Tag-arkiv: OpenOffice

Google Word hedder Writely – Læg dine dokumenter på nettet og del dem med venner og kolleger

Jeg skrev tidligere om ZohoWriter. Writely er på samme måde som Zoho et online tekstbehandlingsprogram der virker inde i din browser. Ikke overraskende er de to programmer meget lig hinanden. De ligner begge et tekstbehandlingsprogram à la OpenOffice Writer eller MS Word. Writely er lige tilbage fra en karantæne som blev indført da programmet blev købt af Googlefolkene. Personligt troede jeg at Google ville googleficere Writely og jeg regnede med at Writely derfor ville ligne Google Sheets på samme måde som MS Word ligner MS Excel. Men det gør det ikke. Writely ligner Writely og det synes jeg egl. er lidt ærgerligt. Jeg ville synes at en familjelighed ville være en god ting, men det kan jo ændre sig og så skal vi huske at det ikke er afgørende for de grundlæggende tekstbehandlingsfunktioner.

Dokumenternes mobilitet

På samme måde som man kan det i ZohoWriter, kan man sende dokumenter til en kryptisk epostadresse og så dukker det op på dokumentlisten. Det betyder at man kan sende alle sine worddokumenter til sig selv og begynde at arbejde i fx Writely. Der er bare et problem ifm. Writely. Dokumenterne må ikke være over ½ Mb. For mit vedkommende ville det betyde at meget af fidusen ved at arbejde on-line forsvinder. Mange af de dokumenter jeg arbejder på, er større og dem kan jeg så ikke læse ind i Writely. I Zoho testede jeg med et 160 siders manuskript. Det tog lang tid at læse ind første gang, men nu hvor det er inde, kommer det meget hurtigt frem og man kan meget hurtigt bladre til enden af teksten.

Writely i brug

Men tilbage til Writely: Man kan altså ikke indlæse den murstensroman der skal indbringe én en nobelpris i litteratur. Men hvordan er det ellers at bruge Writely?

Funktionsbar i Writely
Funktionsbar i Writely

Når man åbner et dokument, så åbnes det i et nyt vindue. Jeg kan se at det sparer plads, men jeg finder det temmelig irriterende og unødvendigt. De grundlæggende funktioner er der ikke noget at klage over, man kan skrive, man kan bruge forskellige tegntyper og man kan gemme sine dokumenter i fem forskellige formater og udgive det som en blog. Faktisk synes jeg bedre om at Writely end ZohoWriter, for Writely føles mere tekstbehandleragtig. Menuerne ser lidt mere troværdige ud og så kan man indsætte kommentarer. Det er en rigtigt god ting at kunne når man også kan dele dokumentet med andre der enten skal kunne læse og skrive i det. Dog kunne man ønske at kommentarerne ikke var en del af teksten, men at de kom frem når man bevægede markøren hen over den kommenterede tekst, men det er en detalje. Desværre så virker kommentarerne ikke som kommentarer, men blot som tekst med farvet baggrund, når man eksporterer til MS Word eller OpenOffice Writer. Importen af kommentarer den anden vej virker slet ikke og man mister alle sine værdifulde kommentarer. Det samme gælder andre dynamiske elementer som fx indholdsfortegnelse og noter. Det er naturligvis ikke så smart hvis man har brug for den slags finesser. Specielt vil jeg sige at det med fodnoterne er ærgerligt (det er det samme for ZohoWriter), fordi de normalt skal skrive, mens man skriver. Det er noget andet med indholdsfortegnelsen, for den kan man lettere lave til sidst.

Endnu et betaprogram, men på en ny måde

betameter
betameter

Som så mange andre af de gratis glæder på internet er Writely beta, men sådan bliver det ikke ved med at være, for Writely har et betameter, hvor brugerne kan fortælle om de mener programmet er modent til at forlade betastadiet. Det er en god idé, for det er brugerne langt bedre end programmørerne der kan mærke om et program er modent til at blive kaldt et ‘rigtigt’ fuldt program.

