snom 821 IP-telefon

Det første i at konfigurere en IP-telefon må være, at kunne sætte det basale manuelt. Det er hvad jeg berører her, med snom 821 i fokus.

Formålet

Jeg har af og til behov for at kunne henvise til en konfiguration der virker, hvor jeg så ikke lige der har tid til at lave en præsentation af det. Derfor dette indlæg.

Jeg har kørt med vore snom telefoner op imod en række udbydere af IP-telefoni. Fonet til det seriøse og andre mest for test. Opsætningen er stort set ens alle vegne. Er der forskelle, så går det igen for alle SIP opkoblinger mod udbyderen. Der er ikke noget specielt for snom, på det niveau jeg får berørt her. Jeg kommer lidt ind på at bruge ENUM og kommunikationen med vores SIP PSN Gateway, men viser også, hvordan du kan springe det over.

Lidt om snom 360 og snom 821

En forskel imellem snom 360 og 821 er display størrelsen – 360 er med sort/hvidt, uden mange nuancer og 821 har farveskærm. 821 har større hukommelse. 360 telefonbogen kan indeholde godt 100 adressater. I 821 kan man frådse med pladsen, fx ved at lave en overordnet linie for en familie eller for et firma og derunder lægge linier med telefonnumre. Man kan også det med 360, vi gør det ikke her grundet den manglende plads. 821 telefonbogen kan suppleres med billeder. Det er lykkedes mig at finde et billede, at supplere med for de fleste. Hvordan det virker med billeder er en positiv overraskelse. Man skulle tro det var nok, at få vist navn og telefonnummer, fx ved indgående kald. Men man er helt anderledes på forkant, når billedet vises også. Mange der ringer op er overrasket over, at man helt er klar over, hvem de er, før samtalen begynder. Når jeg nu nævner så meget om telefonbogen – Man kan også have den liggende på en server, hvor man kan bruge samme bog for flere telefoner, også samme database for såvel 360 og 821, men her må jeg henvise til dokumentationen hos snom, kig fx efter LDAP. Vi har ikke behovet, så længe det kun drejer sig om to apparater. Snom 821 kan give fuld udnyttelse af codec G.722 med optimeret lydoplevelse. Snom 360 kan opgraderes til det, ved at få et nyt håndsæt. At få noget ud af optimeringen fordrer dog, at begge parter i en samtale bruger G.722 og har deres udstyr optimeret med lyden. Her har vi passeret, hvad de gamle ISDN telefoner kunne præstere. Man kan forholdsvis let integrere telefonerne med applikationer på computeren, ligesom de også er i web-brugersnitfladen.

Det ville være rafineret med

Selv om vi er tilfredse med telefonerne er jeg også faldet over detaljer, som jeg måske kunne ønske var med. Et par eksempler: Begge kan konfigureres til at køre op mod i alt 12 udbydere af IP-telefoni, eller SIP PBX lokalnumre, Identity 1 til 12. Hver Identity sættes op for sig (jeg viser så kun en), heri er der også en dial plan. Jeg kunne ønske der var en overordnet dial plan, så kald til visse numre rammer én Identity og andre en anden. Dog muligheden er med i telefonbogen. Man kan også vælge det manuelt på telefonen, før man taster et nummer. Jeg ved at dette er et sær-ønske: Jeg kunne ønske at snom kunne køre videokald, hvor videoen kunne vises på tv fladskærmen, fx via DLNA. Jeg lagde for længe siden forslaget hos snom – snom kunne ikke lige få øje på det behov, til deres kunder :)

Masser af dokumentation hos snom

Fra hovedsiden hos snom bør nok nævnes fanebladet Support. Herfra er der bl.a. link til dokumentation i wiki og herunder snom Web User Interface. Der er også en oversigt over FAQ og link til snom Forums, samt snom knowledgebase. Der er dokumentation i metermål hos snom. Det kvæler også lidt overskueligheden.

I stedet går jeg her blot ud fra min egen konfiguration, som er sat op ved at bruge web brugersnitfladen til IP-telefonerne. Altså en opsætning til husbehov.

Vejledningen

Vi har en snom 360 og snom 821, som begge er konfigureret op mod Fonet. Jeg kører også med en PORTech MV-370 SIP GSM Gateway på lokalnettet, som rammes direkte via dial plan, når vi ringer til mobilnumre. Jeg har port forwarding for SIP og RTP i routeren, som er uden SIP ALG. Jeg går her ud fra min aktuelle konfiguration i snom 821, med kommentarer dertil. Dækker ikke her hele konfigurationen med SIP GSM Gatewayen. De fleste har sikkert ikke dette behov, det tager jeg i stedet højde for. Ønskes mere her: På nettet findes en kopi af min tidligere MV-370 konfiguration.

Rigtig meget har jeg ikke kommenteret, men du kan se, hvad jeg har valgt.

Kan du ikke se detaljerne i grafikken, så kunne du eventuel sætte browseren til at forstørre lidt. Og hvis du klikker på billederne, så får du dem op i fuld (og overskuelig) størrelse.

Preferences

Præferencer i snom

Webinterface Language – Jeg valgte engelsk, så kan man let sammenholde med dokumentationen hos snom. Bemærk der er link direkte til wiki dokumentationen for næsten alt.

Jeg bruger Ringer 3, hvor jeg kan vælge. Ringer 3 lyder mest naturligt som telefon ringning, synes vi. En del af de andre ringelyde vækker os fx ikke. Default ringelyden lyder som blød kalkunpludder.

Avancerede indstillinger

Hvis du klikker på billederne kommer du til en ny side, hvor jeg under billedet flere steder har skrevet lidt om min indstilling.

Configuration Identity 1 – Login

Configuration Identity Login snom

Outbound Proxy – Kører du med en router, som har SIP ALG, eller en anden gateway for SIP igennem NAT, så skal du sætte IP Gateway adressen her. Man kan hente en kopi af adressen under Advanced Settings – Network

Failover Identity – Jeg kan ikke udnytte det i min nuværende konfiguration. Tidligere kørte jeg med en Intertex IX67 router, som har noget SIP PBX indbygget. Her kunne jeg lave en løsning så jeg ved fejl kunne ramme min GSM Gateway, hvilket var praktisk ved fx udfald på internettet. Men skaden er nu ikke så stort, vi tager mobiltelefonen i stedet.

Configuration Identity 1 – SIP

Configuration Identity SIP snom

Dial-planen nedenfor er lidt lang, fordi min GSM Gateway sidder på IP adressen 192.168.25.37 og den vil jeg gerne ramme for alle kald til mobiltelefoner. Gatewayen sidder på lokalnettet, uden at være logget ind på en SIP PBX. Gatewayen er konfigureret op med en filter for, hvem der må bruge den. Ved indkomne kald riger kun den ene snom telefon, desværre. Der skal en SIP PBX til, for at lave det lidt mere smart. Der er dog ikke givet køb på sikkerheden.

Dial-Plan String:
|(^11[248])$|sip:\1@\d|d |(^2[0-9]{7})$|sip:\1@192.168.25.37|d |(^[36][01][0-9]{6})$|sip:\1@192.168.25.37|d |(^[45][0-2][0-9]{6})$|sip:\1@192.168.25.37|d |(^[78]1[0-9]{6})$|sip:\1@192.168.25.37|d |(^53[0-9]{6})$|sip:\1@192.168.25.37|d |(^000[0-9]*)$|sip:\1@\d| |^00([0-9]*)$|sip:+\1@\d;phone=yes| |(^[1-9][0-9]{7})$|sip:+45\1@\d;phone=yes|d |^([a-zA-Z]+:.*)$|\1\2| |^([a-zA-Z0-9&=+\$,;?\-_.!~*'()%]+@.+)|sip:\1| |^([a-zA-Z0-9&=+\$,;?\-_.!~*'()%]*)$|sip:\1@\d|

Dial planen vist virker ved alle forhold efter hensigten. Ringer vi op til mobilnumre, så rammer kaldet vores GSM Gateway, her foretages ikke ENUM opslag. Ringer vi op til danske 8-cifrede fasnetnumre, så sættes der automatisk +45 foran og der laves ENUM opslag. Ringer vi op til internationale numre, med 00 og landekode foran, så laves der også ENUM opslag. Vi kan ringe op til SIP URI, kortnumre hos Fonet, peering kald, eller hvad der ellers kan være behov for, det understøttes af dial planen. I Adressebogen kunne vi også have liggende et international nummer med + landekode og nummer, det ville virke, men der foretages ikke ENUM opslag ved det kald. Enkelte udbydere af IP-telefoni understøtter ikke + foran ladekoden, som vidst nok Musimi, det skal jo så ændres til 00, hvis man skulle gå ud fra min dial plan.

Jeg valgte at sætte Dial Plan String via det snom kalder for Regular Expressions. En alternativ metode for dial plan er at bruge XML. Med XML er faciliteterne i øvrigt anderledes. Jeg fandt en stor hjælp i FAQ Using the Dial Plan on the snom phones.

Vil du ikke noget specielt, så kan feltet DialPlan String være blank
Jeg kan anbefale at du starter ud med en blank felt. Piller du i min dial plan alle elementer væk som indeholder 192.168.25.37, så har du også en smart dial plan.

|(^11[248])$|sip:\1@\d|d |(^000[0-9]*)$|sip:\1@\d| |^00([0-9]*)$|sip:+\1@\d;phone=yes| |(^[1-9][0-9]{7})$|sip:+45\1@\d;phone=yes|d |^([a-zA-Z]+:.*)$|\1\2| |^([a-zA-Z0-9&=+\$,;?\-_.!~*'()%]+@.+)|sip:\1| |^([a-zA-Z0-9&=+\$,;?\-_.!~*'()%]*)$|sip:\1@\d|

Men læs lidt videre først.

Peering kald

Fonet er tilmeldt, at kunne anvende faciliteterne hos SIPBroker, så vi kan bruge peeringen der findes hos SopBroker. Alle peering numre hos SipBroker starter med * her indsættes i stedet hos Fonet 000, fx et kald til nummer 8000 hos Gratissip vil være 0004378000. At kunne ringe det, uden ENUM opslag, tilgodeses i dial plan med elementet |(^000[0-9]*)$|sip:\1@\d| – Det kan du så fjerne, hvis du ikke har abonnement hos Fonet.

I stedet for at ringe via peering så kunne jeg også i telefonbogen lægge en SIP URI. Det understøtter Fonet og dial planen også. Adressen kunne fx være 8000@gratissip.dk.

Når du sætter
Countrycode: 45
ENUM Support: on

Så ryger der automatisk information ind i en blank dial plan, når du taster Save. Det var hvad jeg byggede videre på.

Configuration Identity 1 – NAT

Configuration Identity NAT snom

Bemærk: Jeg bruger ikke dette her, fordi jeg i stedet valgte port forwarding i routeren. STUN eller ICE må heller ikke være aktivt, hvis der er SIP ALG i routeren. Men ellers, uden SIP ALG og uden port forwarding i routeren, så ville jeg til eksempel sætte:

STUN
server (IP-addr:port): stun.musimi.dk

STUN
interval (seconds): (stadig blank)

Keepalive
interval (seconds): 15

Configuration Identity RTP snom

Configuration Identity 1 – RTP

Bemærk – Jeg sætter G722 som højeste prioritet. Det sker måske sjældent, at vi får et kald med den codec, men når det sker får vi en ekstra flot lydkvalitet, bedre end med G711.

Manual Software Update

Manuel Software Update snom

Jeg har brugt denne side til at hente firmware opdateringer. Sidst var det fra adressen http://provisioning.snom.com/download/fw/snom821-8.4.31-SIP-r.bin
– Linket var oplyst hos snom, og jeg kan se der igen er kommet en nyere version.

Fejlfinding

Til fejlfinding finder jeg især at SIP Trace og DNS Cache er skønt at have.

