Tag-arkiv: Gmail

voice_logo

Google Voice nu åbent for alle Gmail brugere

En lille ny telefoni-mulighed i Gmail...
En lille ny telefoni-mulighed i Gmail...
Det er tidligere i forummet blevet proklameret at Google Voice nu var åbent for alle, men det krævede at man simulerede, at man kom fra USA eller Canada.

Taksterne er lidt peberede synes jeg, men at ringe til mobil er nogenlunde konkurrencedygtigt, men det er garanteret også uden nummervisning.

Land Minuttakst EUR Minuttakst DKK
Danmark – fastnet 0,02 0,15
Danmark – mobil 0,11 0,82

Google Voice indtastning
Google Voice indtastning
Desværre kan man stadig ikke sætte det op til sin adapter, men jeg tænker at det må komme snart. For nu er der da hul igennem til backenden af Google Voice, hvor man tidligere skulle via en amerikansk IP adresse for at lege med sagerne.

Så kom nu Google, åben nu ordentligt op, for der er ingen af os, der gider at ringe fra vores webmail…

Et kig i skraldespanden

spam03

Jeg bruger mest Gmail til privat epost. Og De har et godt og præcist spamfilter. Det betyder at jeg for det meste ikke ser noget som helst til hverkan spam, nigeriabreve eller post fra dem der har formastet sig til at lave en så indviklet frameldingsprocedure at jeg ikke kan finde ud af det.

Men i dag bestemte jeg mig for at tage et kig i spammens herligheder. Og det er artige ting man kan læse om.

For det første

ser det ud til at spammere fra hele verden er overbevist om at mine seksuelle tilbøjeligheder er ganske varierede og at jeg hverken er særligt veludrustet, særligt udholdende, særligt potent, eller én af den slags partnere man vender tilbage til. Det er et lidt kedeligt rygte at have, men det som undrer mig mest er, at der tilsyneladende er mennesker, der tør tage medikamenter der bliver én tilbudt af folk der fx kalder sig ‘baron penny’. Hvis man ikke skriver sit navn med stort, er man ikke én der skal tages alvorligt. Det kan gå med en teenager, der vil virke sødt, men ikke én der vil sælge medicin til folk. Jeg skal i hvert fald ikke nyde noget.

For det andet

er der fortsat god gang i nigeriabreve eller noget der ligner (klik på illustrationen herunder for at læse den). Det er en mail jeg fik mens jeg sad og skrev på denne tekst (og den blev ikke fanget af spamfiltret). Den er meget interessant af flere årsager.

Der er helt klart tale om dokumentfalsk. Afsenderen har intet med PayPal at gøre. Det kan man sikre sig ved at kigge lidt på emailadressen som er ‘Service@pay-palbank.com’. spam01Men for at narre folk, har de ansvarlige for udsendelsen af denne mail indtastet et navn i adresseformat, nemlig ‘Service @ PayPal.com’. Læg mærke til mellemrummene før og efter ‘@’. Adressen der er blevet sendt til er også interessant, for den emailadresse findes ikke. Domænet ‘informationskonsulenten.dk’ er godt nok. Det er mit og jeg har også nogle adresser tilknyttet men ikke ‘daviaultsvn‘. Jeg gætter på at der er tale om en computergenereret adresse. Lidt i stil med den måde hacking foregik i gl. dage, hvor man via telefonlinjen ringede til tilfældigt genererede numre og til sidst endte hos Pentagon , hvor man kunne starte 3. verdenskrig (sådan var det i hvert fald i WarGames). Når jeg så alligevel fik mailen, er det fordi jeg har indstillet én af mine mailkonti til at fange alle mails adresseret til hvad som helst der står foran ‘@informationskonsulenten.dk’. Det fanger alle fejlstavede henvendelser, men altså også svindlermails.

Af andre lignende mails er der de sædvanlige om at mennesker i nød, der har brug for en investering. “Send mig 20.000 kroner, så kan jeg få milliarderne fri og sende dig 200.000″, lyder som en god investering, men det er det altså kun, hvis man får de 200.000 og det sker ikke. Så er der kun -20.000 tilbage. Jeg har lige fået et brev om at min check er klar, men jeg kender ikke afsenderen og vidste ikke at jeg havde gjort mig fortjent til en check. Jeg har også vundet det Vestfalske lotteri, men vidste slet ikke at jeg spillede og så har jeg, på grund af mit ry som et kristent medmenneske (det skrev de altså) arvet en kræftsyg amerikansk dames mange milioner.