Jeg har skrevet til folkene bag Writely at jeg mener at programmet skal forblive i beta, så længe filstørrelsen er begrænset.

Konklusion

Konklusionen er at Writely er et godt alternativ til kontorpakkernes teksbehandlere. Og der hvor spillere som Writely og ZohoWriter har en fordel er som kollaborationsværktøjer. Writely kan ikke erstatte et egentligt tekstbehandlingsprogram, men langt hen ad vejen, kan man bruge det til at skrive råteksten. Derefter kan man bruge OpenOffice eller MS Word til at tilføje finesser. Og kan man leve med filstørrelsesbegrænsningerne, er det altså en fornøjelse at skrive i Writely, fordi programmet ikke er så funktionstungt som fx MS Word.

Zohowriter – smid officepakken i skraldespanden og skriv tekster over hele verden

Drømmer du også om at dine dokumenter altid er til din rådighed, så du ikke behøver at tænke på om du fik sendt dem til dig selv, lagt dem over på din USB-nøgle eller på anden måde gemt et sted, så er det på tide at vågne op og kigge forbi Zohos websted. Her finder du et helt kontor komplet med regneark, tekstbehandling, kalender mm. På disse linjer, vil jeg koncentrere mig om Zoho Writer der er tekstbehandlingsdelen i Zohos produktpalet.

Det ligner noget vi kender

Zoho's WYSIWYG
Zoho's WYSIWYG

Selvom Zoho Writer er en webservice, ligner programmet helt klart et tekstbehandlingsprogram. Og ikke bare dèt, det opfører sig også som ét. Prøv at tage et kig på værktøjslinjen herunder:

Ligner den ikke bare noget vi har set så mange gange før? Det gør den nemlig og som man kan se så indeholder denne værktøjslinje alle de centrale tekstbehandlingsfunktioner, så det er let at gå i gang, hvis man kender OpenOffice Writer, MS Word eller andre tekstbehandlingsprogrammer.
Zoho er ikke nær så veludstyret som fx MS Word, men mindre kan også gøre det. Det er ikke os alle der har brug for de meget avancerede kontorfunktioner som tekstbehandlinger indeholder nu om dage, og derfor er Zoho på mange måder det idélle program til hverdagsbrugeren, der bare skal skrive en lejlighedssang, et brev til kommunen eller en skoleopgave. Har man brug for fodnoter eller fx en dynamisk indholdsfortegnelse, kan det ikke lade sig gøre, men Zoho Writer kan godt håndtere noter i importerede filer. Så bliver alle noter til slutnoter og lænket sammen vha. hyperlinks.

Ind og ud

Man kan importere et væld af formater: Html, doc, sxw (Open Office) , odt, rtf, jpg, gif, png og tekstfiler. Det vigtigste her er nok, at det kan lade sig gøre at importere MS Word-dokumenter. Jeg er stødt ind i et par problemer med at placere grafikken i dokumenterne på det rigtige sted efter importen, men det vil kun være et problem ved større filer. Og den fil jeg havde de største problemer med efter importen, var et 179 siders bogmanuskript. Teksten var egl. ikke det store problem for Zoho Writer, men med så store tekster, ser det ikke ud til at det er til for forfatteren at bevare overblikket over formateringen og derfor vil en efterredigering af teksten i fx OpenOffice være at anbefale.

Eftersom Zoho Writer endnu er i beta, er der fejl. Fx kan man ikke være sikker på at formateringen bevares efter eksport. Det er ærgerligt, for det gør, at teksten ikke er meget mere end en uformateret tekst, men det er nok noget af det der bliver ændret i fremtidige versioner af programmet. Jeg havde dog intet at klage over ifm. eksport af denne tekst til .pdf, .odt og .doc.

