbindelse fra Dansk Kabeltv.

Fortsættelse følger

Jeg har delt min bestilling op denne gang, for sidst virkede det som om Dansk Bredbånd var lidt overraskede over at jeg både bestilte bredbånd og tv på samme tid, så jeg tænkte at jeg ville skåne de sikkert travle mennesker hos Smile for en lignende traumatisk oplevelse, men planen er at vi også skal have tv fra Smile. Det fortæller jeg om senere. Lige nu er jeg bare superglad fordi det virker.

Internetradio

Jeg har i min indsats for at gøre mit hjem mere digitalt investeret i en Logitech Squeezebox. Man kan sige at det ikke er andet end internetalderens svar på radioen. Men det er på samme tid meget rammende og helt forkert, for der er så meget man kan med sådan en internetradio at det ikke mere er en radio.squeezebox

Der findes mange forskellige bud på en internetradio, men jeg skriver altså om Squeezeboxen, fordi det var sådan én jeg købte. Mange af principperne er givet de samme for andre lignende produkter, men de specifikke løsninger vil være anderledes.

Forskellen til en almindelig radio (og til en dab-radio) er at internetradioen henter sine signaler via internet. Det er det der er styrken. Og svagheden, for det er meget lettere at betjene en alm. radio. Til gengæld kan internetradioen meget mere.

Min model er trådløs, og når man tænder for den begynder den at lede efter et netværk, det findes man jeg indtaster kodeordet vha. fjernbetjeningen. Det foregår ganske let, men er sikkert forskelligt fra mærke til mærke.

Det der er hele idéen med en internetradio er at der findes nye måder at høre radio på og at en almindelig FM- eller DAB-model ikke kan bruges til det.

Myriader af stationer

For det første er der efterhånden rigtigt mange radiostationer der er ligeglade med tildeling af frekvenser. Det er nemlig ikke nødvendigt mere, så længe man kan finde interesserede lyttere via internet. De fleste modeller kan konfigureres både manuelt og via internet. Squeezeboxen har grundlæggende to måder en lokal og en global. Den lokale går ud på at man installerer et serverprogram, der konfigureres via browseren, på sin egen computer og dermed får adgang til internettet og alle resurser på det lokale net. Dvs. at man kan høre radio og sin egen musiksamling på Squeezeboxen. Det er rigtigt smart og en god måde at få al den digitaliserede musik ud i rummene og væk fra harddisken, men betyder at man skal have computeren tændt for at høre noget, og det er ikke altid man gider tænde for dén bare for at skulle høre radioavis eller vejrudsigt. Derfor kan man lade radioen selv gå på nettet. For at det skal kunne virke, skal man oprette en profil hos Squeeze Network, hvorfra man konfigurerer stationer, programmer osv. Dertil kommer at der er en del forskellige services (se linkene herunder) der hjælper med til at styre hvilke stationer man har i sin radio og som man kan navigere hen til med sin fjernbetjening (eller med knapper på apparatet).

Og så kan man lytte til de mærkværdigste stationer med musik, snak og hvad ved jeg. Der er religiøse stationer i alle afskygninger, nyheder, musik, musik og mærkelig musik. Så der er nok for alle. Se her et uddrag af Live365’s genreliste for begyndelsesbogstavet T:

live365-radio

  • Spiritual
  • Spoken Word
  • Sports
  • Surf
  • Swing
  • Symphony
  • Talk
  • Tamil
  • Tango
  • Techno
  • Teen Pop
  • Tejano
  • Top 40

Og er der ikke noget for dig, kan du jo bare lave din egen radiostation, ligesom dén gruppe mennesker der mente at DR’s P1 er blevet for udvandet og poppet og derfor oprettede Den anden Radio. Det er altså snakkeradio der vil noget. P1 i meget klassisk aftapning, så er du advaret!

Du bestemmer selv tiden

For mig at se, er det mest interessante aspekt af en internetradio at den kan afspille podcasts. På den måde er man slet ikke begrænset af tid og behøver ikke at høre en udsendelse på det tidspunkt hvor radiostationen sender den ud, nej man kan vente og lytte til udsendelsen, når det passer én selv. En podcastet udsendelse kan sættes på pause og man kan spole i den, og dermed har man en helt anden kontrol over de udsendelser man hører. DR har efterhånden temmeligt mange podcasts: http://dr.dk/Podcast/A-G.htm. Der er også nogle programmer der ligger som vidoeocasts, men her kan en radio altså ikke være med.

