Tag-arkiv: Open Source

Gave fra It- og Telestyrelsen

It- og Telestyrelsen giver gaver til tele-nørderne

Gave fra It- og Telestyrelsen
Gave fra It- og Telestyrelsen - Billede af Marcin Moga

Data fra IT- og Telestyrelsens teleguide er blevet offentliggjort via Offentlig-Data-i-Spil initiativet på Data Camp som IT-Universitet var vært for den 4. november 2010.

Data fra Teleguiden indeholder informationer om mobilabonnementer, bredbåndsabonnementer, bredbåndstelefoniabonnementer, fastnetabonnementer og udlandstelefoniabonnementer.

Data indgår i den interaktive Teleguide som IT- og Telestyrelsen driver og som teleselskaberne indberetter til. Med offentliggørelsen af data håber styrelsen af disse data kan bruges af flere og til mere.

Du finder xml filerne med data på Digitalisér.dk.

Baggrund

Jeg blev for nyligt kontaktet af Søren Peter Nielsen, som er arkitekt i It- og Telestyrelsen. Jeg har tidligere arbejdet sammen med Søren, da jeg var ansat i Økonomistyrelsen. Han vidste godt, at jeg syslede med VoIP og ville høre min mening om frigivelsen af disse data. Jeg fortalte Søren en del om mine frustrationer ved Teleguiden, nemlig at ikke alle teleselskaber var til stedet, og kunderne blev ikke gjort opmærksom på det.

Søren var selvfølgelig interesseret i hvem der kunne finde på at bruge disse data, for det er jo informations-overload, når man kan få xml på mobilabonnementer, bredbåndsabonnementer, bredbåndstelefoniabonnementer, fastnetabonnementer og udlandstelefoniabonnementer. Og vi diskuterede lidt frem og tilbage om dette. For der vil givetvis være nørder som mig, som kunne have lyst til at bruge dataen, men ikke har den fornødne evne. Så er der spillere som fx edbpriser og mobilpriser, som klart burde kigge nærmere på dette, for det er en ekstra indgang til en masse annonceindtægter via bannerannoncering.

Crowd Sourcing virker også oplagt, når disse ting nu er gjort åbne. Spørgsmålet er blot, om It- og Telestyrelsen ønsker at agere redaktion, det melder historien ikke noget om endnu.

Jeg glæder mig over initiativet, og håber der er nogen som vælger at benytte sig muligheden for at gøre mere med de data som foreligger.

Interview med Asterisks grundlægger Mark Spencer

Foto af Duncan Davidson
Foto af Duncan Davidson

Jeg er faldet over et lille interview med Asterisks grundlægger Mark Spencer. Læs bl.a. om hvordan Biskoppen i Bilbao vil bruge Asterisk til at give syndsforladelse, hvilke ting der snart vil komme til Asterisk og hvordan Mark Spencer insisterer på at holde Open Source fanen højt.

Læs mere om Asterisk (*) på deres hjemmeside eller se videoen om hvordan man sætter det op.

Top 50 open source VoIP applikationer

Virtual Hosting Blog har samlet en spændende liste af 50 forskellige open source VoIP applikationer, der er et kig værd. Der er dog flere af de projekter der fremhæves, som der ikke længere udvikles på.

1 til 50
1 til 50
For beskrivelser af hver enkelt klik på ovenstående link.

SIP Proxy

  1. OpenSer (hedder nu Kamailio)
  2. VOCAL
  3. partySIP
  4. SIP Express Router
  5. MjServer
  6. OpenSBC
  7. sipX

SIP Klienter

  1. Linphone
  2. PhoneGaim
  3. OpenWengo
  4. Cockatoo
  5. Minisip
  6. OpenZoep
  7. Shtoom
  8. Twinkle
  9. YeaPhone

H.323 Klienter

  1. YATE
  2. FreeSWITCH
  3. Eikga
  4. OpenPhone
  5. XMeeting

IAX Klienter

  1. IAXComm
  2. Kiax
  3. YakaPhone
  4. SFLPhone

PBX og IVR Platforme

  1. Asterisk
  2. OpenPBX
  3. GNU Bayonne
  4. CT Server
  5. sipX PBX
  6. Trixbox
  7. Evolution PBX
  8. CallWeaver

Stacks og Libraries

  1. OpenSIPStack
  2. The GNU oSIP Library
  3. Twisted
  4. Verona
  5. PJSIP
  6. eXosip
  7. Vovida SIP
  8. reSIProcate

Udviklere

  1. SIPFoundry
  2. Pingtel
  3. Vovida
  4. Sangoma
  5. Digium

Diverse

  1. SIP Thor
  2. MobiCents
  3. Aradial
  4. Lintad

Linux til et Microsoftbarn

Jeg er vokset op med Microsoft, og har altid været glad for styresystemet, det kunne hvad jeg skulle bruge det til, selvom man til tider fik en af de famøse blå skærme. For nogle få år siden fik jeg øjnene op for at Linux kunne meget af det jeg havde behov for og jeg begyndte at lege med dette styresystem.

Tilbage i september døde min meget gamle IBM thinkpad :-( Jeg havde længe været på udkig efter en ny bærbar, men kunne ikke bestemme mig. Jeg havde længe luret på en IBM X60, som jo er en helt fantastisk flot (og desværre også helt fantastisk dyr).