E-mail dokumenter md Zoho
E-mail dokumenter md Zoho

En rigtig smart funktion er at man kan emaile dokumenter til sin konto:

Det betyder at man kan sende allerede eksisterende tekster til sin konto og arbejde videre på dem derfra.
På samme måde kan man sende et domument via email til en anden postmodtager eller man kan dele dokumentet med én eller flere som man gerne vil have med til at skrive på teksten. Jeg har prøvet det lidt ifm. en tekst om ip-telefoni og det fungerer væsentligt bedre end MS Words lignende funktioner.
Det er sikkert fordi Zoho er vokset ud af internet og ikke, som Word, oprindeligt tænkt som et enkeltbrugerprogram.
Jeg er for tiden i gang med forskellige tekster på Zoho. Teksten der ligger her er skrevet udelukkende i Zoho og udgivet på nettet fra Zoho Writer. Så Zoho kan ikke bare konvertere sine tekster til gængse tekstbehandlingsformater, men kan også udgive dem direkte på nettet, enten som enkeltstående tekster, som blog eller som noget Zoho kalder ‘Doc Roll’.

Og hvad kan vi så lære af det?

Det allermest smarte ved Zohokonceptet er, at det ikke er så vigtigt hvilket OS du har, hvilken browser du har eller hvor du er i verden. For din tekst er ikke hos dig selv, på ét eller andet mere eller mindre tilgængeligt medie, men på din Zohokonto. Det betyder at du kan skrive teksten på en linuxmaskine derhjemme, forsætte den på en XP-maskine på kontoret og afslutte den på din fætters Mac ude i sommerhuset.

Zoho Sheet vs. Google Spreadsheet

Hvis ikke man har mod på at installere en hel kontorprogrampakke, eller hvis man gerne vil have en let måde at dele sine regneark på, så er der håb forude. Jeg har kigget lidt nærmere på to af de tjenester, som tilbyder, at man kan redigere og dele sit regneark direkte på nettet Google Spreadsheet & Zoho Sheet.

Google Spreadsheet

Google Spreadsheet er endnu en kandidat fra Google Labs. Google Labs er Googles legeplads, hvor initiativer bliver testet før de ryger i beta-test.
Jeg startede med Google Spreadsheet da de gjorde deres initiativ offentligt. Det synes umiddelbart langsomt på daværende tidspunkt, men jeg gav det også et stort regneark at lege med. Hastigheden er dog blevet væsentligt bedre, og Google skriver jo også, at det er en beta (ligesom alle deres andre spændende initiativer), hvilket gør at de hele tiden prøver at gøre det bedre.

Den altoverskyggende mangel i Google Spreadsheet er at der ikke er grafer. En af styrkerne ved regneark er jo netop at man kan gøre data overskueligt, bl.a. med grafer. Det er dog helt sikkert at det vil komme på et tidspunkt, og dem som er bekendt med f.eks. Google Analytics (en udvidelse til Google Adwords) ved da også at Google kan lave nogle særdeles spændende og fleksible grafer.

Man kan dele regneark man har uploadet med alle dem man kender, men det kræver dog at de har en Google konto. Dette er lidt irriterende, det ville smart om man kunne gøre det offentligt tilgængeligt og give udvalgte få redigeringsrettigheder som man f.eks. kan med Zoho Sheet, mere herom nedenfor. Man kan også chatte med dem som man har givet adgang, hvis de er i gang med regnearket samtidig med én selv. Det er en smart funktion, men også lidt unødvendigt lir.

En smart funktion i Google Spreadsheet er muligheden for at uploade en ny version. Man kan altid hente regneark ned på sin computer, og hvis man ønsker at arbejde lidt med regnearket lokalt på sin egen maskine, så kan man altid uploade det som en ny version af samme regneark. Dette er en smart feature, som Zoho Sheet kunne lære lidt af.

Zoho Sheet

Zoho Sheet er en del af en hel kontorpakke på Zoho (hvilket Google selvfølgelig også snart har, men de markedsfører den ikke som sådan…endnu). Kontorpakken byder dog også på spændede ting, som f.eks. CRM-system og Polls.Jeg stiftede første gang bekendtskab med Zoho Sheet, da jeg synes at Google Spreadsheet var for langsomt. Zoho klarede opgaven Google ikke kunne (Google Calendar var dog også meget langsom i starten). På Zoho fandt jeg nogle ting, som Google kunne lære lidt af.