Screen capture

Skærmbillede fra snom 821

Med kommanoen http://[Phone IP]/screen.bmp kan man hente en kopi af snom 821 skærmen over på computeren.

Første Linje er Fonet. Fonet er on-line og det er den valgte default Line Identity, hvis jeg fx løfter røret og taster et nummer. Ligeledes, hvis en linje i telefonbogen ikke har valgt Line Identity. Næste er Musimi, som også er on-line. Med næste, GSM, har jeg tidligere ramt en SIP User i min lokale IX67 PBX, hvor jeg via det kunne ringe ud gennem trunken mod GSM Gateway. Den er slået fra for tiden og er derfor ikke on-line. Det var også denne Line Identity jeg tidligere havde fail-over til. Den sidste, Iptel, er heller ikke sat aktiv, fordi Iptel af og til er ustabil.

En snapshot fra hverdagen – Ubesvarede kald

Ubesvarede opkald snom 821

Vi kommer ind af hoveddøren. 360 i stuen lyser med en lille gul lampe og 821, på kontoret, blinker faretruende rødt i hele den øverste højre hjørne – Vi har ubesvarede kald. Jeg tænder computeren, starter mail programmet. Mens det sker checker jeg ubesvarede kald på 821. De bliver vist med tidspunkt og telefonnummer. Findes nummeret i telefonbogen så vises også navnet. Jeg får mails fra Fonet, hvis der er lagt telefonbeskeder. Her vises også telefonnummeret. Jeg kan lytte til beskeder og jeg kan bruge nummeret, med copy/paste til opslag på fx Kraks. – Kontoret er åbnet igen.

- Skal der ringes op til de ubesvarede kald, så kan det gøres fra listen på telefonen. Det kan også gøres fra web-brugersnitfladen på computeren. Herfra kan man stort set alt, hvad man ellers kan på telefonen, pånær at løfte røret og føre en samtale.

Jeg har indlagt et par viderestillingsløsninger

Det springer jeg over. Historien bliver for lang, synes jeg. Måske bliver der en tilføjelse senere, for det er en smart viderestilling, hvor der via en feature hos Fonet er Music On Hold (MOH), for den vi stiller om, mens der introduceres, hvem vi stiller om.

Virker fremlægningen lidt kluntet, så er det nok fordi - her er mit første indlæg med WordPress.

mvh
/ Herman

Relaterede indlæg

• Et perfekt setup finansieret af en stor besparelse
• Let look og minimalistisk design i ny telefon

Opsætning af snom 360 og 821 IP-telefonen kom fra Voipsnak.

Sipura SPA-841

Sipura SPA-841 IP-telefonen

Hjælpeværktøj til opsætning af SPA-841 findes på Voxilla SPA-841 Configuration Wizard, og det virker nu. Se også dialogen om denne wizard på Voxilla. Til SPA-841 kan man ikke anvende samme wizard, som for SPA-2000/SPA-2100 eller SPA-3000.

I konfigureringen vil jeg gå ud fra kobling mod Musimi uden brug af wizard. Sandsynligvis vil du let selv kunne se, hvor tilsvarende information for andre løsninger lægges.

Reset – og at komme på nettet

Det fordres at du har en port SPA-841 kan sættes til med netkablet. De fleste vil nok have en switch siddende foran, måske en switch integreret i en router. At anvende en hub er ikke så heldig, fordi der vil man ikke opnå den samme båndbredde som man kan med en switch. Til kobling mod switchen anvendes et så kaldt ‘lige-igennem’ RJ-45 netkabel, lig med, hvad man anvender, når en computers netkort tilsluttes en switch. Hvis længden passer, da brug kablet, som var vedlagt SPA-841.

Jeg vil foreslå at du starter opsætning af din konfiguration med en fabrik-reset, det finder du på telefonen: Tast til menu ’14 Factory Reset’, vælg select, og tast en gang mere på samme knap for ok.

Efter fabrik-reset vil telefonen være sat op til at få netværkskonfigurationen via DHCP. Ønsker du statisk IP, da kan det sættes op via tasten menu ’9 Network’. Noter IP adressen, og sammenlign med opslag på myip.dk. Er det samme IP, da kører du ikke bag NAT router, men på en offentlig IP adresse. – Viser menuen adressen 0.0.0.0, så har Sipura´en ikke fået en gyldig adresse, og det tyder på routeren ikke understøtter DHCP, her vil det være nødvendig at slå DHCP fra i SPA-841, og anvende statisk IP, som før nævnt, dette sættes op via menuen på telefonen. Hvis du fik IP adressen via DHCP, og det senere viser sig at IP adressen ændrer sig fra tid til anden, så kan du måske overveje, om det vil være bedre at skifte til statisk IP, du kan også undersøge om du i routeren kan låse IP adressen til en fast IP ved hjælp af SPA’s MAC adresse. Der sker ingen skade ved at SPA flytter IP, for den vil registrere sig igen under det nye, men det kan være upraktisk, fx når man skal slå op på web-interfacet.

Med en browser (Internet Explorer/Firefox) slå op på ´http://IP_adressen/admin/advanced´ (web-interfacet)

Software opdatering?

Under fanebladet Info kan ses, hvilken Software Version der ligger på SPA. Det skal måske nævnes at du også via telefonens menu kan se Software Version. Du kunne checke og overveje, om du allerede nu skulle opdatere. Release 3.1.1(a) havde i mit tilfælde så store ændringer, at den ved installation resatte konfigurationen. Det er ellers sjældent hos Sipura. - Se seneste software version hos Sipura Support. Du kan opdatere ved at hente og åbne ZIP-filen, og derfra køre exe-filen. Det fordrer dog at du kører Microsoft Windows. Ellers må du anvende .bin filen og en TFTP server. TFTP server findes i Microsoft DOS, og TFTP server er også med i mange Linux løsninger, men måske ikke lagt ind. Der findes også en anerkendt gratis Windows baseret TFTP server her Tftpd32. Se nærmere om opdatering hos Sipura. TFTP er bl.a. omtalt under FAQ og i SPA-841 Administration Guide kapitel 15.

Sikkerhedsadvarsel: Når der hentes exe filer fra nettet, så bør man altid scanne for virus. TFTP servere er særlig yndet af hackere, dels for at finde og udnytte svagheder i selve programmet, og dels for at prøve om man via TFTP kan flytte information. Kan TFTP serveren nås fra internettet, så stop serveren efter brug.

Konfigurering af IP-telefonien

Evt. se længere nede, ‘Mere om STUN’. Kører du bag NAT router, og har du ingen SIP-aware/SIP-passthrough router, så skal du sandsynligvis køre med STUN, det sætter du under fanebladet SIP -> NAT Support Parameters

• STUN Enable: yes (no, hvis man ikke skal bruge STUN)
• STUN Test Enable: no (kunne også sættes til yes permanent – anvendes til router fejlsøgning)
• STUN Server: stun.musimi.dk (må også gerne ligge der når man ikke bruger STUN)

Jeg går ud fra Ext 1, men samme gælder for Ext 2 (3 og 4), vælg

• General -> Line Enable: yes

Kører du bag NAT router, og har du ingen SIP-aware/SIP-passthrough router, så skal du sandsynligvis have disse sat under Line 1 -> NAT Settings

• NAT Mapping Enable: yes
• NAT Keep Alive Enable: yes (giver NAT-traversal trafik til at holde porte åbne i routeren)

Øvrige Ext 1 indstillinger

• Proxy: musimi.dk
• Register: yes
• Display Name: Dit Navn (som vil indgå i din caller ID ved opkald)
• User ID: dit_Musimi_telefonnummer
• Password: dit_valgte_kodeord_hos_Musimi

Dette gælder dog ikke Musimi, men nogle IP-telefoni udbydere tildeler foruden telefonnummeret en brugeridentitet, kundenummer, SIP konto eller lignende, som også skal anvendes. Her sætter man endvidere:

• Use Auth ID: yes
• Auth ID: SIP_konto
• Preferred Codec: G711a eller G729a – vælg G711a, hvis du har 110kbit/sec til rådighed i båndbredde
• Dial Plan: (112|00[0-9].|*xx|*31*00x.|*31*xxxxxxxx|xxxxxxxxS0)

Nogle generelle indstillinger
Under fanebladet System (NTP anvendes til at sætte tiden):

• Primary NTP Server: ntp.musimi.dk
• Secondary NTP Server: dk.pool.ntp.org

NB: kunne også være fx ntp.inet.tele.dk, ntp.tiscali.dk ell. ntp.darenet.dk, eller måske har du en NTP server i din router, eller på lokalnettet, som du hellere vil pege på.

Under fanebladet Regional:

• Time Zone: GMT+01:00
• Daylight Saving Time Rule: start=3/-1/7/2:0:0;end=10/-1/7/3:0:0;save=1

For at få genkendelige danske lyde når man ringer:

• Dial Tone: 425@-12;10(*/0/1)
• Outside Dial Tone: 425@-12;10(*/0/1)
• Busy Tone: 425@-20;10(.25/.25/1)
• Reorder Tone: 425@-20;10(.25/.25/1)
• Ring Back Tone: 425@-20;*(1/4/1)

Klik på knappen Submit All Changes

Der er lidt flere mindre betydende parametre jeg har ‘leget’ med i min konfiguration

På Musimi konto vælg Codec G711a, SIPDTMF RFC2833 og sæt markering ved RTP – og klik på Update

For tasten på telefonen kan du lægge telefonnummer 1000, og du vil så fremover via tasten kunne høre dine beskeder hos Musimi. I web-interfacet findes dette herefter under fanebladet Phone -> Voice Mail Number.

— Så er din SPA-841 kørende —

Når Ext 2 er sat op kan du under Phone -> Line Key 2 vælge 2. Med det kan du taste knap 2, når du vil ringe ud via SIP proxyen, og dialplan, under Ext 2.

Med firmware 3.1.2a kan man under fanebladet User vælge, hvordan tiden skal vises på telefonen, fx

• Time Format: 24hr
• Date Format: day/month

Vil du se mere om ringetoner og lyde, så står det i manualerne, men der blev også et indlæg om det her.

Mere om STUN

Udtrykket ‘SIP-aware/SIP-passthrough router’: En router, som kan fortolke og omsætte IP-telefoniinformationen mellem LAN-WAN. Disse løsninger har ikke behov for STUN/NAT parametre. De fleste NAT routere kan ikke det. Se hvad STUN bruges til hos voip-info.org. Groft sagt kan man vel sige at STUN afklarer, hvad den globale IP er og de eksterne porte. Det vedlægger SPA så i sin registrering, så SIP proxyen har mulighed for at kontakte SPA.

Findes SIP proxyen på samme subnet som SPA-841, da kan man også køre uden STUN. Her skal man have no i STUN Enable, STUN Test Enable, NAT Mapping Enable, NAT Keep Alive Enable. Endnu sjældent, men nogle Proxy routere har Outbound SIP Proxy, her sættes Outbound Proxy under Ext 1 til at pege på adressen (URL eller IP adressen), og ligeledes her sættes no i alle STUN/NAT parametre. Musimis SIP proxy ligger på offentlig IP, hvis SPA-841 også ligger på offentlig IP, så kan man ligeledes køre uden STUN/NAT parametre.

