Tag-arkiv: AVM

Opdater din Fritz!box

Der har over de sidste par uger huseret en del hackere, som har fået adgang til Fritz!boxe.

Umiddelbart er sikkerhedshullet opstået for dem som har brugt MyFritz. Men hvis du er Fritz-ejer, så skynd dig at opdatere din box.

Læs fremgangsmåden her: http://www.avm.de/en/Sicherheit/advice.html?linkident=mehr

Jeg havde desværre selv fornøjelsen af at få hacket min box. Men med ovenstående link, så er det let klaret at få lukket slynglerne ude (igen).

Fritz'ens printkort

FRITZ!Box 7390 set indefra

Som I måske har hørt eller læst, så bukkede min Fritz under mens jeg var på ferie, og det voldsomme regnvejr herskede i København. Jeg har derfor skilt maskinen ad, så I kan se indersiden af mekanikken, så vi måske kan se hvor skaden er sket.

Jeg har også optaget en lille film og smidt den på youtube. Så kan I også høre ungerne i baggrunden, vores ferie er jo kollideret med det dårlige sommervejr :-)

FRITZ!Box Fon WLAN 7390

FRITZ!Box 7390 fortsætter AVM’s gode takter

FRITZ!Box Fon WLAN 7390
FRITZ!Box Fon WLAN 7390
Det er efterhånden længe siden jeg fik fingrene i AVM’s nyeste flagskib FRITZ!Box 7390. Jeg har hele tiden planlagt at skulle anmelde router/modem alt-i-et boksen efter den fik den nyeste firmware, som virkelig indholder spændende ting. Nu er det endelig lykkedes mig at få afsat den time det lige tager at få nedfældet nogle tanker.

Hvorfor bliver jeg hele tiden kastet af?

Det startede dog skidt med at jeg hele tiden blev kastet af på min bærbare. Og så skulle jeg bare genstarte Fritzen, og så kørte det hele. Problemet har hele tiden været isoleret til en enkelt enhed, nemlig min bærbare, så jeg tænkte at problemet skyldtes den, men da jeg begyndte at opleve det på min Sonos (som der snart kommer en ohhhhh my goodness I love it anmeldelse af), så blev jeg bange.

Gæstenetværk - Gæt hvilket der er mit gæstenetværk :-)
Gæstenetværk - Gæt hvilket der er mit gæstenetværk :-)
I dag fik jeg så kigget lidt i loggen, og svaret kom lige med det samme. 7390’eren understøtter nemlig 2 forskellige frekvensbånd 2,4 GHz og 5 GHz. Og min bærbare fx skiftede til 5 GHz, så kan den ikke lege med. Jeg har dog ingen problemer med min stationære, Mit umiddelbare gæt er, at jeg enten ikke har fået sat mit netkort ordentligt op i maskinen, eller også er det bare skidt hardware jeg har i den. Men nu er 5GHz muligheden slået fra, og det fungerer bare. For en sammenligning af de to frekvenser, som har hver deres styrker, så læs denne glimrende lille sammenligning.

Gæstenetværk

En funktion jeg virkelig har set frem til er opsætning af gæstenetværk. Det er simpelthen så let. Det er fedt at have denne feature, men jeg tror ikke jeg kommer til at bruge den så tit :-) Jeg har dog brugt den i de tilfælde som jeg skitserede ovenfor. Så hoppede jeg over på gæstenetværket, og så var der ingen problemer.