Grafer var det vigtigste. Ethvert regneark, må som minimum tilbyde brugerne grafer, jeg er sikker på det kommer til Google Spreadsheet, men det burde have været med fra start. Graferne i Zoho Sheet er rimelig ufleksible i selve programmet, men hvis man har lavet nogle avancerede grafer i Excel, så vil Zoho godt kunne fremvise dem.

Zoho Sheet har lavet en lækker detalje med deres grafer, nemlig at man kan udgive dem på sin hjemmeside eller i f.eks. Zoho Writer (som er word pendanten). Når folks så ændrer i data i Zoho Sheet, så ændres det automatisk på hjemmesiden eller i dokumentet. Jeg bruger f.eks. Zoho til mine erfaringsregneark her på siden. Se mere i navigationen over til højre.

Man kan dele ens Zoho Sheet med hvem man vil, hvis man gør sit regneark offentligt. Det gør at alle kan lege med det og hente det, men alle de rettelser de kommer med bliver ikke gemt. Dette er en anden smart feature, som f.eks. gør at folk kan lege med f.eks. prisguiden her på sittet uden at jeg behøver at invitere alle mulige. Igen en fleksibel løsning.

Man kan også vælge at give redigeringsrettigheder til folk, så kan de rette i regnearket på lige fod med én selv. Her skal de dog oprette sig på Zoho Sheets hjemmeside.

Zoho Sheet lover at de i fremtiden vil understøtte Open Office (se eventuelt mit indlæg om Open Office vs. Microsoft Office) fil-format, hvilket er et andet sympatisk træk ved Zoho Sheet.

Zoho Sheet mangler dog den mulighed vi så i Google Spreadsheet, nemlig at man kan uploade en ny version. Det er ikke let, hverken hos Google eller Zoho, at indtaste nye funktioner, det er rart om man kan gøre dette lokalt, og så uploade sit nye regneark.

Konklusion

Begge har de deres mangler og forcer, indtil videre synes Zoho dog milevidt foran Google, men hvis man kender Google, så vil de komme hastigt efter det.

OpenOffice – et godt alternativ til Microsoft Office

Det har altid været dyrt at købe en Kontorpakke fra Microsoft. Office er et glimrende produkt, men man kan få megen af den samme funktionalitet via gratis alternativer.

Jeg vil ikke fortælle meget om Microsofts produkter, da denne guide skal sørge for, at du kan få lignende og i nogle henseender bedre produkter gratis. Fokus vil i særdeleshed være på skriveprogram, regneark og præsentationsprogram, men kunne snildt udvides med betragtninger over mail- og kalenderprogrammer (se eventuelt mine overvejelser over Google Calender og Gmail).

OpenOffice

Open Office har oplevet voldsom vækst de seneste par år. Det har længe været et af Linux-folkets foretrukne kontorprogrammer, men det har også vundet indpas i den brede skare af almindelige Microsoft Windows brugere. Kontorprogrammet fås også til Mac, men jeg ved ikke hvor udbredt det er her.

OpenOffice har målsætningen:

At skabe – i fællesskab – den førende, internationale kontorpakke, som vil køre på alle større platforme og give adgang til al funktionalitet og data gennem API’er og et XML-baseret filformat baseret på åbne komponenter.

I sin essens betyder det, at OpenOffice ønsker at blive store ved at inddrage alle dem, som måtte ønske det, og at OpenOffice gerne vil kunne tale med andre kontorprogrammer. Denne sympatiske målsætning gør, at mange støtter op om det i dets David vs. Goliath kamp mod Microsoft Office.