Min flotte Fujitsu 7110
Min flotte Fujitsu 7110
Jeg valgte dog at gå ned i prisleje, og give lidt køb på hvor business-agtig den skulle være. Jeg endte med at vælge en dejlig Fujitsu Siemens 7110. Det skal dog indskydes at det ikke var noget let valg, jeg var faktisk startet med at scanne markedet allerede ca. 1 år før :-) Det er helt håbløst, det er jeg klar over, men en stor del af begejstringen ligger jo i selve jagten. Jeg læste mange anmeldelser rundt omkring på nettet, og endte med at at falde over denne fra laptopworld. Det synes som om at kraft og æstetik gik op i en højere enhed, og så kunne jeg godt klare mig med at det var en 14,1″ skærm i stedet for en 12,1″ jeg havde håbet at få fra X60’eren.

PC’ens specs ser således ud:

  • Fujitsu Siemens LifeBook S7110 Supreme
  • Mobile Intel 945GM Express / 667 MHz
  • Intel Core 2 Duo 2 GHz
  • 2 GB DDR II SDRAM, 14.1″ / 1400 x 1050 monitor
  • 80 GB 5400 rpm harddisk
  • Intel GMA 950 graphics

Det var en fryd at have en kraft-maskine indenfor dørene igen. Det havde hele tiden været planen, at dual-boote det medfølgende Vista med Ubuntu Linux. Dual-boot gør, at man kører med to styresystemer ved siden af hinanden, og man så vælger hvilket der skal startes op hver gang man tænder for computeren.

Jeg havde prøvet Ubuntu på flere af mine andre maskiner tidligere, og var mere end imponeret. Jeg var også svært glad for PC Linux OS, men jeg brød mig ikke om den grafiske flade det bruger, som hedder KDE hvor Ubuntu bruger Gnome. Nu er der sikkert mange, der ikke er bekendt med Linux, der tænker, hvad snakker manden om, og mange, som er bekendt med Linux, der tænker, kom nu videre… Men en del af velsignelsen og måske også forbandelsen ved Linux er, at det står klart for det kæmpe community, der er omkring dette styresystem, at folk er forskellige og derfor og skal have forskellige muligheder. Selvom jeg, ligesom mange andre, er svært glad for Ubuntu, så er der utrolig mange andre Linux distributioner, dvs. variationer, en mulighed som Microsoft kun har tildelt folk som Windows 2000, XP, Vista og hvad de ellers hedder.

Det skal allerede nu siges at jeg synes sådan set godt om Microsofts styresystemer ud fra et brugervenlighedssynspunkt (ahhh måske ikke Vista :-) ), men jeg ser også store muligheder i det Linux tilbyder til folket.

Live-CD

Da min nye bærbar var fuldt opdateret med Vista opdateringerne skulle jeg begive mig ud i dual-boot installationen. Ubuntu startede hurtigt op. Ubuntu Linux har det, der kaldes en live-cd, der gør at man kan teste om distributionen før man installerer noget som helst. Det hele kører fra cd’en, det er klart at hvis man vil køre styresystemet fast, så skal man installere det, men nogle smarte programmører har gjort det muligt for os almindelige mennesker at teste styresystemet af, eller skulle vi sige teste vores system af :-) Så der er ingen undskyldning for ikke at prøve.

Installation

Installationen gik som smurt, og jeg havde ingen problemer. Da jeg var færdig, var der nogle småting, som jeg fandt løsningen til i Ubuntus meget store og velbesøgte forum. Pludselig gik det op for mig, at jeg var kommet til at slette Vista-installationen. Der var nok noget dybt i mig, der havde taget over og via min underbevidsthed overskrevet den fulde partition.

Første tanke var åhhh nej, nu skal jeg starte forfra og installere Vista igen… Den næste var Hmm måske man bare skulle leve med “begrænsningen”, da det tit er i begrænsninger, at kreativiteten opstår. Jeg (eller skulle jeg sige vi, for fruen har også noget at skulle have sagt her :-) ) valgte det sidste.

Programmerne

Man skal lige vende sig til at finde de rigtige programmer i sit Linux styresystem, men det er mange der har hjulpet os med det (1, 2, 3, 4). Jeg har især været glad for GIMP, som svarer til PhotoShop og Pidgin, som er en Messenger, der samler alle mulige forskellige IM’er som fx MSN, GoogleTalk, Jabber M.fl. Begge disse fås også til Windows, men der er jo noget over at køre dem på en Linux-maskine.

Udseende

Bare se på denne lille film, den siger det hele om hvad man kan med få tilretninger:

Hvad savner jeg?

Spil, der er ikke meget andet at sige. Man kan sagtens køre dem igennem forskellige programmer som fx Wine, men det er lidt mere besværligt end ellers. Og det er ikke fordi jeg savner Internet Explorer (IE), men jeg savner at kunne se hvordan størstedelen (ca. 65 %) af de besøgende her på voipbloggen oplever sitet, for der er jo altid nogle nuancer i den måde Firefox, IE, Epiphany M.fl. tolker html-koden.

Konklusion

Skift til Linux med mindre du er hard-core gamer :-)

Det er sjovt, det er flot og det er lige til at gå til. Og hvis ikke du er klar til at tage skridtet fuldt ud, så prøv for sjov live-cd’en, med den er intet tabt.

Du kan downloade Ubuntu her.