Nogle routere kan STUN ikke håndtere, her kan det være nødvendig at indsætte den offentlige IP adresse under EXT IP (se nederst under fanebladet SIP), hvis det skal gælde for alle linier (Ext), ellers sættes det under Ext 1 EXT SIP Port, og måske vil det være nødvendigt at vælge følgende ekstra SIP information

• Handle VIA received: yes
• Insert VIA received: yes
• Handle VIA rport: yes
• Insert VIA rport: yes

Router og porte

Gælder ikke de fleste, men nogle routere har kun meget få porte åbnet mod lokalnettet, her kan det være nødvendigt at åbne porte. Se dokumentationen for din router. Følgende porte anvendes af SPA-841i sin standard konfiguration:

• UDP 5060-5063 (SIP for hhv. Ext1 til Ext4), UDP 16384-16482 (RTP MEDIA), UDP 3478 (STUN), UDP 123 (NTP)

NTP er der sandsynligvis allerede åbnet for, også selv om der, som standard skulle være lukket for de øvrige. Er der andre SIP klienter på samme subnet så kan det måske være nødvendig at vælge andre porte til SIP.

For de mere tekniske: Kan din router lave port-pegning (Port Forwarding/Port Redirect), så den eksterne port bliver lig med den interne port, og hvis din router sidder på en offentlig IP, så kan det være en fordel at sætte det op for SIP og RTP. Med dette vil du kunne undvære STUN og undvære indstillingen NAT Mapping Enable: yes. Du vil muligvis stadig have behov for NAT-traversal trafik via indstillingen NAT Keep Alive Enable: yes. Med dette vil du sandsynligvis kunne køre uden markering for RTP hos Musimi – Se beskrivelsen hos Musimi. Port-pegning fordrer at SPA-841 har en fast IP.

En Musimi bruger har gjort mig opmærksom på, at man med en Full cone router godt kan køre uden RTP serveren, også uden at have en offentlig IP adresse, men med STUN. Så sandsynligvis kan man det. Kan man undvære port pegning, så er det selvfølgelig at foretrække.

Utility til Backup/restore af konfiguration

En SPA bruger har bygget et program til at håndtere konfigurationsopsætninger SipuraUtil.exe. Læg det i en ny sti på disken. (Der findes også en nyerer NewSipuraUtil.exe)
Anvendelse: SipuraUtil kan gemme op til flere konfigurationsopsætninger og det virker med alle Sipura SPA produkter. Betjeningen er drag-and-drop med musen.
Konfigurering: I programmet i menuen Options vælges Configuration. Her skriver man SPAs IP adresse.
Betjening: Med musen træk SPA boksen ned over ‘New File’. I dialogboksen navngiv konfigurationen. I programmet ses konfigurationen nu i en liste med det navn den fik før. Navnet kan nu med musen enten trækkes hen over skraldespanden, hvor den slettes igen, eller trækkes hen over SPA boksen, hvor man påbegynder indlæggelse af konfigurationen. Herefer skal man ind i web-interfacet og indlægge passwords igen før SPA-841 er klar.
Reference: Voxilla forum

Den formelle måde at håndtere dette på er at anvende web-interfacet og browserens menu Filer, Gem som.. Dernæst ændre lidt i HTML koden, så backup filen kan lægges ind igen.

Fejlfinding

Hos Musimi kan du se om din løsning er (online) under Min konto, og på siden Min konto -> SIP-konto har du mulighed for at muse-klikke ‘debug’, hvor du kan se lidt mere information om din SIP proxy registrering.

I SPA-841 web-interfacet, under fanebladet Info, kan du også se ‘Registration State’ for de enkelte Ext linier. På samme side findes en del flere status informationer. Vil man se et øjebliksbillede, fx mens en samtale kører, da skal man opdatere web-siden, fx med F5.

Finder du lyden for svagt, hos dem du ringer til, da prøv med Handset Input Gain: 6 under fanebladet Phone. Det hæver lydstyrken 6dB.

Man kan køre log over i en server. Det fordrer man opsætter en server til at samle informationen. Se fx Sipura FAQ, her kan du downloade og finde en lille vejledning til et DOS program, der kan fungere som server. – I SPA-841 peger man på logserverens IP adresse under fanebladet System, i felterne ‘Syslog Server’ og/eller ‘Debug Server’. Log serveren skal køre når dette sættes op. Under fanebladet Ext x kan man nu vælge ‘SIP Debug Option’, vælg fx full. – For at aktivere klik på Submit All Changes.

Beskyttelse af konfigurationen

Hvis din SPA-841 sidder på et subnet med mange andre brugere, eller på offentlig IP, så er det en god idé at beskytte din konfiguration med password. Du kan password beskytte, ved under fanebladet System, at lægge dit kodeord i felterne Admin Passwd og User Passwd. Når du senere slår op på konfigurationen vil login user være hhv. admin eller user, alt efter, hvilken afsnit i websiderne du slår op på.

Provisioning og wizard

Provisioning er en måde at fjernstyre Sipura SPA. En nærmere beskrivelse af provisioning findes i SPA-841 Administration Guide. Med provisioning overgives hele, eller dele af styringen til en udbyder, alt efter, hvad udbyderen vælger i sin provisioning. Fordele kan være, at kunne opnå krypteret overførsel af lyden, at opnå automatisk opdatering af firmware, og at overgive ansvaret for det tekniske til udbyderen. Har du fortsat adgang til SPAs websider, efter provisioning er sat i gang, da vær opmærksom på at de parametre du ændrer måske også styres af provisioning. Via telefonens menu ’Factory Reset’ vil man altid kunne komme ud af en provisioning.

Lidt for de der ikke kan få nok om teknik. Skal man styre mange Sipura enheder, så se Sipura Config Tools.

Modsat provisioning kan brugeren selv styre SPA konfigurationen. Et eksempel herpå er ovenstående vejledning til opsætning. Som hjælp til den manuelle opsætning kan der bygges wizards, der kan konstrueres så man får vejledning undervejs. Wizarden er ofte opbygget, så man svarer på de enkelte spørgsmål, hvorefter wizarden lægger alle parametre ind i SPA.

Forskellige web-adresser

Når man går ind på adressen ’http://<spa-ip-addr>/admin/advanced´ vil man til højre i menuen kunne se links til forskellige adresser. Her kan bl.a. ses at man med adressen ’http://<spa-ip-addr>/’ kommer ind i den alimindelig User Login, og at man via ’http://<spa-ip-addr>/pdir.htm’ kommer frem til telefonbogen.

Reboot af SPA

• ’http://<spa-ip-addr>/admin/reboot’

Hente en konfigureringsprofil fra en server

• ’http://<spa-ip-addr>/resync?[[protocol://][server-name[:port]]/profile-pathname]’
• Eksempel: ’http://192.168.2.217/admin/resync?prvserv/spa841.cfg’

Firmware opgradering fra en server

• ‘http://<spa-ip-addr>/upgrade?[protocol://][server-name[:port]][/firmware-pathname]’ eller
• ’http://<spa-ip-addr>/admin/upgrade?[protocol://][server-name[:port]][/firmware-pathname]’
• Eksempel: ‘http://192.168.2.217/upgrade?tftp://192.168.2.251/spa.bin’

Konklusion

Spa-841 er ny på markedet, men den lever fuldt ud op til den høje kvalitet vi er vandt til fra Sipura. Jeg venter spændt på, hvad de mange nye parametre kan anvendes til. De fleste af dem er endnu ikke medtaget i manualerne. I forbindelse med 3.1.1(a) fik vi endnu flere faciliteter, men jeg synes de er svære at overskue ud fra Release noten. – Flere intelligente SIP funktioner fra Sylantro Systems og integration til løsninger som BroadWorks conferencing. Det bliver spændende at se om vi kan udnyttet det.

Se også

• sipura.dk
• sipura.com
• sipura.com Support - Stedet m. dokumentation, opdateringer mv.
• SPA-841 User Guide - PDF-fil – Gennemgår blandt andet betjening via telefonens taster.
• SPA-841 Quick Start Guide - MS Word fil
• SPA-841 Administration Guide - PDF-fil
• SPA Administration Guide - ZIP-fil
• Ringetone Generator - ZIP-fil
• Vejledning Sipura hos Musimi

Relaterede indlæg

• Test af gedigen Yealink Enterprise Bordtelefon
• Hurtig i gang med Sipura SPA-3000 mod Musimi
• SIP gennem firewall
• Opsætning af Grandstream HT286
• Jeg er ikke så lidt imponeret

I gang med Sipura SPA-841 kom fra Voipsnak.

Musimimusen

Master reset:

**** (tastetryk for at komme ind via telefonen)
73738# (for factory reset og dernæst) 1 (for confirm og lagde røret på)

Note: Der er mange parametre i SPA, derfor kan master reset give et godt udgangspunkt, nemlig fabrikkens forvalg af indstilling.

Find IP adressen

**** (tastetryk på telefonen)
110# (noterede adressen den sagde)

Jeg checkede om firmware skulle opdateres.

Der fandtes nyere hos Sipura, så jeg hentede pakken hjem og lagde det på SPA’en via exe-filen (m. Wnizip direkte fra zip-filen, uden at pakke den ud). (I øvrigt der findes også en ny kritisk sikkerhedsopdatering til Winzip).

Se opdateringen af SPA http://www.sipura.com/support

Fulgte derefter Musimis setup for SPA (2000) – til Line 1

Musimi Konfigurations wizard SPA-2000

Note: I SPA 3000 hedder parametrene det samme, så jeg får dermed de væsentligste sat i min SPA 3000 til samme værdier som Musimi har anbefalet for SPA 2000

Dermed virkede den del, i min SPA 3000, der er ligesom SPA 2000.

Jeg kan nu ringe ud og ind via Musimi. Dialplanet er lige nu lig med dialplan for SPA 2000.

Derefter gik jeg i krig med nr. 2 VoIP og PSTN.

Det kan bruges på mange forskellige måder.

I SPA User Guide (2.0.9) findes opdateret information om SPA 2000 og fra side 38 findes SPA 3000 specifikt

Jeg ønskede at lade min telefon være centrum for ind og udgående kald mod fastnet, Musimi, og mod en anden VoIP udbyder. Parametrene for den anden VoIP udbyder er lagt ind på PSTN siden, men i første omgang dog uden at aktivere registreringen. Det er måske atypisk. Måske kunne du ønske at ringe mellem PSTN og VoIP, som også er muligt. Evt. se i nedenståndet link: Voxilla – SPA 3000 QUA, og se nedenstående Bridging VoIP til PSTN og PSTN til VoIP (med PIN).

For at opnå min ønskede konfiguration har jeg på PSTN siden:

PSTN Line
Line Enable: yes

Proxy and Registration
Proxy: IP-adresse_på_en_anden_proxy (kunne også være proxy URL)
Register: no (indtil videre)
Subscriber Information
Display Name: mit navn
User ID: mit_andet_tlf_no
Password: pw_mit_andet_tlf_no

VoIP-To-PSTN Gateway Enable: yes
PSTN-To-VoIP Gateway Enable: no
PSTN Ring Thru Line 1: yes

FXO Timer Values (sec)
PSTN Answer Delay: 20 (så vi har 20 sec til at tage telefonen)
PSTN Dialing Delay: 2 (var 1 – sæt evt. til 2 ell. 3, hvis centralen er lidt sløvt med at tage imod DTMF)
PSTN Ring Thru Delay: 0 (undgår delay, ingen behov i forb.m. med dansk caller ID)
PSTN Ring Timeout: 8 (undgår at logikken timer ud mellem ringning fra PSTN)

PSTN Disconnect Detection
Detect CPC: no
Detect Polarity Reversal: no
Detect PSTN Long Silence: yes
PSTN Long Silence Duration: 30 (default)
PSTN Silence Threshold: medium
Detect VoIP Long Silence: yes
VoIP Long Silence Duration: 30 (default)
Detect Disconnect Tone: yes
Disconnect Tone: 425@-30,425@-30;4(.25/.25/1+2)

NB: Polarity Reversal og CPC leveres normalt ikke til private. Hos TDC koster det 300 kr. i oprettelse og 25 kr. i kvartalet, hvis man ønsker signalerne.
NB Regler for disconnect i Danmark: Når du (A abonnenten) ringer til B (B abonnenten) så skal B have mulighed for at lægge på og tage samtalen igen på et andet apparat. Derfor, hvis B lægger på først, så vil der typisk gå mellem 90 og 120 sekunder før centralen sender Disconnect Tone. Dette gælder dog ikke ved kald til mobiltelefon. Hvis mobiltelefonen lægger på, så sendes Disconnect Tone med det samme. Lægger A abonnenten på først, så sendes Disconnect Tone med det samme.