Radio, nu med lysavis

Min Squeezebox Classic kan indstilles til at vise RSS-feeds fra flere forskellige websteder. Det er en rigtigt god ting og en fin udnyttelse af at radioen er internetopkoblet. Men der er kun en kort linje til at vise tekst i, så det er ikke alle feeds der kan bruges. Jeg prøvede at sætte den op til at hente feeds fra voipsnak, men det duede slet ikke, for mange af indlæggene indeholder så meget tekst at man ikke kan holde koncentrationen. Til korte overskrifter er det fint, men komplekse tekster kræver for meget opmærksomheden. Overskrifterne her fra Voipbloggen er fine, men vi er jo ikke noget decideret nyhedssite, så jeg nøjes med RSS fra DR, Politiken, Berlingske, JP osv.

Links:

Classical.com

Deezer

Live365

Hi-Fi-klubben

Internetvrede

For at være sikker på at jeg kunne få fat på Dansk Bredbånd, skrev jeg til deres support. Det første brev sendte jeg inden jeg fik telefonisk kontakt og det kan I se her:

Hej,
jeg kom på fibernet i torsdags og ville nu prøve at sætte det op med router mv., men jeg kan ikke få det til at virke. Routeren melder at den har forbindelse, men computerne får kun forbindelse til fibernetportalen, hvor jeg kan konstatere at mine valg og indstiller er korrekt noteret, men jeg får ikke fat i internettet overhovedet. Mine computere har Vista, XP og Ubuntu Linux.

Hvad kan jeg gøre?

Karsten

Hej Karsten
Tak for din henvendelse.
Hvis du får adgang til fibernet portalen fra SEAS betyder dette at dit internet ikke er fuldt aktiveret. Derved kommer din pc online gennem routeren, men denne er ikke i stand til at komme videre end portalen.
Har du på nuværende tidspunkt fået fuld adgang til internettet?

Med venlig hilsen / best regards
C. R.

Jeg svarede henholdende og gik i gang med at teste:

Nej, men jeg har heller ikke prøvet siden sidst. Den dag (jeg troede) jeg blev aktiveret, var der fin hul igennem med den computer jeg brugte til det, men jeg prøver igen og melder tilbage.

Karsten
Efter at have talt med Dansk Bredbånd (som sagde at fejlen lå hos SEAS-NVE) og SEAS-NVE (som sagde at fejlen lå hos Dansk Bredbånd). Blev jeg en anelse mismodig og skrev igen til supporten:
Jeg har stadig ikke forbindelse til internet. Jeg er meget utilfreds og kan ikke forstå at det ikke kan virke. Det er ikke til at komme i forbindelse med telefonsupporten. Hvis man kommer igennem, siger de at det er et SEAS-NVE-problem. De siger at det er jeres problem.

Der er hul igennem til fibernetportalen, men ikke til internet. Det må I sørge for kommer i orden.
Karsten Pedersen
Nu jeg var i gang, skrev jeg til SEAS-NVE
Jeg kan ikke forstå at jeg ikke kan komme på internet med min nye fibernetforbindelse. Jeg er helt klar over at jeg skal kontakte udbyderen som i dette tilfælde er Dansk Bredbånd (som I er medejere af), men dem kan man ikke komme i kontakt med, for der er så lang ventetid på deres support at det ikke er til at få fat i. I sidste uge varede det 45 minutter. I denne er det helt umuligt (nr. 24 i køen!). Jeg har bestilt en vare gennem jeres kabler og forventer at få den, men når man ikke engang kan komme i kontakt med supporten og få konstateret hvor fejlen ligger, så er der ikke megen tålmodighed tilbage. DB’s support siger at problemet hos jer. Jeres support siger at problemet ligger hos DB. Jeg siger at problemet ligger hos den kunde der ikke kan få internet og se tv.
Med meget utålmodig hilsen
Karsten Pedersen
Og jeg tænkte at Dansk Bredbånds kundeservice også gerne ville høre lidt om mine problemer:
Det er ikke til at få kontakt med jeres support for tiden. Det betyder at jeg ikke kan komme på internet over min nye fibernetforbindelse.

