Tag-arkiv: NAS

FRITZ!Box Fon WLAN 7390

FRITZ!Box 7390 fortsætter AVM’s gode takter

FRITZ!Box Fon WLAN 7390
FRITZ!Box Fon WLAN 7390
Det er efterhånden længe siden jeg fik fingrene i AVM’s nyeste flagskib FRITZ!Box 7390. Jeg har hele tiden planlagt at skulle anmelde router/modem alt-i-et boksen efter den fik den nyeste firmware, som virkelig indholder spændende ting. Nu er det endelig lykkedes mig at få afsat den time det lige tager at få nedfældet nogle tanker.

Hvorfor bliver jeg hele tiden kastet af?

Det startede dog skidt med at jeg hele tiden blev kastet af på min bærbare. Og så skulle jeg bare genstarte Fritzen, og så kørte det hele. Problemet har hele tiden været isoleret til en enkelt enhed, nemlig min bærbare, så jeg tænkte at problemet skyldtes den, men da jeg begyndte at opleve det på min Sonos (som der snart kommer en ohhhhh my goodness I love it anmeldelse af), så blev jeg bange.

Gæstenetværk - Gæt hvilket der er mit gæstenetværk :-)
Gæstenetværk - Gæt hvilket der er mit gæstenetværk :-)
I dag fik jeg så kigget lidt i loggen, og svaret kom lige med det samme. 7390’eren understøtter nemlig 2 forskellige frekvensbånd 2,4 GHz og 5 GHz. Og min bærbare fx skiftede til 5 GHz, så kan den ikke lege med. Jeg har dog ingen problemer med min stationære, Mit umiddelbare gæt er, at jeg enten ikke har fået sat mit netkort ordentligt op i maskinen, eller også er det bare skidt hardware jeg har i den. Men nu er 5GHz muligheden slået fra, og det fungerer bare. For en sammenligning af de to frekvenser, som har hver deres styrker, så læs denne glimrende lille sammenligning.

Gæstenetværk

En funktion jeg virkelig har set frem til er opsætning af gæstenetværk. Det er simpelthen så let. Det er fedt at have denne feature, men jeg tror ikke jeg kommer til at bruge den så tit :-) Jeg har dog brugt den i de tilfælde som jeg skitserede ovenfor. Så hoppede jeg over på gæstenetværket, og så var der ingen problemer.

Nyt Overblik

Overblik i FRITZ!Box 7390
Overblik i FRITZ!Box 7390
Jeg har tidligere været lidt efter AVM for deres generelle brugervenlighed (en arbejdsskade velsagtens). For selvom de har nogle af de mest brugervenlige router-produkter på markedet, så har deres navigation simpelthen været dårlig. De havde punkter i vertikale primære navigation, som simpelthen forsvandt, hvis man navigerede til et underniveau. Det lader til at de har fikset dette problem med 7390’eren, som er har gennemgået en naturlig evolution. Designmæssigt er der dog ingen revolution at spore endnu :-)

Telefonsvareren fungerer bare

Jeg har valgt at bruge 7390’erens indbyggede telefonsvarer, og den fungerer gangske fortrinligt. Når der er en besked, så får man det at vide på FRITZ!Fon MT-F, men man modtager også en mail. Det eneste der undrer mig lidt, er at når jeg skal aflytte beskeden fra telefonen, så kommer den ud af rumhøjtalerne, i stedet for at den bare afspiller det, så man kan tage telefonen til øret. Dette er dog nok en lille bug i FRITZ!Fon MT-F.

FRITZ!Box med 512 MB indbygget NAS

Dette synes jeg jo er rigtig interessant. Jeg har dog allerede en NAS, så jeg har ikke rigtig leget så meget med det, men jeg kan godt lide perspektiverne. Jeg synes det kunne være sjovt at stress-teste den lidt, for at se hvad den egentlig kan klare. Kan man fx streame flere forskellige musiknumre fra den samtidig?! Det kunne også være interessant, om AVM overvejede at introducere nogle muligheder for at smide flash RAM i deres routere. Som det er nu, så kan man jo smide en ekstern harddisk til, og så bruge den som NAS.