For det tredje

har spammerne de senere år lært en del af spamfiltrene. De har nemlig lært at det ikke hedder ‘Viagra’, men ‘iVagra’, Vaigra’ osv., osv. De har også lært at bruge rigtige navne. Hvad mener du fx om ‘Luciano Donahue’, ‘Olga Ortega’ eller ‘halsey salone’? Nej, helt rigtige er de navne nok ikke alligevel ;). Men dette med personlignende navne sender signaler om, at det er seriøst ment, men alligevel er Gmail altså i stand til at frasortere de fleste af denne type mails. Det er meget imponerende, for man må formode at spammerne bruger en del krudt på at undgå filtrene.

For det fjerde

er det med spam som med terrorisme. Det fører en frygtelig masse bøvl med sig. Jeg husker engang i lufthavnen, hvor jeg blev bedt om at tage mine sko af. Jeg var gået igennem sikkerhedskontrollen og var derfor slet ikke klar til endnu et tjek, så jeg forstod slet ikke hvad den ellers venlige mand sagde, da han bad mig om at tage skoene af. Jeg smilede venligt tilbage og må have lignet en idiot mere end en terrorist og først da han havde talt yderst pædagogisk til mig forstod jeg at ‘Tag skoene af’ betød at jeg skulle tage skoene af. På samme måde er det med spamfiltrene. De misforstår. Så når ‘lone_1234@hotmail’ sender mig en mail, ryger den direkte til de evige spammarker, selvom det er en oprigtigt ment mail fra min gode veninde Lone. Det betyder at spammerne ikke bare opnår at vi bliver irriterede på dem, men at de griber forstyrrende ind i den daglig omgang mellem venner. Det er meget irriterende.

For det femte

er én af internettets store fordele, at alle kan komme til orde, også forsynet med en ulempe, nemlig den at alle kan komme til orde. I dette tilfælde betyder det altså at terrorister, pædofile, konspirationsteoretikere og alle mulige andre med specielle interesser, let kan komme i kontakt med hinanden og med potentielle kunder/klienter/medsammensvorne. Det er det, vi nyder godt af her på voipbloggen og andre lignende websteder, fordi det betyder at vi kan komme i kontakt med ligesindede. Men én ting er websteder. Her kan vi gå hen, hvis vi er interesserede i mærkværdige konspirationsteorier, fodbold eller ip-telefoni, men vi kan også lade være, og det er en vigtig pointe, for sådan er det ikke med epost, vi kan ikke lade være med at modtage epost og derfor er det et anslag mod éns personlige integritet at få mail fra mennesker man ikke kender, med forslag om at købe det ene eller det andet eller med det formål at narre os. Det er lidt ligesom Jehovas Vidner, men de er da i det mindst høflige og har vores frelse på sinde. Det har spammerne ikke. Og det gælder også de venner og bekendte der sender ‘sjove’ præsentationer med hvorfor mænd eller kvinder er så irriterende: Det er de fordi de sender så meget bras!

For det sjette

Jeremyer det på sin plads at slå fast at spammere er forbrydere der udnytter svage mennesker. Der er stadig folk derude der ikke bruger spamfiltre, ikke bruger antivirusprogrammer eller beskyttelse mod spionprogrammer. Det gør de ikke fordi de ikke ved nok om farerne ved at bruge computer, fordi de blandt andet ikke kan forestille sig at mennesker kan finde på at oprette falske websteder eller skrive til dem for at narre penge fra dem. Et godt eksempel på det er den britiske tv-vært, Jeremy Clarkson, der lavede grin med al opstandelsen over at regeringen i Storbritannien havde mistet flere cd’er med massevis af menneskers kontonumre. Clarkson sagde at det eneste man kan gøre med folks kontonumre er at sætte penge ind og lagde sit eget nummer ud på nettet. En netaktivist tog derefter penge fra Clarksons konto og gav dem til et velgørende formål.

Men sådan er det jo tit med sikkerhed. Fx er der ikke mange der bruger cykelhjelm, før de får børn, men når det får børn og disse børn udstyres med hjelm, er det svært at se fornuften i ikke at anvende den. Barnet sidder bag på cyklen som far styrer. Og hvad skal lillefyren så med et helt hoved og en defekt far?

Og til sidst

skal det lige nævnes, der findes god spam. Ikke den man kan spise, for jeg er ikke sikker på at det er ernæringsmæssigt tilrådeligt. Men det kan ikke anbefales nok at kikke på Monty Python-versionen. Min far sagde godt nok “jamen det er jo ikke morsomt!”, men jeg er ikke overbevist. Det er sjovt!