Det er ganske enkelt ikke godt nok. Det er 14 dage siden jeg blev koblet op, men det har ikke virket andet end en time den første dag. I skal sørge for at jeg kan komme på internettet og se tv. Det har jeg betalt for. Kan jeg ikke det, så må I komme med en god forklaring og den kan jeg ikke få, for supporten har så lang en ventetid at det ikke kan lade sig gøre at ringe, 45 minutter i sidste uge og mere i denne. Jeg vil ikke bruge hele min vågne tid på at lytte til gamle Gnagsnumre og høre på at jeg kan gå på interenttet og læse mere, når mit problem er at jeg ikke kan komme på internet på min nye fiberforbindelse.
Der er andre indholdsleverandører, men jeg valgte jer, fordi jeg mente at I giver det bedste tilbud. Det er jeg kommet i alvorlig tvivl om og hvis jeg ikke er kommet på internettet i løbet af denne uge (eller hvis I kan vise at jeg har gjort ét eller andet forkert), så finder jeg en anden leverandør.
Indtil videre har fibernet hos Dansk Bredbånd været en stor skuffelse.
Jeg har naturligvis både skrevet og ringet til support. De siger at det er en SEAS-NVE-fejl. Og SEAS-NVE mener at fejlen ligger hos jer. Det er jeg ligeglad med, for facit er at det ikke virker og at jeg ikke har meget mere tålmodighed tilbage.
Med utålmodige hilsner,
Karsten Pedersen
Jeg har fået svar fra SEAS-NVE. Det er ikke deres fejl:
Hej Karsten,
Tak for din mail,
Såfremt fiberen virker korrekt, altså dine andre produkter du har over fiberen fungerer, må vi henvise til din indholdsleverandør for fejlmelding af produktet.
Jeg har lavet en søgning på din fiber, og den ser, ud fra mit system, ud til at være funktionel.
Såfremt du stadig oplever problemer vil jeg henvise dig til at lave en konkret fejlmelding.
Dertil skal det siges det er en meget beklageligt oplevelse du har haft.
Jeg har ikke fået svar fra Dansk Bredbånd, men til gengæld har jeg skrevet til dem at jeg vil bruge min fortrydelsesret. Ikke så meget fordi der er fejl. Fejl sker. Men når jeg ikke kan komme i kontakt med dem, så fejlene kan blive rettet, så vil jeg hellere prøve med en anden leverandør.
Fortsættes …

Vågner i natten, 50/50 mbit

I det tidlige forår i 2008 var gaderne i Ringsted befolkede af polske arbejdere der gravede dag, nat og weekender. Det gjorde de for at få lagt fibernet for det lokale elselskab, SEAS-NVE. Opløftet af udsigten til 50/50 mbit internet, meldte jeg mig som én af de første i kvarteret som kunde hos fibernetudbyderen.

Dansk Bredbånd
Dansk Bredbånd

Disse linjer er del 1 af en, håber jeg, mindre serie om min vej til 50/50.

I løbet af et par måneder blev dette arbejde overstået og to orange ledninger strittede muntert op ved siden af bryggersdøren hvor de signalerede fremskridt og vækst (ja, det var inden finanskrise og Stein Bagger). Meningen var at vi skulle have fibernet fra september 2008 og helt i stil med vanlig praksis inden for it-verdenen, var der hul igennem d. 26 november.

Nåhja. Hul igennem er nok lidt af en overdrivelse, for efter et par øjeblikke i Nirvana, meldte jeg mig til 50/50 og fik derefter kun adgang til en portal, hvorpå jeg kunne se at jeg havde meldt mig til 50/50. Denne svimlende hastighed gælder så åbenbart kun adgangen til konfigurationsportalen og intet andet. Ikke lige hvad jeg havde forestillet mig.