FXO Port Impedance: 370+620||310nF (som det nærmeste af 400+500//330nF)
PSTN To SPA Gain: 10 (jeg kørte med fabriksindstillingen 0, men nogle finder lyden bedre med 10)

For at begrænse, at det kun er mig selv som kan kalde via PSTN når jeg åbner op
Under VoIP Users and Passwords (HTTP Authentication)
VoIP User 1 Auth ID: mit_musimi_tlf_no
VoIP User 1 Password: pw_mit_musimi_tlf_no

Under Admin, Advanced, Line 1, har jeg tilføjet

Gateway Accounts

Gateway 1: IP-adresse_på_en_anden_proxy (kunne også være proxy URL)
GW1 Auth ID: mit_andet_tlf_no
GW1 Password: pw_mit_andet_tlf_no

Dial Plan: (xxxxxxxx|112|00x.|*xx|<#0,:>xx.<:@gw0>|<#1,:>xx.<:@gw1>)

Så virker kald via Musimi som før med den udvidede dialplan. Med telefon tast #0 kan jeg nu vælge fastnetlinie, og med #1 kan jeg vælge den anden VoIP udbyder.

Se konfigurationen

— Bridging VoIP til PSTN og PSTN til VoIP (med PIN) —

Jan Becher har testet brugen af Voxilla SPA 3000 config-wizard, og kom til denne komklusion.

Lav factory-reset

Følg Voxilla SPA 3000 config-wizard

Ret
Disconnect Tone: 425@-30,425@-30;4(.25/.25/1+2)
FXO Port Impedance: 370+620||310 nf
PSTN Ring Timeout: 8

Kilde: MusimiForum:820

— Resten, herfra og videre i teksten, er blot kommentarer —

Venligst lånt af Klaus, kendt fra Musimi forumet, har jeg pt. en SPA 2000 til at sammenligne med. Jeg kunne dermed se at mine gætterier holdte vand.

Ligesom for SPA 2000 kan SPA 3000 registrere på 2 proxy servere. På SPA 2000 hører de to VoIP1 og VoIP2 til hhv. telefon 1 og telefon 2. I SPA 3000 hører de til hhv. telefon og PSTN. Se manualen side 42, pkt. 4.2.3

Hvis man med SPA 3000 kun har 1 musimi konto, og man ikke ønsker 2 registreringer kørende mod samme, da er det også muligt. Se manualen side 52 pkt. 4.10, og side 55 pkt. 4.13.2

Udgående kald kan man via dialplan køre videre mod helt andre SIP adresser. Har man konti andre steder kan det gøres med autenticate. Via dialplan kan man så have “sin egen peering”.

Mangles første ciffer ved kald via fastnettet skyldes det at centralen ikke kan følge med.

PSTN Dialing Delay står som default til 1, man kan eventuel ændre værdien til 3 (sekunder).

Konklusion:

SPA 2000 kan håndtere 2 forskellige telefonapparater mod hver deres SIP konti (eller mod samme konto).
SPA 3000 kan håndtere 1 telefon og 1 fastnet linie mod hver deres SIP konti og telefon mod fastnet, samt visa versa. SPA 3000 har også muligheden for at bruge “egen peering”. Endvidere har både SPA 2000 og 3000 et hav af features. Der er flest i SPA 3000, og de er rimelig godt dokumenteret.

Vejledningen hos Musimi en stor hjælp til hurtigt at komme i gang – også for SPA 3000 – Da der er mange parametre at tage vare på.

SPA 3000 kan ikke som X-Lite køre registreret mod mange SIP proxi samtidigt, men SPA 3000 kan kalde med authenticate mod mange, også direkte IP til IP.

Såvel SPA 2000 som SPA 3000 virker til at være et SIP kvalitetsprodukt.

———-

Lidt mere dialplan

I Dialplan eksemplet kan der kun tastes tal mod fastnet linien, og det samme mod den alternative VoIP. Men dialplanen kan naturligvis udbygges på tilsvarende måde, som er vist mod Musimi. Ønskes dialplandet udbygget med TDC selvbetjeningen på fastnet linien da kunne det sandsynligvis se således ud:

På siden Line 1

Dial Plan: (xxxxxxxx|112|00x.|*xx|<#0,:>xx.<:@gw0>|<#0,:>*xx*xx.#S0<:@gw0>|
<#0,:>*xx*xx.*#S0<:@gw0>|<#0,:>#xx*xx.*#S0<:@gw0>|<#0,:>*#xx#S0<:@gw0>|
<#0,:>#xx#S0<:@gw0>|<#0,:>*#xx#S0<:@gw0>|<#0,:>**xxS0<:@gw0>|
<#0,:>#xx*xx#S0<:@gw0>|<#0,:>*x#S0<:@gw0>|<#1,:>xx.<:@gw1>)

I de viste dialplan har jeg valgt at bruge servicevalg med kode, fx #0, man kunne også vælge mønstergenkendelse i selve nummeret, fx |112S0<:@gw0>|

Portering af numre mellem mobil og fastnet er under vejs, men der er nok ikke ret mange flyttet endnu, så man kan også bruge dialplan til at sende alle kald til mobilnumre ud via FSTN. Det gøres i eksemplet her, plus alarm nummeret 112, samt at man stadig har muligheden med først at taste #0 for at komme ud via fastnettet. De øvrige 8-cifrede numre, plus 00 efterfulgt at et vilkårligt antal cifre, samt * efterfulgt af 2 cifre vil gå ud via VoIP1 IP-telefoni.

Dialplan: (2xxxxxxx<:@gw0>|[3456][01]xxxxxx<:@gw0>|112S0<:@gw0>|
xxxxxxxx|00x.|*xx|<#0,:>xx.<:@gw0>|<#1,:>xx.<:@gw1>)

Viderestilling med R-tasten

De fleste analogtelefoner har en R-tast. På apparater købt til brug mod bycentraler sender R-tasten et signal, som svarer til man lægger røret på i kort tid. Er det købt i Danmark er signalet ca. 100 millisekunder. Signalet kaldes også for ”sløjfebrydning” fordi det minder om at centralen mister forbindelsen en kort tid. På engelsk kaldes signalet bl.a. for hook-flash, eller blot flash signal. Dette signal kan bl.a. anvendes til viderestilling, men da signalet ikke er lige lang i alle lande, så kan vi tilpasse dette i Sipura SPA. Jeg har derfor under fanebladet Regional sat min til:

Hook Flash Timer Min: 0.05
Hook Flash Timer Max: .9

—————————–

Links til mere:

http://www.sipura.com/
http://www.sipura.com/support/
http://www.sipura.com/Documents/faq/

En tysk site IP-Phone-Forum har gode links vedrørende Sipura SPA
På IP-Phone-Forum.de http://www.ip-phone-forum.de/forum/viewtopic.php?t=469
Se bl.a. “prima Posting zum SPA-3000″

Vil du mere i dybden med SPA 2000 end du finder i SPA User Guide, da kig her
Sipura SPA-2000 Administration Guide

Voxilla SPA-3000 Configuration Wizard
Voxilla SPA-3000 Configuration Wizard for Asterisk
Voxilla SPA Configuration Wizard (SPA 2000)
Voxilla FAQ Sipura SPA Series
First Looks: Sipura SPA-3000
Sipura SPA Users Group
- SPA 3000 QUA

Musimi er med hos Voxilla, men jeg har ikke afprøvet – Dialplan, ringelyd, og sikkert mere til, adresserer ikke brugere i Danmark. Det har Voxilla så også et bud på. – Jeg synes faktisk at SPA vejledningen hos Musimi er tilstrækkelig, også for SPA 3000. Man kunne lave en wizard, som tager SPA 3000 specifikke løsninger med. Fordelen ved kun at have et og samme er, at eventuelle rettelser kommer med for alle. Og så har vi jo manualen til individuelle kreative ønsker.

InPhonex – Sipura SPA-3000 Setup Guide

Sipura 3000 er også omtalt på VOIP-info.org

Backup af SPA2000/3000

Se en vejledning lavet af Erik Palsbo Gamle MusimiForum:12590

NB: Man mister passwords, når man gemmer siden. feltet står som value=*************, så man skal lige lægge det/dem ind igen.
Da denne procedure er lidt teknisk har jeg derfor fået eStation til at anmode Sipura om en rigtig backup/restore funktion.

eller – Utility til Backup/restore af konfiguration

En bruger har bygget et program til at håndtere konfigurationsopsætninger SipuraUtil.exe. Læg det i en ny sti på disken. (Der findes også en nyere NewSipuraUtil.exe)

Anvendelse: SipuraUtil kan gemme op til flere konfigurationsopsætninger og det virker med alle Sipura SPA produkter. Betjeningen er drag-and-drop med musen.
Konfigurering: I programmet i menuen Options vælges Configuration. Her skriver man SPAs IP adresse.
Betjening: Med musen træk SPA boksen ned over ‘New File’. I dialogboksen navngiv konfigurationen. I programmet ses konfigurationen nu i en liste med det navn den fik før. Navnet kan nu med musen enten trækkes hen over skraldespanden, hvor den slettes igen, eller trækkes hen over SPA boksen, hvor man påbegynder indlæggelse af konfigurationen.
Reference: Voxilla forum

Relaterede indlæg

• I gang med Sipura SPA-841
• Historien om en fejl
• Tyveri ved højlys dag–eller et surt farvel
• Top 25 VoIP fordele i 2009
• Tellio Vurderinger

Hurtig i gang med Sipura SPA-3000 mod Musimi kom fra Voipsnak.

Billede af purpleslog

Begreber

SIP UA (User Agent) er en enhed som kan telefonere via SIP protokollen. Den har både Server og Client funktioner, derfor valgte man udtrykket User Agent.
ATA (Analog Telephone Adapter) er er SIP UA, hvor man kan tilkoble en analogtelefon. ATA’en kan være en selvstændig enhed på nettet, men den kan også være indbygget i en router.
IP-telefon er en SIP UA med hele telefondelen indbygget
SoftPhone er en IP-telefon man kan installere på en computer

TCP/IP konfiguration

For at kunne kommunikere TCP/IP, så har alle enheder behov for følgende parametre, som måske kan hentes automatisk via DHCP:

• Egen IP adresse
• Netmask
• Default Gateway adresse
• DNS 1 – Navneserver 1
• DNS 2 – Navneserver 2

Det er en forudsætning i det følgende, at der ikke er fejl i at blive koblet op på nettet.
Har man to routere efter hinanden, så må der ikke her være to subnet med ens IP adresseområde, eller med overlap i adresser. Det vil give problemer i at kommunikere mellem internettet og det lokalnet, der ligger fjernest fra internettet.

Offentlig IP / Privat IP

Den mindst komplicerede måde at køre SIP er en SIP UA der kører direkte på en offentlig IP adresse, fx hvis det er en SIP ATA i routeren, og man har fast offentlig IP fra internetudbyderen, for her kræves ingen særlig foranstaltning, og her behøver man ikke at spekulere på porte. Det der gør løsningen mindst kompliceret er, dels den offentlige IP adresse, og dels at SIP UA’en kører direkte med denne adresse. Det er også med offentlig IP man kan spare mest på datatrafik over internettet, bl.a. fordi SIP datapakkerne kan fylde mindre, og fordi der ikke er behov for tomgangstrafik. Nogle kalder også offentlig IP adresse for Global IP, det er adresser man kan adressere direkte på internettet.