Så til alle jer, der har det lidt skidt med at rygtet om jeres impotens, manglende udholdenhed og naivitet åbenbart er almindeligt kendt på hele internet, glæd jer ved tanken om at de mennesker slet ikke kender jer, at de kun er interesserede i jeres penge og at den eneste måde de nogensinde kan afsløre om I er impotente, uudholdende eller naive, er ved at I bestiller ét af deres inferiøre produkter.

Opsætning af E-Mail på Nokia E65

På opfordring af en læser af min lille føljeton om min tro følgesvend Nokia E65’eren er jeg blevet opfordret til at lave et lille indlæg om hvordan man sætter mobilen op til at kunne tjekke E-Mail på hjemmematriklen.

Nokia e65
Nokia e65
Det er egentlig ret let, så længe man kender til galskaben. ;-)

Opret E-mailkonto

  1. Klik ind i beskedmappen (der hvor der også er sms’er)
  2. Klik Valg -> Indstillinger
  3. Gå til E-mail
  4. Klik Valg -> Ny postkasse
  5. Indtast alle data for din E-mail (jeg bruger gmail, man kan finde informationer om opsætningen af gmail her)

Når dette er gjort, så kommer der en ny mappe i besked-mappen, som hedder det som man har kaldt sin netop oprettede postmappe.

Sørg for at mails kun hentes på hjemmematriklen

  1. Klik ind i den nye postmappe i beskeder
  2. Klik på Valg -> E-mail-indstillinger
  3. Klik på Automatisk hentning -> Kun i hjem.netv. (hvis ikke du har sat et fast adgangspunkt, så vil du blive bedt om det)
  4. Når det er gjort, så kan man vælge hvor tit og i hvilke intervaller man vil have hentet mails.

Hvad sker der når de dejlige betaprogrammer er færdige?

Scenariet er ikke fjernt for os. Vi kan vel alle fornemme det, det kan ikke blive ved med at være gratis det her. Jeg tænker i særdeleshed på nogle af alle de teknologier, som jeg kommer med perspektiver på i denne blog såsom Gmail, GoogleCalendar, Zoho Sheet, Zoho Writer, Gizmo oma.

Der er flere spørgsmål som trænger sig på.

  • Hvem tager det første skridt til at tage penge for skidtet?
  • Hvad bliver konsekvenserne?

Hvem tager det første skridt?

Vi kender princippet om beta-test fra de blomstrende MMORPGs som World of Warcraft osv. de starter i en testface hvor det er “gratis” og når releasedagen oprinder, så begynder det at koste penge. Jeg sætter gratis i anførselstegn, da alt koster noget, også betatests. Det koster f.eks. tid, engagement og feedback. Og alle betaer abonnerer på pusherterminologien “Det første fix er gratis“.

Derfor er dét som de mange forskellige internetteknologier foretager sig en indledende face, en investering, som formentlig har til hensigt at skabe junkier, hvis man skal blive i terminologien. Google har i særdeleshed været dygtig til det. De foretager sig det samme som Microsoft foretager sig på folkeskolerne, med at sætte en lav startpris (eller ingen pris), for at skabe loyale kunder, som i deres senere liv, når de bliver adspurgt hvilke programmer de bruger, kan svare loyalt overfor brandet. Jeg har også svært ved at se hvem der skulle turde tage det første skridt andet end Google. Som det er nu, så har Google rigtig mange ting i beta, og på et tidspunkt så begynder de forskellige teknologier at blive voksne.

Google er dog et lidt sjovt eksempel, for de tager jo ikke penge for deres ydelser overfor privatpersoner, de tager information. Google samler alt den information de overhovedet kan, og bruger informationen til at markedsføre via f.eks. Google Adwords. Google gør måske ikke mere end andre gør på denne front, men de har gjort det til deres forretning, og det er én af deres genistreger.

Hvad bliver konsekvenserne?

Der er mange af de mindre spillere på betamarkedet (for det er vel hvad det er blevet, et marked helt for sig), som vil følge efter, såfremt at det bliver én af de store spillere som lægger ud. Hvis de små begynder at tage sig betalt for deres services, så kræver det et ualmindeligt godt produkt, som er positioneret så stærkt, at der ikke synes alternativer.

En anden mulig konsekvens bliver måske en ny modmagt mod de kapitalinteresser, som en betalingsservice medfører. Nemlig en ny bølge af nye “gratis” initiativer. Derfor er jeg spændt på at se hvornår betaerne er færdige…

Og når de er færdige, så mener jeg ikke vi vil opleve en revolution, måske snarere en evolution… stille og roligt, en efter en.

Google personlig startside – få nyheder og spil Pacman på samme side

Nyheder kommer til dig, så du ikke behøver at lede efter dem.