Standardydelsen kan vi som sædvanligt ikke anfægte

FRITZ sammenligning
FRITZ sammenligning
FRITZ!Box’en holder AVM’s høje niveau indenfor router/modem/alt-i-én boksene. Og 7390’eren har ikke mistet funktionalitet. Det nye ud over de indbyggede funktionaliteter er VDSL (som jeg desværre ikke kan teste, da jeg ikke har mulighed for at få det) og den indbyggede hukommelse (sammenligningen er planket herfra).

Jeg synes klart at dette er endnu et skridt op af stigen. Men jeg glæder mig til at AVM tager et større skridt ud og op. Jeg savner generelt på denne type produkter, at de begynder at bruge nogle af de API’er der ligger og venter på at blive brugt. Fx Google Contacts, Gravatar, LinkedIN, Facebook, Twitter, LastFM osv. Ikke at AVM skal spamme deres interface med disse informationer, men det kunne være skønt hvis de stillede muligheden til rådighed for os brugere at kunne tilvælge dette.

Mit mediehjem

Når jeg sidder på mit kontor kunne det tit være rart at høre lidt D:A:D eller Metallica, men min cd-samling ligger hjemme på min computer, så det kan ikke lade sig gøre.

Øv! :-)

Men der er flere løsninger på det problem.

For det første kunne jeg jo bare have en IPod eller én eller anden anden digital musikafspiller med på arbejde. Så var det problem løst, men det ville kræve en meget stor lagerkapacitet med ca. 4000 individuelle filer. Så det er ikke en løsning.

En fjernserver

Men eftersom det meste af min arbejdsdag går med at kigge ind i en computerskærm, er der er rigtigt god løsning, nemlig MediaMaster. MediaMaster er et websted hvor du kan lægge al din musik op. Den ligger så tilgængelig på en netserver og man kan få fat i sin egen musik fra en hvilken som helst computer med netadgang. Det tager en del tid at lægge al sin musik på nettet på den måde, men jeg har sat computeren til at arbejde om natten, så det er gået helt smertefrit (og nu har jeg 2 Mb/s i upload og så går det lettere, når der skal tilføjes ny musik).

Og så skal jeg bare logge ind på min konto hos MediaMaster, finde det nummer jeg gerne vil høre. Andre kan også høre med, men det er ikke helt så raffineret. MediaMaster spiller bare tilfældige numre fra min konto. Prøv min musiksmag herunder:

Mediamaster er lukket, så jeg har fjernet et par links her.

Din egen computer er serveren

Er du ikke interesseret i at lægge din musik over på en fremmed server og i alt bøvlet med at opdatere, kan du bruge din egen computer som server. Det er der mindst to services der kan hjælpe dig med, nemlig Orb og Webot. Begge de to services lægger et lille program på din computer. Programmet aktiveres ved opstart og henter så oplysninger fra din computer og sender musik til den computer du er logget ind på. Det kræver at din egen computer derhjemme er tændt. Men så kan du altså høre din egen musik fra din egen computer fra en hvilken som helst anden computer i verden. Bare den er på internet.

Advarsel

Det betyder i sagens natur at du også tillader at ‘nogen’ får adgang til din computer. Og eftersom de to services er gratis, kunne det jo være en god grund til, for en gangs, skyld at læse hvad det er man accepterer med et klik i OK.

Orb vinder på pointsorb-1

For mig at se, er Orb den mest komplette service af de to, for den har også videostreaming på programmet. Begge programmerne fungerer godt og har gode og letforståelige brugergrænseflader. Desuden kan jeg ikke komme i forbindelse med Webot mere, så mon ikke det taler for Orb?

Tør ikke

Jeg afinstallerede begge programmer ret hurtigt, for det føles slet ikke rigtigt for mig at have givet nogen adgang til min computer, når nu jeg ellers bruger meget krudt og kroner på at sikre mig mod alle mulige interessante farer på internet.