Vi har alle en offentlig IP adresse, men eventuelt er det en vi deler med andre, og deler vi den med andre, så er det at vore porte måske kan drille. Til fejlsøgning får vi derfor brug for at vide noget om vores IP adresse.
Ved opslag på myip.dk kan man se, hvilken offentlig IP man har. Om man deler den offentlige IP med andet eller andre kan afgøres ved at se, hvilken IP adresse SIP UA’en har. Hvis man deler den, så kaldes adressen man har for privat IP, og privat IP adresser ligger normalt indenfor følgende tre områder:

• 10.0.0.0 – 10.255.255.255
• 172.16.0.0 – 172.31.255.255
• 192.168.0.0 – 192.168.255.255

Drejer det sig om en SoftPhone, da kan man sammenligne den offentlige IP adresse med computerens IP adresse. Kører man med Windows 2000, NT eller XP, så kan man finde IP adressen den har ved i DOS at skrive kommandoen ipconfig /all. Kører man med Windows 95 eller 98, da er kommandoen winipcfg. Ellers, hvis det drejer sig om en IP-telefon, eller en ATA, for at finde IP adressen den har, da følg dokumentationen for denne.
Denne løsning (NAT), hvor én IP adresse på routerens WAN side deles af mange IP adresser på routerens LAN (lokalnet) det fungerer også som en del af routerens firewall, og det er her vi måske kan have problemer. NAT står for Network Address Translation – omsætningen fra én IP til mange privat IP.

Traversal for NAT

NAT Traversal er en fælles betegnelse for løsninger til at komme igennem NAT firewall. Alterantive er fx

• STUN sammen med NAT traversal trafik
• Outbound SIP Proxy
• SIP-path-through routere

Man møder også benævnelser som SIP gateway til NAT. Det er ofte løsninger man kan adressere som Outbound SIP proxy, eller løsninger der transparent lader SIP slippe igennem NAT.

STUN og NAT traversal trafik

Ligger SIP UA’en i routeren, så har routeren normalt indbygget adgang igennem egen NAT firewall. Man har derfor ikke i det tilfælde brug for STUN og NAT traversal trafik for at komme igennem firewallen. Men der kunne måske være endnu en router med NAT foran, hvor STUN og NAT traversal trafik kunne være nødvendigt, en løsning, hvor routeren, vi har med at gøre her, kører på privat IP.
For de fleste IP-telefoner eller ATA’er sker forbindelsen til internettet via en router. I mange tilfælde skabes den rette forbindelse ved hjælp af STUN og NAT traversal trafik.
Vi vil også forsøge at afdække undtagelser og specielle situationer.

STUN

STUN er et værktøj til at afklare port forholdene i en NAT Firewall router. Foruden at afklare firewall type, så finder STUN den lokale IP adresse og den offentlige IP adresse, og den finder frem til hvilke porte der skal adresseres, når der sendes fra internettet. STUN sikrer at informationen lægges med i SIP datapakkerne. Symmetrisk NAT er speciel, derfor er det ikke nok med STUN, og (ud over NAT traversal trafikken) STUN kan ikke forliges med alternative traversal løsninger. Det kommer vi nærmere ind på senere. Med STUN aktiveret så vil STUN ofte notere, hvilken type NAT firewall man har, også om det er symmetrisk NAT. Fx vil Grandstream produkterne vise det øverst på Status siden, og Sipura produkterne, samt X-Lite, vil vise det først i diagnostic loggen. Men man får kun informationen, når man har STUN aktiveret. I forbindelse med fejlsøgning af SIP er det godt at vide, hvilken type NAT man eventuel har med at gøre, og det ændrer sig jo ikke, selv om man bagefter igen frakoble STUN. Hvordan man med Sipura laver log er forklaret i Sipura FAQ. Se også om STUN og NAT-typer hos voip-info.org.
Har man SIP UA direkte mod fast offentlig IP, da er der ikke behov for STUN, men her skader det heller ikke at den er aktiveret. At køre med STUN koster kun lidt ekstra trafik på inetrnettet.
Har man en SIP UA, der kører mod flere forskellige SIP proxy servere, så kunne man måske spekulere over, hvilken STUN server man skal vælge. De er næsten ens, så bare vælg en af dem.
I de fleste UA’er aktiverer man STUN ved i et konfigureringsfelt, at lægge adressen på STUN serveren, fx stun.musimi.dk. I nogle UA’er, fx Sipura, skal man så også vælge STUN Enable: yes.

NAT traversal trafik

De fleste SIP løsninger kan holde vejen til internettet åben ved at have noget tomgangstrafik kørende, så routeren ikke timer ud og lukker de åbne porte igen. Tomgangstrafikken kaldes ofte for NAT traversal traffic, eller NAT Keep Alive. NAT traversal trafik er ikke løsningen for routere af symmetrisk NAT-typen.

Man kan anvende NAT traversal trafik sammen med STUN, men også i andre sammenhæng, hvor portene ellers timer ud og lukker.

Har man SIP UA direkte mod fast offentlig IP, da er der ikke behov for NAT traversal trafikken, det skader heller ikke at den er aktiveret, men det koster en del ekstra trafik på internettet.
Noget specielt for Grandstream produkterne er at man tilkobler NAT traversal trafik ved at vælge NAT Traversal: yes. Det lyder sådan set logisk nok, men derefter er der et felt, hvor man noterer adressen på STUN serveren. Idéen er sandsynligvis, at man ofte anvender begge dele sammen, men lader man feltet for STUN være tom, og stadig vælger NAT Traversal: yes, så kører man med NAT traversal uden brug af STUN.

Fjernanalyse af firewall forhold – “Server Side NAT Traversal”

Nogle udbydere af IP-telefoni har en løsning som analyserer de datapakker man sender til serveren, og kompenserer, hvis det er nødvendig. Kører man mod en sådan løsning, så behøver man normalt ikke selv at køre med STUN eller NAT traversal trafik, man kan betragte det, som en alternativ løsning, der blot ligger på serveren. Hvis det her er nødvendig med tomgangstrafikken, så vil serveren generere dette. Normalt er en sådan løsning så intelligent, at bruger man selv STUN og NAT traversal trafik, så vil serveren ikke også generere tomgangstrafikken. Er der problemer med porte, fx lyden, så prøv at slå din egen STUN fra. – Fx findes dette ofte i SER SIP server løsninger. Et eksempel herhjemme er Musimi.

Outbound SIP Proxy

Outbound – her med betydningen vejen ud. Outbound SIP proxy er en NAT traversal løsning, som hvis den findes, oftest etableres i forbindelse med en fælles firewall mellem intranettet og internettet. Udtrykket proxy betyder stedfortræder, Outbound SIP proxyen er SIP UA’ernes stedfortræder mod internettet og omvendt. Den sikrer en korrekt omsætning af IP adresser og porte mod de to net, og skaber forbindelsen udenom firewallen. Ligeledes, som for andre SIP traveral løsninger, anvendes ikke STUN sammen med Outbound proxy.
En Outbound Proxy på internette, fx sammen med SIP proxy serveren, vil ofte være en omvej for kommunikationen, og de fleste udbydere af IP-telefoni har ikke nogen Outbound SIP proxy server. En sådan løsning kan sammenlignes med “Server Side NAT Traversal”, hvor man blot her specifiserer Outbound SIP proxyen for at aktivere funktionen. Sandsynligvis vil en Outbound SIP proxy på internettet også altid tage RTP media stream (lyden) ind over sig. – FWD er et eksempel, hvor de har Outbound SIP proxy.
Outbound SIP proxy kan sandsynligvis ikke klare symmetrisk NAT, med mindre det er en løsning bygget sammen med pågældende firewall.
Ofte aktiverer man brugen ved i sin SIP konfiguration, at lægge adressen i feltet for Outbound SIP proxy.

SIP-path-through routere

Nogle routere har en NAT traversal, så data til telefonien transparent slipper igennem routerens NAT firewall, men det er ikke altid at løsningen er implementeret fejlfrit, man må i det tilfælde forsøge om problemerne rettes ved at hente seneste firmware version hos producenten, eller forsøge at slå funktionen fra.
Denne særlige løsning til SIP kaldes ofte for SIP-path-through, SIP-aware, eller Application Level Gateway (ALG) for SIP through NAT. Tilsvarende løsning, med transparent SIP-path-through, findes også til de store routere, fx hvor internetudbyderen kører med privat IP, dem behøver vi normalt ikke at tage speciel hensyn til. SIP er en applikation-layer protokol, dvs. at der på applikationsniveau også ligger adresseinformationer, og det er det SIP-path-through forsøger at tage højde for, så det fra internettet ser ud som om routeren selv er SIP UA’en. Med dette aktiv i routeren er det ikke sikkert at man kan lave en effektiv port forwarding for sin SIP, og det burde så heller ikke være nødvendig, når SIP-path-through virker. Hvis man har en router med SIP-path-through, så må man ikke bruge STUN, fordi SIP-path-through og STUN konflikter, og der er ikke behov for NAT traversal trafik.

Der har været mange forskellige problemer forårsaget af SIP-path-through, ofte at det virker, men er ustabilt, fx i Zyxel 650R-31 routeren.

Nogle SIP-path-through routere kan også adresseres som Outbound SIP proxy. Dvs. man kan adressere den som Outbount SIP proxy, men den virker også selv om man ikke gør.

Som det måske allerede er synligt, så kan det blive ret kompliceret, hvis man har en løsning med router bag ved router og her fra lokalnettet vil køre SIP. Er den ene router med SIP-path-through, som ikke kan forliges med STUN, og den anden router en løsning, der bedst klares med STUN, så bliver det hele noget teknisk at løse. Men det kunne måske løses ved at slå SIP-path-through fra, eller ved at lave port forwarding i routeren, der ikke har SIP-path-through. Opskriften er ofte først at simplificere løsningen, og her få det til at virke, og så bygge videre på netværket, hvis det er nødvendigt.

SPI

SPI står for stateful packet inspection firewall, sikkerhedsløsninger der undersøger indholdet af det der går gennem en router. I nogle routere kan SPI være implementeret, så det konflikter med SIP, men det er efterhånden sjældent. Hvis din SIP driller, og hvis du kan slå SPI fra, så kunne du eventuel prøve. Det ville være bedst for sikkerheden, at man kan beholde SPI. Måske kan man opgradere sig ud af problemet.
Nogle router producenter kalder løsningen for Packet Filtering, eller andre udtryk med fx ord som filtering, protection eller inspection.

Port opening – Er routeren åben mod lokalnettet?

Normalt er der åbnet mod lokalnettet når vi fx vil surfe på internettet, men det er ikke sikkert at alle porte mod lokalnettet er åbne, fx måske ikke dem vi skal bruge til IP-telefonien. For at finde ud af om det er routeren der ikke vil lukke signalerne ud på internet, må du læse lidt om din router i manualen. Normalt for NAT routere er at næsten alle porte pr. default er lukket for adgang fra internettet, men de fleste har alle porte åbne, når man adresserer fra lokalnettet ud mod internettet, men ikke alle har, her er det nødvendig at åbne de porte der skal anvendes, med mindre routeren har SIP-path-through. De lukkede porte fra internettet, det er det NAT traversal trafik og STUN normalt løser.
Hvis det er nødvendigt at åbne porte mod lokalnettet så vil STUN ikke kunne afklare firewall type før porten til STUN er åbnet, det er oftest port UDP 3478, som STUN bruger. Med andre ord, hvis STUN ikke kan afklare firewall type, så kunne det være et tegn på, at der muligvis er behov for at åbne de anvendte porte. Årsagen til at STUN ikke kan afklare NAT type kunne dog også være, at der er flere forskellige typer NAT efter hinanden.

Er port forwarding nødvendig for mig?