Nå den slags småproblemer er jo til for at løses, så jeg ringer op til supporten. Og efter at have tastet 4 (for support) og mit kundenummer (for at lette ekspeditionen), mødes jeg af en stemme der fortæller mig at jeg er nr. 8 i køen. Efter dette toner Dodo and the Dodos frem med deres Vågner i natten, og inden Dodo er helt vågen, får jeg at vide at jeg er nr. 7 i køen. Det går fremad og Gnags går med hunden gennem byen. Jeg bliver mindet om at jeg er nr. 7 og at jeg kan gå på internet og få mere at vide (det er vel ikke det smarteste at få at vide, når mit internet ikke virker?), og ventetiden fortsætter i selskab med Gnags, nu med Vilde Kaniner (skal jeg hente mit firsertøj?). Efter 20 minutter og endnu et par dodo- og gnagsnumre, det er åbenbart repertoiret hos Dansk Bredbånd, er jeg nr. 3, og så småt ved at være klar til at beskrive problemet for en velkvalificeret supportmedarbejder. Og da jeg hører en slags klartone, er jeg sikker på at det er nu, men klartonen går over i en lidt underlig optagettone, der afløses af en ny kvindestemme der oplyser mig om at systemet er gået ned, at opkaldet ikke kan gennemføres og beder mig om at prøve igen. Lidt nedtur efter ½ time, men jeg ringer op igen.

“Du er nu nummer 12 i køen” siger kvindestemmen. Jeg siger noget helt andet og lægger på, mens jeg svagt kan høre Dodos stemme “Vågner i natten …”

Jeg er jo nødt til at ringe op igen. Og prøver hen over de næste dage, men desværre har jeg et arbejde, og det betyder at jeg ikke kan afsætte hele dagen til at ringe til supporten. Jeg arbejdede dog en hel nat igennem for at kunne ringe en hel tirsdag. Det viste sig desværre at jeg så var ude af stand til at holde mig vågen og det endte med at jeg faldt i søvn. Til tonerne af Vågner i natten. Jeg vågnede med et sæt til Giv mig hvad du har, kun for skuffet at konstatere at jeg nu var nr. otte i køen.

For at gøre historien lidt kortere, så kom jeg igennem til Dansk Bredbånd på denne måde:

nodeGiv mig hvad du har

du er nu nummer 12 i køen

nodeVilde kaniner

Du er nu nummer 12 i køen

nodeGår med hunden gennem byen

Du er nu nummer 10 i køen

nodeOg jeg ved at skibet bærer mit navn

Du er nu nummer 8 i køen

Her gav batteriet på min trådløse telefon op, så jeg skiftede til mobilen og begyndte forfra:

du er nu nummer 14 i køen

nodeVilde kaniner

du er nu nummer 12 i køen

nodeGiv mig hvad du har

du er nu nummer 10 i køen

nodeGår med hunden gennem byen

Du er nu nummer 7 i køen

nodeOg jeg ved at skibet bærer mit navn

Du er nu nummer 6 i køen

nodeVilde kaniner

du er nu nummer 6 i køen

nodeGår med hunden gennem byen

du er nu nummer 4 i køen

nodeGiv mig hvad du har

Du er nu nummer 2 i køen

nodeGår med hunden gennem byen (nu igen?)

Du er nu nummer 2 i køen

nodeOg jeg ved at skibet bærer mit navn

Og så kom jeg igennem. Og efter at have nævnt det samme kundenummer som jeg tidligere havde indtastet for at lette betjeningen, viser det sig at fejlen slet ikke er Dansk Bredbånds. Den ligger hos SEAS-NVE. Jeg er åbenbart ikke aktiveret. Nu kan man ikke ringe til SEAS-NVE om søndagen, men supportmedarbejderen hos Dansk Bredbånd lover at kontakte dem og så ringe tilbage mandag. Det gør han ikke, så tirsdag ringer jeg til  SEAS-NVE hvor jeg uden ventetid kommer til at tale med en venlig kvinde der fortæller mig at fejlen ikke er deres, for der er hul igennem til dem.

Har du prøvet at patche op direkte?

siger hun som svar på mit spm. hvorfor jeg ikke er på, når min router tror det. Jeg svarer at det skam kommer an på hvad patche op direkte betyder. Og da det betyder om man har prøvet at slutte computeren til fibernet uden en router som mellemled kan jeg fortælle hende at det har jeg, og med samme nedslående resultat. Essensen af samtalen med denne supportmedarbejder som tog telefonen med det samme og som havde tid til at tale med mig var at problemet ligger hos Dansk Bredbånd.

Jeg tager telefonen og ringer op.

Du er nu nummer 24 i køen.

nodeGiv mig hvad du har

Sang Dodo. Jeg sagde

bandeord

Og lagde på.

Fortsættes …