Nyt Overblik

Overblik i FRITZ!Box 7390
Overblik i FRITZ!Box 7390
Jeg har tidligere været lidt efter AVM for deres generelle brugervenlighed (en arbejdsskade velsagtens). For selvom de har nogle af de mest brugervenlige router-produkter på markedet, så har deres navigation simpelthen været dårlig. De havde punkter i vertikale primære navigation, som simpelthen forsvandt, hvis man navigerede til et underniveau. Det lader til at de har fikset dette problem med 7390’eren, som er har gennemgået en naturlig evolution. Designmæssigt er der dog ingen revolution at spore endnu :-)

Telefonsvareren fungerer bare

Jeg har valgt at bruge 7390’erens indbyggede telefonsvarer, og den fungerer gangske fortrinligt. Når der er en besked, så får man det at vide på FRITZ!Fon MT-F, men man modtager også en mail. Det eneste der undrer mig lidt, er at når jeg skal aflytte beskeden fra telefonen, så kommer den ud af rumhøjtalerne, i stedet for at den bare afspiller det, så man kan tage telefonen til øret. Dette er dog nok en lille bug i FRITZ!Fon MT-F.

FRITZ!Box med 512 MB indbygget NAS

Dette synes jeg jo er rigtig interessant. Jeg har dog allerede en NAS, så jeg har ikke rigtig leget så meget med det, men jeg kan godt lide perspektiverne. Jeg synes det kunne være sjovt at stress-teste den lidt, for at se hvad den egentlig kan klare. Kan man fx streame flere forskellige musiknumre fra den samtidig?! Det kunne også være interessant, om AVM overvejede at introducere nogle muligheder for at smide flash RAM i deres routere. Som det er nu, så kan man jo smide en ekstern harddisk til, og så bruge den som NAS.

Standardydelsen kan vi som sædvanligt ikke anfægte

FRITZ sammenligning
FRITZ sammenligning
FRITZ!Box’en holder AVM’s høje niveau indenfor router/modem/alt-i-én boksene. Og 7390’eren har ikke mistet funktionalitet. Det nye ud over de indbyggede funktionaliteter er VDSL (som jeg desværre ikke kan teste, da jeg ikke har mulighed for at få det) og den indbyggede hukommelse (sammenligningen er planket herfra).

Jeg synes klart at dette er endnu et skridt op af stigen. Men jeg glæder mig til at AVM tager et større skridt ud og op. Jeg savner generelt på denne type produkter, at de begynder at bruge nogle af de API’er der ligger og venter på at blive brugt. Fx Google Contacts, Gravatar, LinkedIN, Facebook, Twitter, LastFM osv. Ikke at AVM skal spamme deres interface med disse informationer, men det kunne være skønt hvis de stillede muligheden til rådighed for os brugere at kunne tilvælge dette.

Opret faxmodtager og telefonsvarer på din router

AVM er netop kommet med ny firmware til mange af deres Fritz!boxe.

Opret fax og telefonsvarer på din Fritz!box
Opret fax og telefonsvarer på din Fritz!box - Billede af Robert Brook

Jeg har omtalt den på Voipsnak, men her vil jeg komme med en lille guide til hvordan man bruger de nye services. Med denne firmware kan man modtage fax pr. mail og sætte sin router op til at agere telefonsvarer.

Her får du en guide i tre trin, som viser dig hvordan du sætter det op.

Opret Push service

Push service er din mulighed for at modtage mails med system meddelelser. Det handler om oppetid, opkaldsoversigt og hvilket codec de forskellige opkald benytter. Du skal starte med at oprette denne for at kunne modtage faxen og telefonsvarens beskeder pr. mail.

1. Åben din browser og gå til fritz.box
2. Gå til Settings -> System -> Push service
3. Indtast dine mailoplysninger. For en gmail, som jeg bruger er det alle standardoplysningerne (husk at skrive mail helt ud), men for smtp server i advancerede indstillinger skal man indtaste smtp.gmail.com:465
4. Kør en test, og nu skulle det gerne virke.

Opret Faxmodtager

Du kan sætte din Fritzbox op til at kunne modtage fax, enten således at det bliver sendt til din mail, eller således at det bliver lagt ned på en ekstern harddisk, som du kan tilknytte din Fritz.

1. Gå til Settings -> Telephony -> Telephony devices og klik på Configure New Device
2. Vælg Fax reception under den overskrift der hedder Integrated in the FRITZ!Box
3. Derfra skulle det være ligetil.