Egen server i huset

dns-323_mainMusik fylder meget. De mange billeder vi tager, fylder meget. Og alle vores mange film fylder utrolig meget. Så derfor bestemte jeg mig for at købe noget ekstra plads i form af et par harddiske, monteret i en NAS-enhed. NAS-enheder kommer tit med deres egen medieserver og min D-Link 323 er ingen undtagelse. Den server kan jeg ikke bruge for jeg ville gerne streame fra min Kiss VR558 HD-optager og den har brug for en Kiss PC-linkkompatibel server. Dem findes der en del af. Både gratis og mod betaling. Og både til at installere på computer og på NAS. Jeg valgte at installere et serverprogram på min computer, men kig fx her hvis du er interesseret i at se hvordan man kan installere et medieserverprogram på en NAS.

Ét af de bedste programmer lige nu hedder Llamakiss og udmærker sig ved at være helt vildt simpelt og ved at fungere med Windows Vista. Og det betyder at jeg nu kan afspille min musik, vise mine billeder og se mine optagede og rippede film via mit lokale netværk. Men eftersom jeg har flere rum i huset og flere steder jeg gerne vil høre musik og se film så mange steder som muligt, har jeg brug for flere netværksafspillere og dem er der efterhånden mange af, og mange af dem er ikke særligt dyre. Få af dem kan dog samarbejde med den serversoftware som min Kissafspiller skal bruge, men det er ikke et problem, for man kan godt streame musik eller film til forskellige afspillere fra forskelligt software (og er man ekstra sej, kan man få vist nummeret på dem der ringer til én på sin Kiss.

Kiss er en meget interessant afspiller, for den er noget nær det bedste man kan få (og så er Kiss blevt opkøbt af Linksys). Hvis den ellers virker. Mange maskiner rundt omkring er blevet ombyttet, fordi de ikke har virket som det skal. Den allerbedste ting ved min Kiss er at man kan programmere den til at optage pr. internet. Det er meget lettere end at tænde for apparatet og betyder at man, på ferie, på arbejde mm. kan indstille den til at optage. Og så kan man, langsomt over ftp, overføre sine film til computer eller medieserver, så man kan hurtigt opbygge en stor filmsamling.

Et sidespor

Tæt på hvor jeg bor ligger der en Aldi. Der er mange negative ting at sige om Aldi, men man skal altid holde øje med deres elektronik. Man kan få noget værre bras og kan få noget som er helt vildt fremragende. Jeg havde længe kigget langt efter en trådløs netværksafspiller, men syntes at 2000,- kr. var alt for dyrt. Og så er tricket med Aldi at vente. Og jeg ventede til min Bluetinum BT-DNP2901 var sat ned til 500 kroner og så købte jeg den. Det viste sig hurtigt da jeg fik den hjem at dens netværksdel var noget værre bras, men at den da fint duede som en lidt langsom og klodset DVD-afspiller, så det blev den til, selvom det er noget irriterende, når man ikke kan spille dem man har liggende på serveren. Jeg var ved aat tænke på at levere den tilbage (det kan man i Aldi), men en firmwareopdatering fik mig på andre tanker, for den meget hakkende gengivelse som både kablet og trådløs forbindelse var nu afløst af en helt problemfri gengivelse.

Og tilbage på sporet

Nu har jeg to netværksafspillere: Kiss, der både kan afspille og optage, og Bluetinum, der kan afspille trådløst fra lokalnettet. Den sidste på nettet vha. MyIhome, der er en serversoftware der kører på flere platforme, fx også Popcorn Hour. Fordelen ved den løsning jeg har nu, er at jeg relativt let, ved hjælp af en god og brugbar brugerflade, kan styre hvilke filer der skal kunne vises eller høres via mit lokale netværk. Ulempen er at jeg skal have en computer kørende, men eftersom min computer kører alle mine vågne timer, er det ikke i sig selv et problem.

Det ideelle ville være en hjemmeserver. Den bygger jeg på. Det skriver jeg om senere. Noget andet som jeg skriver om senere er WDS med to eller flere FritZ!Boxe. Det kunne være en smart måde at gøre kablede netværksforbindelser, trådløse. Mere om det senere.