Google Personlig startside kan du få dine nyheder hele tiden med alle mulige forskellige RSS feeds fra alle mulige forskellige medier. Du kan som navnet indikerer personliggøre indholdet af din startside, således du får alle de ting du synes er spændende. Google Personlig startside er en slags RSS reader, men den er mere end det. Det er ikke kun nyheder man kan få, f.eks. modtager jeg også besked når jeg får en mail i gmail eller når der er ændringer i min Google Calendar.

Man kan sågar spille Pacman og Tetris, hvis man skulle have de lyster. Så med Google Personlig startside får man en renset, personlig og informativ side.

Det smarte er selvfølgelig, at ligemeget om du er hjemme eller på besøg hos moster Olga, så er din startside den samme. Du logger bare ind med dit Google Login og så er du hjemme selvom du er borte.

OpenOffice – et godt alternativ til Microsoft Office

Det har altid været dyrt at købe en Kontorpakke fra Microsoft. Office er et glimrende produkt, men man kan få megen af den samme funktionalitet via gratis alternativer.

Jeg vil ikke fortælle meget om Microsofts produkter, da denne guide skal sørge for, at du kan få lignende og i nogle henseender bedre produkter gratis. Fokus vil i særdeleshed være på skriveprogram, regneark og præsentationsprogram, men kunne snildt udvides med betragtninger over mail- og kalenderprogrammer (se eventuelt mine overvejelser over Google Calender og Gmail).

OpenOffice

Open Office har oplevet voldsom vækst de seneste par år. Det har længe været et af Linux-folkets foretrukne kontorprogrammer, men det har også vundet indpas i den brede skare af almindelige Microsoft Windows brugere. Kontorprogrammet fås også til Mac, men jeg ved ikke hvor udbredt det er her.

OpenOffice har målsætningen:

At skabe – i fællesskab – den førende, internationale kontorpakke, som vil køre på alle større platforme og give adgang til al funktionalitet og data gennem API’er og et XML-baseret filformat baseret på åbne komponenter.

I sin essens betyder det, at OpenOffice ønsker at blive store ved at inddrage alle dem, som måtte ønske det, og at OpenOffice gerne vil kunne tale med andre kontorprogrammer. Denne sympatiske målsætning gør, at mange støtter op om det i dets David vs. Goliath kamp mod Microsoft Office.

Skriveprogram

Mange kender Microsofts Word, til sammenligning kaldes OpenOffices skriveprogram Writer. Skriveprogrammet har alle de gængse funktioner man kender fra Word, men det kan nogle flere ting, som word ikke kan. F.eks. kan man eksportere sin fil direkte som en pdf, hvis man kunne ønske sig det. Derved sikrer man sig at næsten alle kan åbne filen. Man kan også gemme sine filer i Open Document Format (ODF) som gør at mange andre, som har tilsluttet sig dette åbne format vil kunne åbne filen, selvom de ikke bruger Writer som skriveprogram. Ydermere foreslår OpenOffice ord når man går i gang med at skrive. Derfor behøves man ikke at skrive hele ordet, men bare klikke enter når man kan se, at OpenOffice foreslår det rigtige.

Regnearkprogram

OpenOffices regneark kaldes Calc, ligesom med skriveprogrammerne, så kan man åbne Microsofts filer, men desværre går det ikke den anden vej. Calc har alle de funktioner og formler som man kender fra Excel, selv makroer kan håndteres i Calc. Hvis man kigger på filstørrelserne, så synes det også tit at OpenOffices regnearksfiler, er væsentligt mindre end Microsofts. Der er dog nogle som mener at OpenOffices makrohåndtering er mere sårbar over for virus end Microsofts, men det har jeg ikke indsigt til at kunne be- eller afkræfte.

Præsentationsprogram

I stedet for PowerPoint og måske Visio fra Microsoft, så kunne man anvende OpenOffices Impress og Draw, historien er den samme som med de foregående. Både Impress og Draw er funktionelle og lette at gå til. De trækker jo også på meget af den brugervenlighed som man kender fra Microsofts produkter. Dog mener nogle at der mangler skabeloner til OpenOffice, herunder i særdeleshed præsentationsprogrammet. Men der er rige muligheder for at hente supplerende skabeloner på OpenOffices hjemmeside.

Der er flere programmer i Kontorpakken, men dette er de mest anvendte, men OpenOffice tæller også et databaseprogram ved navnet Base (som pendant til Access) og Math som man kan lave avancerede matematiske formler med.