Opret telefonsvarer

Guide til Fritzens telefonsvarer
Guide til Fritzens telefonsvarer

1. Gå til Settings -> Telephony -> Telephony devices og klik på Configure New Device
2. Vælg Answering machine under den overskrift der hedder Integrated in the FRITZ!Box
3. Derfra skulle det være ligetil.
4. Løft røret og tryk **600 for at komme ind i telefonsvarer menuen
5. Tryk 5 og dernæst 1 og så 8 for at optage besked
6. Når beskeden er slut, så klik på 1.

Det er jo egentlig ligetil, når bare man ved hvor man finder telefonsvaren og faxen, men dem har AVM valgt at gemme godt af vejen. Det er synd, for det er lækre features.

NB. det virker pt. kun til disse routere:
FRITZ!Box Fon 5124
FRITZ!Box Fon WLAN 7140
FRITZ!Box Fon WLAN 7170
FRITZ!Box Fon WLAN 7270

AVM og interessentpleje

Jeg har ikke fået fortalt at jeg modtog en lille gave fra AVM (som bl.a. producerer Fritz!boxe) her op til jul. En klassisk julekalender med dejlig tysk chokolade :-)

Julekalender fra AVM
Julekalender fra AVM

God interessentpleje fra AVM’s side (var der nogle som hviskede luderjournalistik), men nej nej, vi er ikke til at købe, også selvom slikmunden er stor.

Mit Fritz! wird Weihnachten zum Fest!

Lyder det på pakken. Lidt tamt slogan, man det er nok også svært at kæde jul og ip-telefoni sammen, men jeg tror da jeg vil smide noget snevejr på sitet indtil julen er overstået :-)

Anmeldelse af Fritz!Box WLAN 7170

en ½ Fritz
en ½ Fritz

Jeg blev for kort tid siden kontaktet af AVM, der gerne ville have min vurdering af Voipmarkedet i Danmark. Det tyske AVM havde erkendt (vil jeg tro) at deres markedsandel på det danske marked er håbløst i forhold til det glimrende produkt de har. Da jeg selv er Fritz!Box bruger, og gerne ser dem til stede i Danmark hos flere forhandlere end det er tilfældet nu, så lagde jeg mig selv i selen, for at komme med en grundig analyse af VoIP-Danmark til dem.

AVM blev glade for mit arbejde, og kvitterede med en Fritz!Box WLAN Annex A 7170 hvilket jeg selvfølgelig var meget glad for. Jeg skippede den gamle Fritzbox afsted til Karsten, som var i fuld gang med at sætte noget WDS op. Det kan være Karsten skriver lidt om det på et senere tidspunkt.

Grunden til at jeg ønsker AVM at lykkedes i Danmark er ikke fordi jeg har en stor sympati for virksomheden, men fordi jeg synes de har et brugervenligt produkt, der gør det lettere for den almindelige dansker (hvem end han/hun er), at sætte IP-telefoni op. Så hvis produktet er brugervenligt, så kan det være, der er flere, som vil hoppe på ip-telefoni vognen.

En kasse med blandet Fritz

Blandede godter
Blandede godter

Jeg fik en stor kasse og i den var der ud over Fritz’en også en Fritz!WLAN USB Stick.

  • VoIP PBX system med telefoni og trådløs ADSL surfing med WLAN integreret ADSL modem med router muligheder.
  • 4.25 m y kombokabel til ADSL og telefon
  • 1.5 m LAN kabel
  • RJ45-RJ11 adapter for tilslutning til DSL linje
  • RJ45-RJ11 adapter for tilslutning til den analoge telefon linje
  • Poweradapter
  • CD-ROM med installation og programsoftware, og en PDF brugermanual
    Installationsguide

Fritz!WLAN USB Stick

Fritz USB
Fritz USB

Den lille USB stick var en overraskelse for mig, jeg vidste ikke de ville sende den med. Den fungerede ganske fortrinligt. Efter man har sat routeren til, så sætter man stikken i USB udgangen på routeren i 15 sekunder, dernæst smider man den i computeren, og så er man online. Min Vista-computer ville ikke lige finde driverne, men der var en driver cd med, og med den var det let og ligetil.