Normalt vil STUN og NAT traversal sikre at telefonsignalerne kommer gennem routeren. Med Full Cone NAT Firewall-routere kan der kun være behov for port forwarding, i situationer med flere routere, eller hvis man vil spare NAT traversal trafikken. For Restricted Cone, og Port Restricted Cone, kan der være behov for port forwarding til fx RTP (lyden). Behovet her kunne ytre sig ved at man måske godt kan få lyd, når der ringes via fastnettet, men ikke når to, der kører IP-telefoni, forsøger at tale sammen.
Routere med symmetrisk NAT er specielle, og her vil der normalt være behov for port forwarding.
Se også om STUN og NAT-typer hos voip-info.org.
Find ud af mere om port forwarding mm. her: Portforward.com, Hvad er port forwarding? og hvad er port triggering?. Leadtek beskriver port forwarding her: Leadtek.

Port forwarding – er at åbne porte i begge retninger

De mest almindelige porte kan man ofte åbne ved at klikke det af i routerens brugerflade. Det vil være til fx Web-server, FTP-server eller Telnet-server. Når vi kommer til de porte vi skal bruge, så skal vi ofte ind i en tabel med Port Forwarding, eller Port Redirection, hvor vi vælger, hvilken port, eller port range, og om det er TCP eller UDP, og hvilken intern IP adresse det skal forwardes til. Ofte er det kun nødvendig for SIP og RTP media portene.
Det er vigtigt at SIP UA’en man peger på med port forwarding hele tiden beholder samme IP adresse, for ellers peger man jo forkert, når den får en ny IP adresse. I nogle routere kan man låse IP adressen ved hjælp af SIP UA’ens MAC adresse, i andre kan det være nødvendig med statisk IP for SIP UA’en.
Det man gør med port forwarding er, at alle IP adresser på WAN siden har en bestemt port åbnet mod en bestemt IP adresse på LAN siden, og man definerer også, hvilken port det er her på LAN. Det kunne også være et område af porte man åbner på den måde. Et eksempel, med én port: Alle på WAN, port UDP 5060, har forbindelse med 192.168.0.102 port UDP 5060. Der er nu helt åbent fra 192.168.0.102 mod alle IP adresser på WAN siden via port UDP 5060, og alle IP adresser på WAN siden har nu også helt åben forbindelse til 192.168.0.102 via port UDP 5060. Når man fra WAN siden adresserer UA’en på LAN så adresserer man den IP adresse som WAN siden har, det kunne så eventuel være en offentlig IP adresse.
Nogle producenter har fundet på at lave port triggering, hvilket vil sige at der først sker en port forwarding efter en port har været åbnet fra lokalnettet. Det er sandsynligvis lige så godt som anden form for port forwarding.
Har man lavet Port Forwarding, så er det ikke nødvendig også at lave Port Opening.
I de fleste løsninger med port forwarding er der ikke behov for STUN. Med der kunne være et behov for STUN grundet flere NAT firewalls. Her er det også nødvendig med port forwarding for STUN. Er der problemer med lyden så kunne det skyldes at man ikke overholder dette.
Der er flere fordele ved at lave port forwarding, så behøver man fx ikke NAT traversal-trafik (tomgangstrafik) til at holde portene åbne, og sidder routeren på en offentlig IP adresse, så kan man sandsynligvis lave en konfiguration, så RTP media stream ikke nødvendigvis skal gå ad omvejen via en RTP proxy. Dette kan give bedre lyd, når to der kører med IP-telefoni taler sammen. Om man kan opnå den fordel afhænger af om der er flere NAT routere mellem SIP UA’en og internettet (den offentlige IP adresse). Det afhænger også af løsningen hos VoIP udbyderen. Fx en Asterisk server vil altid tage lyden over serveren. Hos Musimi kan man selv vælge, om man vil bruge RTP server.
Ellers siger man ofte at port forwarding er sidste udvej for at få IP-telefonien til at virke.

Hvilke porte drejer det sig om?

NTP (uret/tidsinformationen på internettet), det har vidst alle routere åbnet for i forvejen. Med port forwarding er der ofte kun behov for at lave dette for SIP og RTP. Men ved almindelig port åbning for lokalnettet, så kan der også være behov for STUN.
Sipura SPA: UDP 5060-5061 (SIP), UDP 16384-16482 (RTP MEDIA), UDP 3478 (STUN), UDP 123 (NTP)
Grandstream: UDP 5060 (SIP), UDP 5004-5007 (RTP MEDIA), UDP 3478 (STUN), UDP 69 (TFTP), UDP 123 (NTP).
X-Lite: UDP 5060 (SIP), UDP 8000-8005 (RTP MEDIA), UDP 3478 (STUN)
X-Pro: UDP 5060 (SIP), UDP 8000-8011 (RTP MEDIA), UDP 3478 (STUN)

Flere SIP UA’er

Har man flere SIP UA’er på samme lokalnet så er der sandsynlighed for at de kan ‘stjæle porte’ for hinanden. Her skal man ofte ændre i konfigurationen så de har hver deres SIP port/porte. Samt RTP porte, hvis man skal kunne tale i begge samtidig. Ved port forwarding er det er tydeligt, at samme port kun kan bruges til en opgave. Behovet for separate porte er der sandsynligvis ikke, hvis man kører via en SIP-path-through router.
Der findes også enkelte internetudbydere, som tilbyder privat IP, hvor brugerne kan ‘stjæle porte’ for hinanden, fx nogle Arrownet fællesantenne løsninger. Her er løsningen også at vælge sig nogle porte i sin SIP enhed, som ikke andre bruger, eller at få offentlig IP. En anden løsning kunne selvfølgelig være at internetudbyderen fikser det problem, for det er jo svært som bruger at gætte, hvad andre anvender, på hans net.
Grandstream har en lille feature her, for man kan vælge Use random port: yes – så prøver den sig frem, med hvilke porte der kan bruges. Men det går ikke at køre med det, hvis man har lavet port forwarding.

Firewall i computeren

Kører man med SoftPhone da skal man også være opmærksom på at en sikkerhedsfirewall i computeren kan have lukke for de anvendte porte.

Switch kontra router

Nogle internetudbydere, fx Stofanet familieopkobling, tilbyder flere privat IP adresser, og her kunne man bruge en switch i stedet for en router.
Der er et adgangs- og sikkerhedsaspekt i en sådan løsning. Hvis man overvejer den løsning, så må man være klar over at der måske kan være problemer med adgang fra computeren til konfigurationssiderne i IP-telefonen, eller ATA’en, og har man adgang her, så har sandsynligvis også mange andre adgang fra det subnet man er koblet op imod. Fx en Sipura SPA-2000 bør her beskyttes med både admin og user login.
Det anbefales at vælge en router løsning. Selv om det måske synes lidt teknisk med en router, så er det her man har mulighed for at få styr på det hele. Det giver langt større sikkerhed, og man kan dele alt lokalt.

Allways-On

I internetopkoblinger, hvor der afregnes efter trafik mængde, kan man møde løsninger, der kobler ned, når der ikke er trafik. Metodikken findes også som en mulighed i visse routere. Hvis man altid skal kunne modtage telefonkald, så er det nødvendigt, at man har forbindelse til internettet hele tiden.
Hos Stofanet kan man vælge Allways On via opsætningen signon.stofanet.dk.

Lyden der mangles mod en selv

Ifølge SIP standarden så skabes der direkte forbindelse mellem A og B som taler sammen (via RTP media stream). Routere af typen Full Cone NAT Firewall kan dette, men ikke de øvrige firewall typer. Man vil typisk opleve problemet ved kald mellem to som begge kører med IP-telefoni. Løsningen kunne være at etablere port forwarding for RTP, men det kunne også løses ved altid at få lyden via en RTP server. Asterisk servere tager altid lyden ind over sig. Hos Musimi kan man til eller fravælge brug af RTP server. – Prøv også at fravælge STUN.

UPnP-firewall

Microsoft lagde en gang op til en standard, UPnP (Universal Plug and Play), hvor firewallens porte kan styres fra udstyr på lokalnettet, og mange router producenter har fulgt trop med at implementere dette i deres firewalls. Det er praktisk, hvis man fx skal anvende lyd og video kommunikation via Messenger, men der skal også følge en lille advarsel med når man anvender UPnP, idet man dermed mister føling med, hvilke porte der står åbne. UPnP gør portstyringen transperant for brugerne, og portstyringen udgør hele sikkerheden i en firewall. Jeg ville ikke turde køre med UPnP, fordi det ødelægger den sikkerhed vi har i en hardware firewall. Det siges så også, at Microsoft selv har indset dette, og at Microsoft har planer om igen at droppe UPnP. – Når alt dette er sagt: Det kunne jo være at du har en SIP UA, og en router, der understøtter UPnP, så du kunne vælge at køre uden STUN og uden NAT traversal trafik, men i stedet blot kunne slå UPnP til. Men der er vidst langt imellem disse løsninger til SIP.
Man kunne forholdsvis let bygge en kommandofil, som via UPnP laver portforwarding af de anvendte porte. Men det ville i mange tilfælde være mere praktisk, i stedet at lægge permanent forwarding ind i routeren.

VPN som omvej

Har man ikke mulighed for at få lavet det der skal til, i routere, imellem det lokalnet man kører på, og internettet. Så er der set løsninger, hvor man kører VPN igennem det hele, og ud til en service på internettet, hvor man fx rammer en Outbound SIP proxy, eller SIP proxy. Har man overvejelser i den retning, så skal man måske også se på sikkerhedsregler for lokalnettet man kører på. Er der fx lukket for SIP fordi man ikke må?
Det er en lidt nørdet NAT traversal løsning. Man får en omvej for lyden, og det kan måske være svært at finde en service til dette på internettet. Men teknisk, så er det en mulighed.

DMZ

DMZ er en udmærket midlertidig løsning til test formål. DMZ åbner alle porte, eller næsten alle, mod en bestemt intern IP adresse. Man kan sige at DMZ er en voldsom stor port forwarding. Det er for meget at køre med DMZ til hverdag, fordi det begrænser, hvad de øvrige enheder på lokalnettet kan bruge internettet til, når man kun har en IP adresse mod internettet. DMZ kan være lidt forskelligt fra router til router, så læs dokumentationen til din router.

Intranet

Virksomhedsrouter ligger lidt udenfor emnet, men en sådan løsning kan ofte håndtere flere IP adresser på WAN siden, og de kan så permanent have en DMZ subnet med web server, mail server mv., og så samtidig bruge en anden IP adresse med alle porte mod lokalnettet/intranettet. I disse kan firewallen også være af proxy typen, der gør det nødvendig med en firewall SIP gateway, for at kunne køre SIP mellem intranettet og internettet. Det kunne være en Outbound SIP proxy, eller en SIP path-through løsning sammen med firewallen.

STUN, TURN, og ICE

Som vi har set, så klarer STUN ikke alle NAT firewall situationer, specielt ikke symmetrisk NAT, der er den mest restriktive firewall, og netop derfor løsningen som findes i mange professionelle firewalls.
For at nå hen mod universalløsningen til NAT traversal er der flere udbygninger til STUN, og alternative standarder på vej. Her er det sandsynligvis mest interessant at følge TURN (Traversal Using Relay NAT) og ICE (Interactive Connectivity Establishment).

• ICE helps VoIP traverse firewalls – artikel i networkworld.com, august 2005
• ICE – voip-info.org
• TURN – voip-info.org
• SIP Firewall Traversal & Security – PDF præsentation af Newport Networks
• STUN – Wikipedia

IAX/IAX2

Nogle udbydere af IP-telefoni tilbyder kommunikation via IAX/IAX2, som en alternativ til SIP. IAX kan også ses som en måde at løse port problemer. At kommunikere via IAX fordrer en User Agent der understøtter dette. Som eksempel kan nævnes SoftPhone Firefly fra Virbiage.