Sammenfatning

Som kontorprogram er det særdeles brugbart. Brugervenligheden er helt i top, og hvis man kender Microsoft Office, så vil man hurtig lære at navigere rundt i dette landskab. OpenOffice kan også åbne alle Microsoft Offices filformater såsom .doc .xls .ppt m.fl. Desværre har Microsoft ikke valgt samme åbne tilgang, således at man kan åbne OpenOffice-filer i Microsoft Offices kontorpakke, men det kan være at de ser lyset i den nye Office12, som er lige om hjørnet.

En anden god ting ved OpenOffice udspringer af, at man kan bruge det til flere platforme. Nemlig at en Linuxbruger har nemt ved at udveksle dokumenter med en Mac bruger og en Windows bruger. Det vil sige man kan tale sammen, selvom man kommer fra forskellige lande…hvis jeg skal blive i metaforen.

Jeg har med vilje ikke berørt de specifikke funktioner i OpenOffice, da det ville udmønte sig i en længere historie, som vil forskyde diskussionen fra det faktum, at man som almindelig kontorprogramsbruger er rigtig godt tjent med OpenOffice.

Så der er intet der stopper dig fra at hente den ca. 100 MB. Store fil på http://da.openoffice.org/ og komme i gang med at bruge et fantastisk kontorprogram.

Alt i alt så synes det underligt, at en kontorpakke som OpenOffice ikke nyder større udbredelse på skoler, blandt studerende og andre lavindkomst grupper. Microsoft gør selvfølgelig deres til at indføre standarder på skolerne og blandt de studerende. Men hvorfor betale noget for en Officepakke, når man kan få noget der er ligeså godt gratis. Det er klart at der er problemer i og med at vi ikke kan sende OpenOffice filer til Microsoft-brugere, men er det OpenOffices skyld? Det er dog heller ikke kun lavindkomstgrupper, som kan nyde godt af dette dejlige produkt.

Det er kun vanen og dovenskab, der gør at jeg stadig af og til anvender Microsofts produkter. Jeg synes dog ikke at Microsofts Officepakke er dårlig, den er bare lige så god som OpenOffices og dyr.

Gmail – hvorfor fylde sin egen computer op med mails, når de kan ligge hos Google?

Med Gmail som email program, har man altid sine mails tilgængelig. Gmail har en kapacitet på over 2 GB, hvilket gør det overflødigt for de fleste, at skulle slette mails. Ydermere anvender Gmail Googles søgeteknologi til at organisere og finde meddelelser, hvilket gør det nemt at finde gamle meddelelser igen.

Gmail organiserer korrespondancer i enkelte mailindlæg, således at en mail, som stammer fra samme mailkorrespondance, bliver samlet i en enkelt linie i inboksen.

Når man så klikker på mailen, så får man et nyt skærmbillede, hvor man kan se de enkelte parters indlæg.

På denne måde kommer mail ping-pong ikke til at forvirre og fylde op i inboksen.

GoogleTalk, som er en Instant Messenger (IM) ligesom Microsofts Messenger eller Skype er også integreret i selve Gmail. Dette er smart for dem, som bare lige hurtigt vil chatte, og som måske ikke er ved sin faste computer, hvor der er installeret GoogleTalk.
Hvis man ikke ønsker at se denne chatfunktion i sin mailboks, så kan man altid slå den fra i indstillingerne.

Gmail er gratis, men Google skal jo finansiere deres venlighed på en eller anden måde, så der kører GoogleAdwords ude til højre. De er meget diskrette, så det forvirer væsentligt mindre end hvad man er vant til fra diverse mailprogrammer, hvor designet nogen gange tvinger blikket i mærkelige retninger. Google har holdt den minimalistiske stil, som blandt andet har gjort dem så populære som de er i dag. Adwords scanner rent faktisk indholdet af de mails man har, således at det er målrettede Adwords. Det kan ses både som en service og en trussel. For selvom Google forsikrer, via sin programpolitik, at ingen mennesker kommer i kontakt med

Gmail anvender et meget effektivt spamfilter, der kommer stort set aldrig noget spam igennem, og filteret sorterer næsten aldrig forkert (Jeg har endnu ikke været ude for en fejlsortering). Man kan altid se hvad der er registreret som spam, disse meddelser slettes automatisk efter 30 dage, hvis ikke man selv sletter dem.

Gmail kan som mange andre Google initiativer, integreres i mange af de redskaber vi normalt bruger. F.eks. Googles startside, firefox browseren og mange andre småprogrammer, det er bare at kigge sig lidt omkring.

Hvis du endnu ikke har en gmail konto, så er det desværre kun for de indvidede få, men man kan invitere folk, så skriv en besked til mig hvis du også vil prøve en god mailklient.

Men pas på, for når man først er røget på Google-toget, så er det svært at hoppe af igen. Og deres ydelser supplerer hinanden så fint.