Jeg foretrækker dog at bruge det indbyggede trådløse netkort i mine computere, men det er da meget smart, som alternativ til dette, hvis ikke man har en pc med et trådløst netkort. Ydermere så fungerede det også kun under Windows.

Få overblik over pakketab, Jitter og Delay

Samtaleoverblik
Samtaleoverblik

Fritzen har en lækker feature, hvor man kan se hvor stort pakketab, jitter og delay der var i de samtaler man har gennemført. Man kan også hvilket codec samtaler har brugt. Det er en rar lille mulighed for at få et overblik, især hvis man har problemer med samtalernes kvalitet.

Man kan se mine to mest brugte numre her, og hvilke opkald, der er kommet ind og ud. samtaletiden ser lidt mærkelig ud. Det ser ud som om samtalerne er meget korte, men det er fordi de fremgår i minutter i oversigten. Det er uhensigtsmæssigt. Men selve oversigten er meget sjov, og en god idé.

Alle mulighederne med Fritzen

Alle navigationspunkter klippet sammen
Alle navigationspunkter klippet sammen

Jeg har klippe/klistret lidt med navigationen, så du kan se alle de forskellige muligheder. Hvis du vil have nogle af dem forklaret, så skriv en kommentar.

Call Diversion

Der er også indbygget en lækker ny viderestilling i Fritzen, som gør det muligt at vælge hvilke opkald man vil viderestille, og eventuelt til hvilke numre. Man kan vælge mellem følgende, Viderestil ved:

  • Med det samme
  • Forsinket svar
  • Når der er optaget
  • Parallel opkald
  • Når forstyr ikke er sat til
  • Direkte opkald
  • Aldrig

Call Blocking

Det er ikke så relevant i Danmark (endnu), men man kan sørge for at blokere opkald fra forskellige nummerserier. For dem med telefoniglade teenage unger, så kan man også blokere for nogle udgående numre. Det kan jo være hensigtsmæssigt i nogle tilfælde.

Extensions

Jeg kan faktisk ikke huske om denne mulighed var i min gamle Fritz, men jeg er i hvert fald blevet glad for den nu. Det er en mulighed for at vælge hvilke udbyder udgående opkald skal gå igennem. Det er rart, når man tester en ny udbyder, eller bare gerne vil skifte lidt mellem hvilken udbyder telefonen er sat op til.

Energiforbrug

Energiforbrug
Energiforbrug

I disse tider med smeltende poler, så kan det være rart at vide hvor meget energi man egentlig belaster miljøet med. Fritzen har ud over en energimåler fået en mulighed for at gå i standby. Det er to rare muligheder, men for en ip-telefonist, så er standby muligheden en no go. Energiforbruget er også lidt sjovt, for det viser ikke antal watt man bruger, men hvor stor en procentdel af det samlede energiforbrug, forskellige dele af fritzen bruger.

Konklusion

Som gammel Fritz!box bruger, så kender jeg allerede til fritzens mange dejlige facetter, og har derfor også mest haft fokus på nye ting ovenfor.

Det er én af de mest brugervenlige VoIP adaptere (mm. for fritzen er jo både adapter router og ADSL2+ modem) jeg kender, og den fortjener opmærksomhed, hvis man skal ud at købe ny. Hvis man overvejer at opgradere sin eksisterende Fritz, så ville jeg holde igen, for det er begrænset hvad der er af nyt under solen med 7170’eren.

Det eneste kendte problem med AVM’s Fritz!boxe er at de ligger i den dyre ende, men lad os håbe de får tag i det danske marked, og derfor får lejlighed til at presse priserne ned i et inflationsvenligt leje.

På en skala fra 1 til 6, så vil jeg give Fritzen 5, men hvis de kan presse prisen ned i et bedre leje, så ville de fortjene en 6’er.