Andre årsager end porte

Her var der fokuseret på problemer med porte, fordi det udgør en stor del af de fejl man kan løbe ind i, og fordi det måske er et område, som trænger til afklaring.
Ser man på fejlsøgning generelt, så kan der også være andet, som driller. Fx at der i et kald ikke kan findes en fælles codec, så lyden mangler. Der kan være fejl i SIP konfigurationen, så man peger forkert, eller fx bruger forkert password til authenticate login. Man kunne have en dial plan, som ikke lige gør, som forventet.
Endvidere kunne der være fejl i kabler og udstyr, og mest sandsynligt, at det ikke er sat rigtigt op.
I forbindelse med at starte med IP-telefoni, så ændrer mange i deres opkobling mod internettet, fx ved at indskyde en ny router. Her glemmes ofte, at man nu skal tilbage til internetudbyderens vejledning for opkobling mod internet. Måske er problemet her blot, at man skal have registreret en ny MAC-adresse i DHCP serveren hos internetudbyderen.

Et par konfigurationseksempler

1) Vil man, teste lidt af hvert til IP-telefoni, så kunne følgende måske være det rigtige valg. En offentlig IP adresse fra internetudbyderen, og en Intertex router med NAT Traversal, men ikke nødvendigvis med SIP ATA funktion, dvs. man kan ikke her tilslutte en analogtelefon direkte.
Med denne løsning kan der sættes SIP UA’er på lokalnettet uden at køre med STUN, og uden NAT traversal trafik. Det er hurtigt og let at skifte mellem forskellige IP-telefoni løsninger på lokalnettet, og man kan have flere UA’er koblet op samtidig. På grund af NAT Traversal i routeren kan man anvende de default porte som SIP UA’erne har, dvs. fx flere der samtidig bruger UDP 5060 til SIP. Og på grund af NAT Traversal i routeren så fungerer alt, som om hver UA sad direkte på den offentlige IP adresse, så der er ikke behov for RTP proxyen hos VoIP udbyderen. Intertex routerne har endvidere en god Trafic Shaping QoS, der både gør noget for at give talen prioritet i downstream og upstream.
2) For andre, der blot vil op og køre IP-telefoni med en simpel løsning, ville jeg nok anbefale at man valgte en router med SIP ATA indbygget i routeren, og en offentlig IP adresse, hvis det ikke er for dyrt. Her ville det så være mindre vigtigt, om der er SIP-path-through i routeren. Måske kunne det være en Sipura SPA 2100, eller en Fritz!Box.
For mig er eksempel 1 idealløsningen, men man skal faktisk se på mange behov for at kunne pege på noget, som måske er det helt rigtige for andre. I eksempel 2 – SPA 2100, kan kun styre QoS i upstream, og her frådser den i skrivende stund lovlig meget med båndbredden, hvis der virkelig skal gives prioritet.

Sipura specifikt – STUN og NAT traversal

Sipura produkterne får her lidt særlig opmærksomhed

Under fanebladet Line 1 og/eller 2 -> NAT Settings

NAT Mapping Enable: yes
med yes fortæller man, at der vil ske en port ændring på grund af NAT. Kører man med SIP-path-through router, eller med port forwarding, eller dirket på offentlig IP, uden NAT imellem, så skal man vælge no.

NAT Keep Alive Enable: yes
med yes er NAT traversal trafikken slået til

NAT Keep Alive Msg: $NOTIFY
indholdet i NAT traversal datapakkerne bliver en SIP Notify, og det er normalt, at man har det. På Sipura.com nævnes, at man, for at mindske trafikmængden, kunne lade feltet være blank, så er det små pakker, uden indhold, der sendes. At sende Notify, er valgt som default, her en man sikker på at SIP standarden følges. Men det vil normalt være ok, at lade feltet være blank.

NAT Keep Alive Dest: $PROXY
her fortæller man at adressen på disse NAT traversal pakker skal være Proxyen, som er specificeret under afsnittet Proxy and Registration

Under fanebladet SIP -> NAT Support Parameters

STUN Enable: yes
her slår vi STUN til

STUN Server: stun.musimi.dk
her lægger vi adressen på STUN serveren, og informationen må gerne ligge der, selv om vi ikke bruger den. Porten hos STUN serveren, kunne man også specifisere med, fx stun.musimi.dk:3478, men da port 3478 er default for STUN, så er det ikke nødvendig at nævne den. – Default port numre kan ses hos IANA.

STUN Test Enable: yes
med yes giver Sipura SPA flere informationer i loggen til test formål. Under almindelig drift kan den lige så godt være sat til no. Hvordan man laver log er forklaret i Sipura FAQ.

NAT Keep Alive Intvl: 15
her fortælles hvor ofte NAT traversal datapakkerne skal sendes. 15 sek. interval er ok for de fleste routere, men det er set for enkelte routere, at den skulle ned på 12 for at holde portene åbne. I en del routere kan man sætte Session timer (kaldes også for Connection timeout eller Inactivity timeouts), og for nogle er det delt op i fx TCP og UDP, og det er tiden for UDP, man skal fokusere på.

Med de øvrige parametre under NAT Support Parameters, og enkelte under fanebladet Line, kunne man, i stedet for at anvende STUN, selv gå ind og forme SIP datapakkerne. Der findes en vejledning for dette et eller andet sted på sipura.com.

Når hjælp søges til fejlfinding af porte

Beskrivelsen her er tænkt som hjælp til fejlsøgning. Skal andre hjælpe dig med at styre hen mod problemløsningen, så kan et godt forarbejde også være afgørende, og det er faktisk noget af det samme:
Det kan sandsynligvis give nogle idéer til løsning, hvis du oplyser, hvilken internetopkobling du har, og hvad det er for udstyr du bruger. En god beskrivelse af hele din konfiguration. Det er vigtigt at vide, hvilke symptomer du oplever, og hvilken VoIP service du kører op imod. Det er også vigtigt at vide om din UA kører med en fast offentlig IP adresse, eller om den har en privat IP adresse.
Kører din UA med en privat IP adresse, da er det vigtigt at vide, hvilken type firewall der sidder i din NAT, mellem din offentlige IP adresse og din privat IP adresse, og hvilken NAT traversal der anvendes. Er der lavet port forwarding, da er det også vigtigt præcist at vide hvilke porte er der lavet port forwarding for, og hvilken UA du bruger.

Relaterede indlæg

• IP-telefonien som interesse er døende
• Test af gedigen Yealink Enterprise Bordtelefon
• I gang med Sipura SPA-841
• Hvad kommer Google Wave til at betyde for IP-telefoni?
• Opret faxmodtager og telefonsvarer på din router

SIP gennem firewall kom fra Voipsnak.

Min far er naturligvis stødt på den type problemer, men også en del andre som han ikke selv har kunnet løse. Og så ringer han til mig for at få hjælp. For det meste kan jeg hjælpe, for der er ofte tale om problemer jeg selv har haft, eller som er lette at gennemskue. Men det er ikke altid let at hjælpe, nå man ikke sidder ved computeren og kan pege på hvor den knap, der skal klikkes på , sidder. Og derfor kan jeg af og til komme til at lyde en anelse spids i telefonen. Onde tunger påstår også at det har hørt mig bande, men det er jeg nu temmelig usikker på. Spids må være det rette ord.

LogMeIns kontrolpanel med listen over computere jeg kan få kontrol over

Jeg har længe kendt til professionelle løsninger hvormed man fra Sjælland kan tage kontrol over en jysk computer, men jeg mente altså ikke at det ligefrem skulle koste os penge. Telefonsamtalerne vare måske lange og ubehagelige, men de var dog gratis. Derfor var min glæde stor, da jeg opdagede LogMeIn. LogMeIn er et lille program, der giver andre computere adgang til din via internet. Man logger på logmein.com og kontrollerer alle sine computere. Men for at man skal kunne kontrollere dem, er det nødvendigt at der lige først installeres et lille program på den computer der skal kontrolleres. Dette program er samtidigt computerejerens garanti mod uautoriseret indtrængen, for det kan sættes op sådan at supporteren ikke kan logge på når han eller hun vil, men at det kræver at computerejeren giver supporteren adgang. Sådan har jeg sat det op på min søsters og mine forældres computere, mens jeg kan logge på min arbejdscomputer, når jeg vil. Det er smart, for så får jeg adgang til resurser, man ikke kan få ved vpn eller fjernlogon.

Man kan betjene fjerncomputeren helt som var den ens egen, det er blot en anelse langsommere, men farten er, især på de store båndbredder, helt acceptabel.

Man kan kontrollere en computer (Mac eller Windows) fra en hvilken som helst anden computer, bare den er på nettet.  Og det behøver ikke koste noget, med mindre man vil have mulighed for at printe, høre lyde mm. fra den computer, man kontrollerer.

Anden spændende læsning

• Tillykke til Thomas
• Historien om en fejl
• Få lidt ekstra på kontoen når du skifter udbyder
• Internetvrede – nu med et smil
• Rekordstort antal danskere vil have ip-telefoni

Hurtig hjælp er dobbelt hjælp kom fra Voipsnak.

Drop dine filer i kassen her

Mon ikke der er mange der ligesom jeg har brugt en del energi på at holde alle mine filer opdaterede mellem forskellige computere? Det er er noget frygteligt rod, når man kommer på arbejde og så ikke har den sidste version af en tekst eller præsentation med. Jeg har vekslet mellem at tage den nyeste version med på diskette, USB-stick, cd/dvd-medium, lægge filer på et netværksdrev, der er tilgængeligt over internet, bruge Gmail-drive, og så den klassiske med at sende til mig selv.

Uanset metoden, lider alle ovenstående metoder af én og samme svaghed: Mig! Det er mig der skal huske at opdatere filerne (i gamle dage var det mig der skulle huske at medbring disketten med Windows’ rejseetaske).

Men  alt dette er fortid nu. Jeg har det sidste ca. halve år brugt DropBox. Produktet er i udgangspunktet gratis, men har man brug for mere plads, kan man købe sig til det. DropBox er et lille program, der lægger sin klamme hånd om én eller flere mapper på dine computere. Det som jeg har gjort er at installere DropBox på tre computere. Og når det først er sket, kan man roligt glemme alt om DropBox igen, bare man sørger for at gemme sine filer ét eller andet sted i DropBox-mappen. Hvis jeg så arbejder på fx en tekst derhjemme, vil DropBox opdatere den, når jeg starter computeren på kontoret. Dermed er det ikke længere op til mig at opdatere filerne. Det gør DropBox for mig.

Og DropBox er ikke bare til én selv og éns egne filer. Man kan vælge at dele bestemte mapper med bestemte mennesker. Smart, hvis man skriver på en fælles tekst eller arbejder på noget, hvor det er vigtigt at man har adgang til den seneste version af et bestemt dokument. Mig bekendt er der ingen grænser for hvor mange man kan være om at dele en fil i DropBox.

Jeg har tidligere brugt nogle af de tjenester, hvor man kan få adgang til sine filer via et virtuelt drev, fx box.net. Mange af disse services fungerer fint, men har den indbyggede svaghed at det er mig der skal huske at opdatere på alle computere. Det behøver jeg ikke med DropBox. Samtidigt giver DropBox også adgang til filerne via internet, så er man i nærheden af en computer med internet, er man i nærheden af sinde dokumenter og kan hente dem ned på en computer som man ikke behøver installere DropBox på.

Relaterede indlæg

• Android apps som øger min produktivitet
• Del dine filer via Fring

DropBox, så er du altid opdateret kom fra Voipsnak.