Skriveprogram

Mange kender Microsofts Word, til sammenligning kaldes OpenOffices skriveprogram Writer. Skriveprogrammet har alle de gængse funktioner man kender fra Word, men det kan nogle flere ting, som word ikke kan. F.eks. kan man eksportere sin fil direkte som en pdf, hvis man kunne ønske sig det. Derved sikrer man sig at næsten alle kan åbne filen. Man kan også gemme sine filer i Open Document Format (ODF) som gør at mange andre, som har tilsluttet sig dette åbne format vil kunne åbne filen, selvom de ikke bruger Writer som skriveprogram. Ydermere foreslår OpenOffice ord når man går i gang med at skrive. Derfor behøves man ikke at skrive hele ordet, men bare klikke enter når man kan se, at OpenOffice foreslår det rigtige.

Regnearkprogram

OpenOffices regneark kaldes Calc, ligesom med skriveprogrammerne, så kan man åbne Microsofts filer, men desværre går det ikke den anden vej. Calc har alle de funktioner og formler som man kender fra Excel, selv makroer kan håndteres i Calc. Hvis man kigger på filstørrelserne, så synes det også tit at OpenOffices regnearksfiler, er væsentligt mindre end Microsofts. Der er dog nogle som mener at OpenOffices makrohåndtering er mere sårbar over for virus end Microsofts, men det har jeg ikke indsigt til at kunne be- eller afkræfte.

Præsentationsprogram

I stedet for PowerPoint og måske Visio fra Microsoft, så kunne man anvende OpenOffices Impress og Draw, historien er den samme som med de foregående. Både Impress og Draw er funktionelle og lette at gå til. De trækker jo også på meget af den brugervenlighed som man kender fra Microsofts produkter. Dog mener nogle at der mangler skabeloner til OpenOffice, herunder i særdeleshed præsentationsprogrammet. Men der er rige muligheder for at hente supplerende skabeloner på OpenOffices hjemmeside.

Der er flere programmer i Kontorpakken, men dette er de mest anvendte, men OpenOffice tæller også et databaseprogram ved navnet Base (som pendant til Access) og Math som man kan lave avancerede matematiske formler med.

Sammenfatning

Som kontorprogram er det særdeles brugbart. Brugervenligheden er helt i top, og hvis man kender Microsoft Office, så vil man hurtig lære at navigere rundt i dette landskab. OpenOffice kan også åbne alle Microsoft Offices filformater såsom .doc .xls .ppt m.fl. Desværre har Microsoft ikke valgt samme åbne tilgang, således at man kan åbne OpenOffice-filer i Microsoft Offices kontorpakke, men det kan være at de ser lyset i den nye Office12, som er lige om hjørnet.

En anden god ting ved OpenOffice udspringer af, at man kan bruge det til flere platforme. Nemlig at en Linuxbruger har nemt ved at udveksle dokumenter med en Mac bruger og en Windows bruger. Det vil sige man kan tale sammen, selvom man kommer fra forskellige lande…hvis jeg skal blive i metaforen.

Jeg har med vilje ikke berørt de specifikke funktioner i OpenOffice, da det ville udmønte sig i en længere historie, som vil forskyde diskussionen fra det faktum, at man som almindelig kontorprogramsbruger er rigtig godt tjent med OpenOffice.

Så der er intet der stopper dig fra at hente den ca. 100 MB. Store fil på http://da.openoffice.org/ og komme i gang med at bruge et fantastisk kontorprogram.

Alt i alt så synes det underligt, at en kontorpakke som OpenOffice ikke nyder større udbredelse på skoler, blandt studerende og andre lavindkomst grupper. Microsoft gør selvfølgelig deres til at indføre standarder på skolerne og blandt de studerende. Men hvorfor betale noget for en Officepakke, når man kan få noget der er ligeså godt gratis. Det er klart at der er problemer i og med at vi ikke kan sende OpenOffice filer til Microsoft-brugere, men er det OpenOffices skyld? Det er dog heller ikke kun lavindkomstgrupper, som kan nyde godt af dette dejlige produkt.

Det er kun vanen og dovenskab, der gør at jeg stadig af og til anvender Microsofts produkter. Jeg synes dog ikke at Microsofts Officepakke er dårlig, den er bare lige så god som OpenOffices og dyr.