Mit forhold til min Android og IP-telefoni

Fritzbox på Android holder 100 %

Jeg lever og ånder med min Android-telefon. Det er (næsten) det første jeg kigger på om morgenen og det sidste før jeg går i seng. Jeg har alt min mail kørende på den, og surfer rundt på den, når jeg lige har 5 min. Telefonen er min sociale livslinje, og en fuldstændig nødvendighed for at komme igennem min dag.

Jeg er tosset med IP-telefoni, og jeg bruger enhver lejlighed til at agitere for at folk skal prøve det af. Jeg har som bekendt dette site og Danmarks største IP-telefoni forum Voipsnak.dk, hvor jeg får mulighed for at forkynde teknologiens fortræffeligheder.

Derfor bliver jeg ekstra glad, når der kommer et initiativ, der forener de to verdener. AVM har nemlig frigivet en Android-app (ikke iPhone endnu, lidt spændende rækkefølge at prioritere det i, men det gør mig kun gladere). App’en gør det muligt at modtage og ringe fra Androiden, som om det var fastnettelefonen. Denne feature virker kun når du er på din private FRITZ’ WiFi.

Sådan kombinerer du din Android og din FRITZ

Det kræver selvfølgelig lidt opsætning, men det tog mig 5 minutter, med en baby på armen, så jeg vil tro du kan klare det på to. Man skal vist have en FRITZ!Box 7270 eller senere. Min 7270 siger at den ikke vil fungere, men den fungere ganske fortrinligt

1. Hent Android-app’en på AVM’s site på dette link (eller barcoden ude til højre).
2. Klik på: http://fritz.box og gå til Advanced Settings -> Telephony -> telephony devices
3. Klik på Configure New Device
4. Klik Telephone og tryk Next
5. Vælg LAN/WLAN (IP telephone) og giv den et navn
6. Vælg en adgangskode efter eget valg (brugernavnet står som standard til 620, og det ændrede jeg ikke ved)

Disse informationer skal du bruge i opsætningen af din Android-app, som du hentede i det første trin. Det skulle være lige til, men da det er på tysk (ja den engelsksprogede version er ikke live endnu ), så vil jeg lige geleide dig i den rigtige retning.

1. Start app’en på din Android
2. Klik på Mehr -> Einstellungen
3. Indtast kodeordet fra trin 6 ovenfor under Kennwort, og intast dit almindelige Fritzbox kodeord i FRITZ!Box-Kennwort

Man kan endnu ikke administrere Fritz’en fra app’en, men det kommer nok snart, da dette jo er en beta-version. Og selvom jeg langt fra er stiv i Die Deutsche Sprache, så kan jeg da lure hvordan man foretager et opkald, da det jo er i tal

Interview med Matt Tyler fra AVM

Og her er forresten interviewet med Matt Tyler

Relaterede indlæg

• FRITZ!Box 7390 set indefra
• FRITZ!Box 7390 fortsætter AVM’s gode takter
• Er iPhone-hypen lemmingeffekt, religion eller bare almindelig dumhed?
• Firmafon vil vækste voldsomt og indtage resten af verden
• Jeg har begået ideologisk harakiri og købt en iPad

FRITZ!Box og Android er en lækker kombo kom fra Voipsnak.

Karsten kan ikke ringe til mor (foto: Tina Philips (http://kortlink.dk/7hk9))

Jeg vil nu fortælle en lille historie om hvordan jeg opdagede en fejl, diagnosticerede den, tog helt og aldeles fejl og måtte lide den tort at konstatere at fejlen var min. Jeg havde nogle problemer med min Fritz!Box 7140 der gav sig udslag i såvel netværks- som telefonifejl og derfor nulstillede jeg den fuldstændigt, så den skulle sættes op helt bunden igen. Det gik sådan set fint og inden længe var internet og de mest brugte telefonnumre genoprettet. Herefter kunne verden fortsætte som vanligt. Og det gjorde den da også. Lige indstil jeg fik dén idé at jeg ville ringe til mine forældre. Jeg indtastede nummeret og glædede mig i mit stille sind over at samtalen ville være gratis. Derfor var min skuffelse stor da der var optaget, men jeg ringede da bare igen. Nu blev jeg noget overrasket, for i stedet for optaget eller en person i røret, fik jeg en telefonsvareroptagelse som jeg vidste ikke var fulgt med mine forældres nummer da de flyttede det fra Musimi til Everlove (nu Evercall), men som var lagt på Musimi, mens nummeret hørte til dér. Det kunne jeg ikke forstå, for jeg plejer at ringe Evercall –> Evercall, så der måtte være noget grundlæggende galt med mine forældres nummer. Det passede på en måde meget godt med min egen oplevelse med Musimis håndtering af udporterede numre, men jeg kunne ikke forstå at jeg fik fat i Musimis servere, for når nummeret er udporteret, så skulle det ikke kunne lade sig gøre, når jeg ringede fra en anden udbyder.  Så jeg måtte undersøge hvad der var sket. Derfor ringede jeg med ét af mine andre numre, men nu kun med det resultat at jeg fik at vide at nummeret jeg ringede til ikke var aktivt. Underligt, men helt klart et billede af at der var noget galt med mine forældres nummer. Jeg ringede til deres mobil for at høre om de havde opdaget noget, men det havde de ikke. Dog var det lidt længe siden at nogen havde ringet, så fejlen kunne være opstået uden at de havde opdaget noget. Jeg skrev til Evercall, der ikke kunne se fejl, og som bekræftede mig i at det ikke burde kunne lade sig gøre at ringe fra Evercall til Evercall og få Musimi. Derfor måtte jeg undersøge nærmere. Det gjorde jeg, og fandt ud af at jeg slet ikke ringede fra Evercall til Evercall, men fra Musimi til Evercall. Så var der pludselig fornuft i sagerne. Numrene hos Musimi er lokale brugernumre, såvel som eksterne telefonnumre, og det betyder at hvis Musimi ikke sletter et brugernummer, vil alle opkald fra Musimi til et sådant nummer gå til brugernummeret, og ikke til det tilsvarende telefonnummer, for Musimi kan ikke se andet end et internt brugernummer. Derfor er det vigtigt at Musimi sletter brugernnumre der er mage til telefonnumre, ellers kan Musimisterne ikke ringe ud, men vil kun få de udporterede numre (det er ikke et problem for alm. musiminumre). Så der var tilsyneladende ikke et alvorligt problem. Man skulle kunne ringe til mine forældre via alle andre numre end musiminumre. Jeg prøvede derfor igen med mit evercallnummer, men fik stadig den besked at nummeret ikke var aktivt. Jeg prøvede så med et Fonet-nummer. Og nu kom jeg igennem helt uden problemer. Meget mærkeligt. jeg tog naturligvis fat i Evercall for at fortælle dem om at den mærkelige fejl på mine forældres nummer fortsatte, men de kunne ikke umiddelbart se at der skulle være noget galt. Så kikkede  jeg i et anfald af sund fornuft på min opkaldsliste på evercall.dk. Her kunne jeg se at alle de opkald jeg havde foretaget via Evercall siden nulstillingen af min router havde et nul foran nummeret. Meget interessant. Det måtte prøves, så jeg ringede med det samme til 80808080 via Evercall og ganske som forventet fik jeg at vide at nummeret ikke var aktivt. Jeg vidste nu at det ikke var mine forældres nummer den var gal med, men ét eller andet sted i min ende måtte der altså være noget galt. Jeg skrev lidt frem og tilbage med Evercall og fik til sidst en meget venlig tekniker i  røret, som kunne fortælle at det foranstillede nul ikke var noget Evercalls servere genererede, men at det allerede lå i de data som jeg sendte til dem. Det var lidt sent, men netop her sagde det et hørbart ‘pling’ i min hjerne og jeg kom i tanker om at dette havde jeg prøvet før  i forbindelse med opsætning af telefonkonti på en Fritz!Box. Så jeg åbnede Fritzens brugerflade, navigerede til det rette sted og fjernede fluebenet ud for: ‘Sæt altid et 0 foran, når du ringer’. Herefter har jeg kunnet ringe ud via Evercall; både til mine forældre og til alle andre. Tilbage står at man fra en musimikonto ikke kan ringe til mine forældre.

Relaterede indlæg

• Anmeldelse af Fonet
• Jeg er ikke så lidt imponeret
• Everlove.dk – klar tale om telefoni
• FRITZ!Box 7390 set indefra
• Hurtig i gang med Sipura SPA-3000 mod Musimi

Historien om en fejl kom fra Voipsnak.

Viptel understøtter always on kulturen

Vi har fået fornøjelsen af at lege lidt med Viptels nye Mobile Trunking som rammer det danske marked i slutningen af november. Løsningen gør det muligt at kombinere mobiltelefoni med IP-telefoni. Kort fortalt, så kan man registrere sin mobiltelefon på sin adapter. På den måde, så kan du sikre at du altid ringer ud via den billigste løsning (også til mobiltelefoner).

Svigermor kan på den anden side også altid fange dig når du er på farten, da indgående opkald ringer både på mobilen og på “fastnetten” på hjemmematriklen. Denne funktion koster ikke ekstra uanset hvor du tager telefonen. Dog er det ikke gratis at ringe mellem hjem og mobil med mindre man betaler 49 kr./md. for at ringe gratis til Viptel mobiler.

Viptels mobilpriser er ikke prisførende, men ok sammenlignet med mange andre mobil-leverandører.

Har du lyst til at prøve produktet inden det rammer markedet, så kan du oprette eller bestille en nummerflytning via denne pdf, hvor man også kan priserne i detaljer.

Relaterede indlæg

• Everlove starter mobilselskab til foråret
• IP-telefonien som interesse er døende
• Top 25 VoIP fordele i 2009
• Gratis portering til Fonet resten af året
• Flyt dit nummer fra Musimi til Viptel GRATIS!

Registrer dit mobilnummer på din adapter med Viptel kom fra Voipsnak.

Ikke flere idioter i folketinget tak!

Det står fast at Multimedieskatten er noget af det mest tåbelige lovgivning på it området, som er kommet ud af folketinget i en rum tid.

Mange er endnu ikke begyndt at overveje hvordan de skal forholde sig til det, da folk har for travlt med at sikre sig at husalteret stadig kan flimre i flotte farver efter 1. november.

Multimedieskatten kommer til at pålægge folk med følgende en udgift på 250 kr. pr. md. altså 3000 kr. pr. år. (før skat):

• Bredbånd leveret eller finansieret via en bruttolønsordning
• Mobiltelefoni
• PC ordning (firma-pc eller en finansieringsordning)

Multimedieskatten og det simple regnestykke

Jeg har valgt en meget pragmatisk tilgang til de omkostninger der kan være med multimedieskatten. Jeg har stillet mig selv tre spørgsmål

Hvad jeg har behov for?
Hvad kan jeg med fordel få via arbejdet?
Kan jeg bruge de penge det kommer til at koste mig bedre?

Jeg har en lækker mobil, og en ok pc, derfor er det kun bredbånd der er rigtig interessant for mig. Allerede her er det ikke så attraktivt at bruge bruttolønsordningen, da multimedieskatten kun giver økonomisk fordel ved brug af flere samtidige ydelser.

Via mit arbejde kan jeg få bredbånd for 298 kr. før mine skattefordele. Derfor er regnestykket let. Jeg kan kan gå ud og købe en bredbåndslinje for 548 kr. før skat (250+298). Afhængigt af om man betaler topskat, så kan man få meget bredbånd for, lad os bare sige 300,-

Hvad har de tænkt inde i folketinget?

Som jeg startede med at sige, så synes jeg denne lov er tåbelig. Det må blive et administrativt helvede, ikke kun for arbejdsgivere, men også for det offentlige system. Og det som den kommer til at inddrive af skatter, bliver givetvis spist op af ekstra tid brugt på at administrere skidtet.

Relaterede indlæg

• Bliv partner med Fring

Multimedieskatten hvad kan betale sig? kom fra Voipsnak.